


Artikler fra nummer 23 (juni '97)
|
|
|
|
Nye boller på suppen
|
|
|
|
|
|
|
Nye boller på suppen
Sleipner har det sidste stykke tid oplevet en identitetskrise. Efter afslaget
fra DUF har stemningen været modløs og kommunikationen mangelfuld. Der har
været megen mudderkastning og generel murren i krogene.
Generalforsamlinger er blevet afholdt, underkendt, indkaldt og annuleret, og
mange er gået i protest over de dårlige forhold. Bestyrelsen er blevet skældt
ud fra alle sider, og det hele er kulmineret i, at formand Morten Jørgensen
har valgt af forlade Sleipner.
Men nu skal det være slut!
Der skal andre boller på suppen. Først og fremmest skal der startes en
fornuftig dialog mellem bestyrelsen og Sleipners øvrige medlemmer og
støtter.
Vi skal finde ud af, hvad der gik galt, og hvad vi kan gøre ved det.
Kommunikationen, også på tværs af regionerne, skal rettes op, og der skal
indkaldes til en ny generalforsamling. Det er klart, at det ikke er noget,
der kan ordnes på en enkelt dag, men det er mit håb, at alle vil bakke op
om processen. Jeg håber, at de, som er gået i vrede, vil genoverveje
deres position og måske vende tilbage til stalden. Vi får brug for alle
mand, hvis vi skal have denneher landsforening til at køre godt.
Jeg ved godt, man skyder heste, men Sleipner har ikke fortjent at dø.
Der findes stadig folk, som vil give et kongerige for en hest...
Sara Hald
Formand