Sleipner Alter Ego nummer 23

Artikler fra nummer 23 (juni '97)

*

Rollespilsmiljøet har brug for en landsforening

*

Nye boller på suppen

*

Skt. Hans Festival 1997

*

Citater fra Atlantis

*

Leder

*

Man skyder da heste

Rollespilsmiljøet har brug for en landsforening

Rollespilsmiljøet har brug for en landsforening. Desværre har Sleipner indtil nu ikke været nogen særlig god landsforening. Det er ikke lykkedes at nå ud til ret mange rollespillere. Det er ikke engang lykkedes at nå ud til medlemsforeningerne. Det er heller ikke lykkedes Sleipner at få igangsat særlig mange aktiviteter. Det har medført en udbredt ligegyldighed overfor Sleipner blandt rollespillerne.

Rollespilsmiljøet har brug for en landsforening. Hvorfor har vi det? Hvad vil vi egentlig med en landsforening? Læs ikke bare op fra vedtægterne. Der står "Foreningens formål er at udbrede kendskabet til fantasirollespil og konfliktspil... o.s.v.". Hvad betyder det? "Udbrede kendskabet!". Det lyder da meget godt. Betyder det, at Sleipner skal predde AD&D supplementer ned i halsen på den måbende befolkning?

Og hvad skulle grunden være til denne udbredelse? En masse spørgsmål; og jeg kan kun komme med et eneste svar: Formålet med Sleipner er at score nogle tipsmidler! Ganske enkelt. Både den eksisterende formålsparagraf og samtlige forslag til nye formålsparagraffer, som jeg har set, er skrevet ud fra falske forudsætninger. De er skrevet for at glæde DUF! Der er ikke nogen, i hvert tilfælde ikke udfra vedtægterne at dømme, der har sat sig ned og diskuteret, hvad vi egentlig skal med Sleipner.

Rollespilsmiljøet har brug for en landsforening. Og vi har brug for en landsforening, der administrerer sig selv ordentligt. Naturligvis kan man ikke kræve alverden af ulønnet arbejdskraft, og folk skal jo gøre det frivilligt osv. osv. Alligevel ville det være rimeligt at forvente, at bestyrelsen overholdt vedtægterne og almindelige demokratiske spilleregler. Man kan ikke tillade sig at sætte sig ud over reglen om, at beslutninger tages på bestyrelsesmøder, bare fordi man har travlt. Man må ikke forvente at medlemmerne bare konstaterer at generalforsamlingen er for sent indkaldt, men trækker på skuldrene og tænker "Ja, det går jo nok".
Eksemplerne på denne type forviklinger er talrige og der er ingen grund til at trække dem frem. Men der er grund til at forvente, at de mennesker, hvem det end måtte være, der bliver vlagt ind i bestyrelsen ved en kommende generalforsamling begynder at tage deres arbjde alvorligt. Ellers vil jeg foreslå at man undlader at stille p. Sleipner er ikke en lokalforening med 25 medlemmer. Det er en landsforening. Og det er ikke en landkommune, man skal forhandle med. Det er DUF, staten og private sponsorer. Det er instanser som forventer, at man er checket! Og det må vi så være.

Rollespilsmiljøet har brug for en landsforening. Og en landsforening skal dække hele landet.
Derfor bør der være medlemmer fra hele landet repræsenteret i Sleipners bestyrelse. Det er ikke lykkedes for Sleipner at formidle sine initiativer ud over Storebælt. Derfor har interessen for Sleipner på Sjælland og øerne ikke været overvældende. Det er vigtigt, sor at Sleipner skal fungere, at der er en opbakning fra hele landet. Det er ikke verdens største land vi lever i. Men der er mere end en cykeltur fra den ene ende til den anden. Sleipner må derfor blive repræsenteret overalt hvor der er rollespillere. Kun således kan det sikres, at Sleipner når ud til alle de rollespillere der kan bruge en landsforening til noget.

Rollespilsmiljøet har brug for en landsforening. Og landsforeningen har brug for rollespilsmiljøet. Sleipner skal blive en del af rollespillernes hverdag. Ikke blot en organisation, der har et sekretariat. Hvis ikke rollespillerne har brug for Sleipner, har landsforeningen ikke noget eksistensgrundlag. Sleipner lever ikke af DUF's penge. Sleipner lever af medlemmernes opbakning. Først derefter kan vi begynde at tænke på penge. Så bliver der heller ikke bygget så mange luftkasteller. Sleipner må og skal kunne eksistere uden 500.000 fra tipsmidlerne. Men landsforeningen kan aldrig eksistere, hvis ikke medlemmerne vil bruge den til noget.
Lad os derfor holde op med at råbe af hinanden og istedet komme igang med en dialog. En dialog om hvad vi vil med Sleipner - og hvordan vi vil gøre det. Kun sådan kan vi komme videre.
Derfor har vi brug for ro op til en ny generalforsamling og så kan vi starte forfra. Det er hverken formandens, kasserens eller nogen andre personers skyld at Sleipner har det af helvede til. Det er hele rollespilsmiljøets skyld. Vi har alle, inklusiv bestyrelsen, sovet i timen og ikke udnyttet de chancer vi fik til at skabe noget. Det er pinligt, men nu må vi videre. Der er ingen grund til at græde over spildt mælk.

Adam Bindslev