Søndag 2005-04-17 Udenfor hele dagen
Frida: 3 år, 7 mdr. Sigurd: 1 år, 1 mdr.
Så blev det sommer igen. For anden gang i år. Familien gik ud på græsset sammen med naben, underboer #1 og underboer #2. Der blev flokken så og fyldte sig med madder, frugt og is.
Sigurds to ekstra tænder i overmunden har holdt en pause, men er nu brudt lidt mere igennem. Hans nattesøvn er stadig meget ustabil.
Frida: 3 år, 7 mdr. Sigurd: 1 år, 1 mdr.
Dagen gik med at hvile ud oven på ugen og købe sko & sandaler til Frida. Frida og Hanne tog en tøsetur til Veri-Centret, mens Toke forgæves prøvede at overtale Sigurd til en middagssøvn.
Det viser sig at Frida har arvet fars fødder, eller i hvert fald deres facon. De er bredere end gennemsnittet og skal derfor, surprise surprise, puttes i brede sko. Men frygt ikke, der er selvfølgelig et firma der laver den slags sko. Det overlades som en øvelse til læseren at afgøre om disse sko ligger i den billige eller den dyrere ende af skomarkedet.
Nå... Frida blev i hvert fald vældig glad for dem og trods faderens gysen ved første øjesyn, må han erkende at de er meget passende til målgruppen.
Om aftenen blev det nødvendigt at finde nye navne til familiens medlemmer, så for fremtiden er vi Freja Skovvej, Mamgurd Prinsesse Bang, Helga von Strudelfuß og Knud Farsen.
Fredag 2005-04-15 Sigurd øjenbetændelse
Frida: 3 år, 7 mdr. Sigurd: 1 år, 1 mdr.
Fridas øjenbetændelse er ved at være væk, uden brug af medikamenter, men Sigurd nåede at fange den. Ikke så underligt, sådan som han kravler rundt oven oven i hovedet på os alle sammen. Det er nu kun betændelse og ikke røde øjne, så det er åbenbart ikke så slemt.
Sigurd kom i seng kl. 19 i dag. Det er meget tidligt for ham og den slags har før givet gevaldigt bagslag ved 22-tiden. Hvis forældrene var troende, ville det være tid til en ekstra aftenbøn for fred i huset.
Torsdag 2005-04-14 Hentet af bedstemor
Frida: 3 år, 7 mdr. Sigurd: 1 år, 1 mdr.
Toke skulle til sent møde i dag, så bedstemor sprang til og hentede ungerne. Der gælder andre regler for bedstemødre: Da Toke trådte ind af døren, var der stille. Mystisk. Ingen råben, skramlen og rumsteren? Hvor var Wa wa!
-erne og Tag ham væk!
-erne?
Ungerne sad pænt ved bordet og spiste. Bedstemor have haft tid til at rydde op på køkkenbordet imens.
Nå, måske det er noget man lærer med tiden? Da bedstemor var gået, vendte tingene tilbage til normal kaotisk tilstand.
Frida bad om egen telefon på værelset i dag. Det må ses som et udviklingsmæssigt tilbageskridt: Sidst hun plagede om den slags, var det en mobiltelefon hun ville have.
Onsdag 2005-04-13 Hård nat, bedre dag
Frida: 3 år, 7 mdr. Sigurd: 1 år, 1 mdr.
Først vågnede Sigurd, så vågnede Frida (hvilket hun omtrentligt aldrig gør). Det var Hannes nattevagt, så Toke sov fra det hele.
For at undgå en gentagelse af gårsdagen, gik hele familien udenfor ved hjemkomsten. Olivia og Alberte var der også og måske hjalp det vitterligt? Der var i hvert fald mindre gråd og mere grin om aftenen. Jordbær med flødeskum er nok heller det værste i den forbindelse.
Fridas øjenbetændelse ser ud til at gå i sig selv igen. Hun havde lidt da hun vågnede, men senere på dagen var der ikke det store at se. Vi har dog hentet nogen øjendråber på apoteket, hvis det skulle gå i gang igen.
Frida: 3 år, 6 mdr. Sigurd: 1 år, 0 mdr.
Ak, så fik vi en forsmag på den omgangstone ungerne vil blive udsat for gennem deres opvækst, når de snakker med andre børn. Frida havde en lille kontrovers med mor og sagde Hvis du ikke gør det en gang til, smadrer jeg dig med den her
.
I går og i dag har været noget hårde for hele familien. Sigurd har slet ikke kunnet finde ud af at sove om aftenen og i dag var Frida blevet overtræt før aftensmaden, så hun kom i seng, mens hun var ked af det. Det er svært at trøste et barn, der siger man skal gå.
Vi vil have de gode dage tilbage.
På den positive side, så meldes der fra vuggestuen at Sigurd har været vældig glad de sidste par dage. I dag formåede de sågar at få ham til at sove efter vuggestuerytme, så det lader til af falde godt på plads deroppe.
Jeg går med hue, når det er varmt - når det er koldt, går jeg uden. Men det er sgu svært at være sort, når man er lyserød i huden
Mandag 2005-04-11 Gående Frida
Frida: 3 år, 6 mdr. Sigurd: 1 år, 0 mdr.
Selvom Fridas fod ikke er brækket, er den stadig forstuvet. Det ses tydeligt når hun går og den er stadig lidt varm og hævet. Men det er ikke noget der erkendes af Frida. Trods argumenter, forespørgsler og anmodninger fra fars side, ville hun ikke køres hjem i cykelvognen. Nej, der skulle vandres fra børnehaven til bageren og foden gjorde ikke spor ondt.
Om eftermiddagen blev det tid til besøg hos naboen, hvor Frida blev indfanget til aftensmad. Godnathistorierne i dag var to Peddersen og Findus bøger. Det kan klart anbefales til 3½-årige og til voksne, der gerne selv vil underholdes under højtlæsning.
Frida har fået lidt øjenbetændelse. Hun var ikke meget for moderens insisteren på vask af henholdsvis øjne og hænder. Gårsdagens trussel om at gå hjemmefra blev opgraderet til at flytte hjemmefra.
Sådan nogen her? Nej, dem har Sigurd aldrig brugt. Aldrig! Slet ikke de sidste par uger. Og nu hvor kan han drikke af glas, hvis forældrene holder, har han ikke brug for dem mere.
Err... Ikke at han nogensinde har brugt dem