Frida: 3 år, 0 mdr. Sigurd: 6 mdr.
Så oprandt dagen for den længe ventede kastanjetur. Det frøs i nat, men det var stille i vejret og kun et par små lette skyer på himlen. Naboerne blev kontaktet, køretøjerne (2 * barnevogn + 1 cykelvogn) mobiliseret, madpakker ordnet, ekstratøj fundet... Hvordan i alverden lykkedes det os egentlig at komme afsted?
Nå, vi nåede frem og opdagede (oh gry & skræk) at der næsten ingen kastanjer var. Hvordan kan det gå til? Sidste år var der er væld af kastanjer!? Nå, det viste sig at der sad en del i træerne, så et par medbragte brædder og en del kast senere fik vi alligevel høstet en pæn portion.
Og forresten: Fridas hørelse er næsten normal igen. Hvad siger du?
-perioden er overstået. Glæde!
Lørdag 2004-10-09 Kastanjer i morgen?
Frida: 3 år, 0 mdr. Sigurd: 6 mdr.
Det var rigtig godt vejr i dag. Desværre var Nabo-Jens sløj, så naboerne kunne ikke komme med ud og samle kastanjer. I stedet har vi aftalt at vi gør det i morgen. Givet at vi nu har lovet Frida det og givet at hun husker sidste år og er vældig opsat på det, tager vi afsted under alle omstændigheder.
Far tog en tur i Metro i dag, sammen med en anden Jens. Mor mindedes ældre tider, dvs. for et par uger siden, og jonglerede de to unger imens.
Fredag 2004-10-08 Fire timer i byen
Frida: 3 år, 0 mdr. Sigurd: 6 mdr.
Frida var ikke til at vække i morges, så det blev til endnu en hjemmedag hos far & Sigurd. Så hvad gøres der for at underholde småkravlet? Der blev eksperimenteret med en tur gennem strøget.
Turen gik rimelig udmærket. Det forvirrede Frida lidt at man kunne gå en tur uden videre mål. Hun blev vist oven i købet en smule frustreret af det. Men hun klarede det rigtig godt. Selv hjemturen med bus (der heldigvis var mindre hektisk end sidste gang) gik godt. Det var først 500 meter fra Økohuset af Frida brød sammen.
En middagslur senere var hun nu ovenpå igen.
Bænkene er indrettet til at være ubekvemme, men designeren havde ikke taget højde for trætte treårige
Torsdag 2004-10-07 Vågen Frida
Frida: 3 år, 0 mdr. Sigurd: 6 mdr.
Forbløffende nok gennemførte Frida en dag uden middagssøvn. Hun var godt nok lige nede og vende et par minutter på sofaen, men så heller ikke mere. Hun brugte det meste af eftermiddagen på at læsse af på forældrene, ved at prøve at få dem til at gøre ting for sig. Det er ikke helt så slemt som det lyder, men vi snakker om at begynde at hente hende en time tidligere i børnehaven, så hun kan have lidt mere overskud herhjemme.
Dagens Fridacitat: Jeg er ikke en grinebider, jeg er en bænkebider
.
Sigurd møvede en del rundt på gulvet. Det ser ud til han er ved at fatte at han kan flytte bagud ved at støde fra med hænderne. I går kom han helt op i kravlestilling ved at støde fødderne mod en mur og blive ved med at flytte sig bagud.
Frida: 3 år, 0 mdr. Sigurd: 6 mdr.
Faster Laila hentede Frida i børnehaven i dag. De nåede halvvejs op ad trappen, før Frida brød grædende samme. Fasteren havde krævet at hun selv tog sin jakke med op, i stedet for bare at smide den!
Det var nu bare træthed lige som i går: Frida havde haft en god dag i børnehaven og havde været glad da Laila hentede hende. Efter at have fået lidt trøst hos Laila bad hun om at blive lagt i seng. Klokken er nu 23 og hun sover stadig.
Sigurd fortsætter sit udviklingsspring. I dag fik han ormet sig en halv meter fremad, med det tydelige formål at nå frem til en stol.
Tirsdag 2004-10-05 Lidt træt Frida
Frida: 3 år, 0 mdr. Sigurd: 6 mdr.
Sigurd kunne ikke rigtig finde ud af at sove om formiddagen. Da han endelig faldt rigtigt i søvn, begyndte tiden at nærme sig for Fridahentning. Heldigvis var naboen med på at lytte efter ham, mens far hentede Frida.
Frida var glad i børnehaven og havde gang i en leg sammen med Kirstine. Hun holdt næsten hele vejen hjem i cykelvognen før hun brød sammen. Det var Onde Far, der insisterede på at hun skulle have en leverpostejmad i stedet for en frugtstang. Ak. En god eftermiddagssøvn hjalp dog gevaldigt på humøret.
Mandag 2004-10-04 Hvad sagde du?
Frida: 3 år, 0 mdr. Sigurd: 6 mdr.
Frida blev hjemme i dag, sådan lige for at sikre at hun er helt klar, når hun skal i børnehave igen. Hun havde det glimrende og var i rigtig godt humør hele dagen. Eneste minus var at feberen, forkølelsen eller hvad det nu var, har ramt ørerne: Hun havde svært ved at høre i dag. Det betød at næsten alle sætninger til hende blev besvaret med et Hvad sagde du?
.
Morgenen startede ret underholdende: Frida stod selv op og gik ind til mor og sagde godmorgen
, hvorefter hun gik igen. Og forsvandt. Moderen ledte efter hende et minuts tid eller to og kunne ikke forstå hvad der skete (men nu var hun jo også lige vågnet). Frida havde gemt sig bag badekåberne. Smart måde at få mor til at vågne helt op.
Mor tog på arbejde og Frida, Sigurd og far tog en tur på biblioteket. Både Frida og Sigurd var i godt humør og med stop ved et kastanjetræ var det meste af dturen vellykket. Hvad der ikke var helt vellykket var bustur med to børn og en barnevogn. Far overvejer stærkt at tage cykelvognen næste gang.
Hjemmeprojektet var at hæve Fridas seng, så hun kunne lave hule under den. Den blev straks indviet med hoppen på madrassen, så vi udleder at højdeskræk ikke er et problem for Frida.
Det vides ikke om det var den pædagogiske animation eller bare genialitet, men Frida fangede meget hurtigt hvordan udlåningsdimmeren virker