Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2009 => Uge 1
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2009-01-04 Søndagssvømmetur

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Onkel Jacob & Tante Anne var initiativtagere til en tur i den faste svømmehal. Det var som altid rigtig godt og Onkel Jacob viste biceps ved at klatre op til toppen af klatrevæggen og ud for enden af et udspændt tov 7-8 meter oppe over vandet. I modsætning til sidste gang ville Sigurd gerne have svømmeluffer på hele tiden. Måske han er en anelse traumatiseret? Der var nu fuld fart på ham og han brugte en masse tid på at bygge en flydende borg af skumpuder og baderinge.

Sigurd ordner dragonball

Dragonball blev pænt sat på række

Sigurd tager sne

Nammenams

Mons på lænestol

Sådan kan man ikke ligge og hvile sig!

Eva lavet af Hanne

Mor er supersej til de små modeller

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2009-01-03 Ungerne klar igen

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Far tog afsted til en dags snak med arbejdskammerater og efterlod mor alene med ungerne. Det gik nu godt, for de havde fået læsset af fra nytåret, så de legede godt sammen. Frida fik en veninde på besøg og Sigurd fik lov at være med til deres lege. Vist mest i form af tjenerrollen, hvor han hentede madder til dem, men det var han også helt med på. Veninden blev til overnatning og de to tøser faldt alt for sent i søvn. Der skal lige rettes ind i morgen aften, så overgangen til hverdagen ikke bliver alt for brat.

Morgen

Morgen

Kokasse

Kokasse

Legestativ

Sejt hjemmelavet klatrestativ

Skriv en kommentar
 

Fredag 2009-01-02 Frida går hjemmefra

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Ungerne kunne slet ikke lege sammen i dag og der var nærmest åben kamp når de mødtes. Det blev tolket til stadig at være efterveer fra de sidste dages spænding, så håndteringen bestod i at holde dem adskilt og hygge med dem separat.

Frida var hårdest ramt. Hun forsøgte desperat at overtale mor til at tage ind og købe en Build-a-bear for Fridas egne penge. Forældrene havde nu en ret klar ide om hvordan der så ud derinde og mente heller ikke at der var nogen god morale i at komme af med sine frustrationer ved at shoppe. Det fik så Frida til at gå hjemmefra. Meget resolut gik hun ud af døren uden jakke og uden vadsæk. Det holdt så 10 minutter, før hun sneg sig ind på sit værelse. Mor fik hende nu overtalt til en lang gåtur. hvilket hjalp gevaldigt. Senere på dagen ringede en af hendes veninder fra skolen og så var eftermiddagen reddet.

Frida ked af det

Verden er ond!

Sigurd vil snakke

Puttebehov

Frida spiller Sigurd kigger på

Fredelig hygge sammen holdt ca. et kvarter

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2009-01-01 Oprydning og aflæsning

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Der var meldt brunch klokken 11, men det var godt nok hårdt af få sat skub i de sovende masser. Vejlegæsterne var ikke helt appelsinfri, så de blev et stykke tid efter maden og hjalp med at rydde op.

Ved sengetid kom Fridas reaktion på al den ståhej der har været de sidste dage og hun blev helt ulykkelig over ikke at måtte se mere fjernsyn. Forældrene var nu rutinerede nok til at kende det som hendes måde at læsse af på, så hendes protester blev modtaget stille og roligt.

Frostmorgen Økouset

Frisk ny morgen

Tandpasta

Sigurd: Far, jeg så noget hvidt noget og så troede jeg det var flødeskum og så smagte jeg på det. Men det smagede ikke godt!

Morgenbord

Klokken er 11.17. Hvor er de sultne masser?

Frida Jacob serpentinnedtagning

Serpentinnedtagning

Serpentiner

De fyldte mindre da de blev købt

Støvsuger sigurd

Støvsugerimitation

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->