|
|
|
||||||
|
|
|
DUF har afvist at støtte Sleipner i 1997. Desværre kan vi ikke kun give DUF skylden fr afslaget eller de andre problemer i landsforeningen. Kast et blik på Sleipner's virke det seneste års tid og overvej om krikken ikke selv er luntet hen til slagteren.
For godt tre år siden startede Sleipner på initiativ af en flok ildsjæle. På trods af økonomisk tørke og konservativ kritik lykkedes det at skabe en forening med initiativ og perspektiver. Kronen på værket var 540.000,- i tilskud fra DUF i 1996 - nu skulle sliddet lønnes med midler til det danske spilmiljø. Med penge kom desværre en ny bestyrelse...
Hvor alle forventede en blomstringstid for Sleipner med nye projekter og
aktiviteter til medlemmerne valgte man at bruge pengene på administration.
Der blev etableret et sekretariat
og ansat en landssekretær til 15.000,- om måneden. Man brugte bl.a. ca. 40.000,-
på computere til formand og kasser, og sekretariatet fik kontorinventar for
ca. 25.000,-. Administrationen slugte mange penge.
Administration er ikke nødvendigvis af det onde. Man kan godt forstå, at
bestyrelsen vil ha' det administrative fundament i orden. Problemet er blot,
at de glemte at administration uden aktiviteter er penge lige ud af vinduet.
I det sidste år har Sleipner været en sløv og bovlam krikke, der stort det kun
har videreført gamle projekter fra tidligere år. Yderligere er der mange
eksempler på at Sleipner har sjoflet sine tidligere succer:
Nyhedsbrevet Alter Ego har altid haft en omflakkende tilværelse, men sjældent
har det været så kedeligt og uregelmæssigt. Der er ikke meget ved et
nyhedsbrev, der kun fortæller om arrangementer man er gået glip af.
Sleipner har tidligere gjort meget ud af kurser, men den tid er forbi. Der
har været enkelte kurser, men i forhold til tidligere er kursusaktiviteten gået
tilbage.
Sleipners Skt. Hans Festival var før en af landsforeningens flagskibe. I
sommeren 1996 var live-rollespil temaet for årets Skt. Hans Festival i
Slagelse. Det blev sandsynligvis den største fiasko i dansk
rollespilshistorie. Jeg var inviteret til at holde kursus om våbenkamp og
havde én deltager.
Atlantis Scenarie Service og Atlantis databasen har velfortjent nydt godt
af pengene, men begge aktiviteter har stort set kørt på frihjul det sidste
halve år. Man har gennemført gamle ideer, men der er ingen nytænkning eller
udvikling. På trods af gentagne tilbud fra frivillige omat putte Atlantis
gratis på Internettet er det stadigvæk kun en forældet fido-database for
indviede.
Har bestyrelsen da intet gjort udover at videreføre gamle aktiviteter mere
eller mindre mislykket?
Jo, man har købt rollespilsmagasinet
Fønix. Bladet blev startet
for tre år siden af tre københavnere, der samlet skød 15.000,- ind i bladet.
Et rollespilsblad kan umuligt eksistere i Danmark uden ulønnede aktivister
og de næste to år var der mange som gratis hjalp med at lave bladet.
De troede at Fønix blev drevet for sjov og uden kommercielle bagtanker - men
de var naive. Efter to år var de gamle ejere blevet trætte og ville af med
Fønix.
Sleipner sprang til som køber. De gamle ejere stod med store forpligtelser
til abonnenter og annoncører og man skulle tro, at Sleipner som eneste
realistisk køber på markedet ville få bladet til en rimelig pris.
Desværre accepterede bestyrelsen umiddelbart de gamle ejeres krav.
Regnskabet for overtagelsen er noget kompliceret, men samlet scorede de
gamle ejere mindst 22.000 kr. oven i deres startkapital. Derudover beholdte
de hele det overskud som bladet har optjent gennem sine første to år.
Det er umuligt at sige hvor meget dette overskud beløber sig til, men skal
man følge de tal Sleipner fik fra ejerne selv som baggrund for købet gav
et nummer af Fønix mindst 3.000,- i overskud. Lavt sat giver det 20.000,-
mere ned i lommen.
Havde de gamle ejere solgt bladet ude i byen ville man
kun føle sig lidt stødt over at de havde profiteret på andres arbejde,
men det er tragisk at Sleipner hjalp dem og betalte gildet fra vores
allesammens sparegris.
Tilbage til afslaget fra DUF.
I vinteren 1995/1996 kort efter Sleipner fik støtte fortalte Jakob Jaskov
bestyrelsen, at han fra en ven med tilknytning til DUF havde hørt, at man
i DUF så meget kritisk på Sleipner og forventede mange aktiviteter
og initiativer, hvis landsforeningen skulle ha' støtte igen.
For nylig genfandt jeg et gammelt referat jeg skrev under det første møde
Sleipner havde med DUF for over to år siden. Dengang fortalte DUF, at
Sleipner havde gode chancer for at blive støtteberettiget, men at
formålsparagraffen i vedtægterne kunne blive et problem.
Sleipner var således advaret i forvejen; man vidste at formålsparagraffen
var problematisk og at der skulle nye aktiviteter på bordet. På den
baggrund burde afslaget ikke komme bag på bestyrelsen, tvært imod. Det
hjalp heller ikke at man afleverede flere ting til ansøgningen for sent.
I starten af april var der generalforsamling. Ved den lejlighed blev
bestyrelsens inkompetence skåret ud i pap.
Således indrømmede formand Morten Jørgensen at man stort set ikke havde
lavet noget siden oktober og kasser Søren Parbæk brillierede ved sit fravær
fordi han var flov over ikke at ha' lavet noget regnskab.
Heldigvis blev der valgt en helt ny bestyrelse og man kunne så småt øjne
en lysere fremtid.
Glæden var dog kun kort, for umiddelbart efter blev generalforsamlingen erklæret ugyldig bl.a. pga. det manglende regnskab. Kort efter opdagede bestyrelsen til sin forbløffelse at ansøgningsfristen til DUF for 1998 lå d. 1. juni. Hvordan man kan overse en så vital deadline er en gåde. For at bibeholde en spinkel chance for at få støtte i 1998 blev der i hast indkaldt til en ny generalforsamling i slutningen af Maj. Den pludselige deadline gjorde at denne generalforsamling blev indkaldt med tre i stedet for fire ugers varsel. En bagatel kunne man mene i forhold til situationens alvor.
Alligevel valgte dele af bestyrelsen med formand Morten Jørgensen og suppleant Kasper Nørholm i spidsen, og efter pres fra bl.a. Erebor, at udsætte generalforsamlingen nok engang, nu til august. På det tidspunkt vil det være næsten et år siden bestyrelsen i henhold til formanden selv holdt op med at lave noget. Hvilke motiver og personlige interesser der ligger til grund for denne tåbelige udsættelse kan man kun gisne om.
Alt i alt har Sleipner stået i stampe i snart halvandet år på trods af at man har brugt omkring 480.000,-. De eneste nye initiativer har været det unødvendigt dyre køb af Fønix og Kulturprisen. Man har selvfølgelig også rundhåndet uddelt 7.000,- igennem en projektpulje, ca. 1,3% af midlerne! Meget kunne yderligere tyde på, at bestyrelsen kan takke sig selv for afslaget fra DUF.
Slutteligt har bestyrelsen ikke engang kunne finde ud af at afsætte sig selv, og man har efter al sandsynlighed forpurret alle støttemuligheder hos DUF i 1998.
De store syndere i denne triste historie er ikke bestyrelsen, det er medlemsforeningerne. De har valgt Sleipnera ledelse og hvad vigtigere er, de har ikke rørt en finger på trods af bestyrelsens inkompetence. Faktisk har de med den seneste udsættelse gjort sig til medskyldige i noget der ligner overlagt dyremishandling. Det danske spilmiljø ligger som det selv har redt...
Jeg holder af dyr, men man skyder da heste...
Ask Agger
