Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2008 => Uge 47
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2008-11-23 En tur i Springhallen

Frida: 7 år, 2 mdr. Sigurd: 4 år, 8 mdr.

Sigurd og en veninde fra Økohuset tog en tur i Springhallen sammen med far. De har Søndagsræs hen over vinteren og det er rigtig godt. De to unger brugte det meste af tiden i skumfidusgraven - det var vistnok noget med at det var et hav og Sigurd var haj. Hvorfor man skulle have lyst til at hoppe ud til hajen blev ikke lige opklaret.

Hannes øjne blev lidt tørre i dag, hvilket er ganske forventeligt, så hun er startet på at dryppe øjne

Sigurd dæk vandpyt

Fantastisk underholdning

Sigurd skumfiduser

At begrave far

Sigurd trampolin

Springhal

Sigurd skumfiduser

Jaws

Sigurd hænger

Sigurd med fri barre

Sigurd mons sofabord

Tolerant pelsklump

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2008-11-22 Gavesnaksdag

Frida: 7 år, 2 mdr. Sigurd: 4 år, 8 mdr.

Frida legede med veninden A. og var ellers til fødselsdag, mens Sigurd var hos Onkel Jacob og Tante Anne. De tre tog en tur i Randers Regnskov, så Sigurd var voldsomt oppe at køre, da han kom hjem.

I mellemtiden fik forældrene snakket gaver og slappet af. Planlægningen skulle gerne være sådan rimeligvis komplet på plads, så der håbes på forholdsvis tidlige gaveindkøb i år. Det er slet ikke en umulig ting, omend det kræver lidt gensidig indsparkning.

Jacob og Anne kom over til aftensmaden og blev til et spil improviseret Boggle (ikke optimalt, når man ikke har en rasleæske).

Toke mons bord t a hanne

Lodne kræ er kære

Sigurd kastanje hammer

Kastanjebank

Frida Anne Sigurd Jacob

Pigerne og drengene

Skriv en kommentar
 

Fredag 2008-11-21 Hannes øjne har det fint

Frida: 7 år, 2 mdr. Sigurd: 4 år, 8 mdr.

Hanne var til kontrol i dag og hendes øjne ser fine ud. Der følger nu et par uger hvor der vil være en del variation og derefter kommer en kontrol, der gerne skulle give et solidt bud på hvad slutresultatet bliver. Det var første dag hvor hun rigtig brugte de justerede øjne. Ved aftentid var de trætte og hun havde lidt svært ved at fokusere, så hun gik tidligt i seng.

I børnehaven fortsætter Sigurds eventyr med hans to bedste venner, der bestemt ikke kan lide hinanden. Sigurd har udtalt Til jul ønsker jeg mig at M. og K. bliver gode venner og ved afskeden i dag udviste han stor hittepåsomhed: Han gav først K. et farvelknus, derefter gav han M. et farvelknus og møvede ham over i K., så alle tre var en del at et stort farvelknus.

Ved sengelægningstid satte Frida og far sig ud på reposen som de plejer. Da Frida opdagede de få snefnug der var faldet, blev hun voldsomt begejstret, men vejrudsigtinformerede far måtte skuffe med kedelige prognoser.

Sigurd smører madpakke

Selvsmørende dreng

Malerier fra børnehaven e

Farveprøver i børnehaven

Sigurd bygger l e g o

Tre verdener mødes

Sigurd Toke Frida t a hanne

Menneskeskulptur

Fridas stearinkunst

Trold der løber, stearinudgaven

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2008-11-20 Hannes højre øje under kniven

Frida: 7 år, 2 mdr. Sigurd: 4 år, 8 mdr.

Hannes højre øje skulle have 28 sekunders laser, men ellers var proceduren den samme som i går. Hun var om muligt endnu mere afslappet og det samme var lægen og klinikassistenten - der var i hvert fald plads til at more sig over at et æggeur var blevet sat til at tale finsk (det udmålte 5minutter umiddelbart efter øjeflappen var blevet lagt på plads). Meget ikke-dramatisk. De foreløbinge målinger ser vældig fine ud, men man kan altså ikke rigtig stole på noget de første par døgn.

Hanne l a s i k

The final cut

Hanne hviler

Det obligatoriske hvil

09 Sigurd cykelvogn Frida bagagebærer

Dobbelt sideblik

Frugtkurv t a sigurd

Sigurt lånte kameraet

Kåre
2008-11-22 14:43

Det tæller altså alvorligt ned ikke at kunne stave sine egne børns navne. Det ligger værre på "dårlig far"-skalaen end ikke at kunne huske deres førselsdage :-)

Toke Eskildsen
2008-11-22 23:01

Augh!

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2008-11-19 Mors lasersyn

Frida: 7 år, 2 mdr. Sigurd: 4 år, 8 mdr.

Så oprandt dagen for Hannes LASIK-operation. Med Toke i hånden tog hun ned til Prismet i Århus og hyggede sig i venteværelset en times tid. Hun var tilbagelænet og virkede afslappet. Sej tøs!

Efter ventetiden kom hun ind og fik kort snak med lægen, hvor det også blev afgjort at det skulle være LASIK (alternativet var LASEK). Tilbagelænetheden var nu afløst af let forsvarsposition, men der var ingen panik. Ind på briksen og i gang med operationen. Lægen forklarede hvad og hvorfor tingene skulle ske, hver gang han startede på en ny del. Det gik i jævnt tempo og med sikker hånd. Bedøvelse med øjendråber, løsskæring af flap på venstre øje, 31 sekunders laserlys i øjet, flappen på plads og 5 minutters venten på briksen med opspilet øje. Derefter skulle Hanne hvile en halv times tid, kontrolleres og sendes hjem.

Det hele var lidt et antiklimaks på den gode måde. Hanne havde forventet mere idder-adder-følelse fra de beretninger hun var blevet fodret med og Toke skvattede ikke om (faktisk var der ikke engang tilløb til svimmelhed hos ham - det er åbenbart reserveret til børn og/eller tænder). Den berømte "myrer brændt med forstørrelsesglas"-lugt generede ikke Hanne det mindste, men hun har så heller ikke moret sig med den slags som barn. Hanne blev kørt hjem med børneopsamling undervejs og lagde sig til at hvile med lukkede øjne. I morgen gælder det højre øje.

Hanne med briller

Briller. Værdi: 5000,-

Hanne med hårholder

Dårende dejlig

Hanne l a s i k

Frankensteins laboratorium

Hanne l a s i k

Skære skære

Hanne l a s i k

Flytte flap

Hanne l a s i k

Kapow! Zap!

Hanne l a s i k

Justere justere

[Foto]

At slappe af ½ time

Hannes Øje kontrolleres

Kontrol

Hanne med smarte briller

Filmstjernen sniger sig hjem

Mons tau

Hakkeorden

Sigurd Frida spise køkkenbord

Affodring

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2008-11-18 Sidste dag med briller?

Frida: 7 år, 2 mdr. Sigurd: 4 år, 8 mdr.

I morgen er store laser-i-øjnene-dag for Hanne. Det bliver sandsynligvis samme procedure som Toke fik. Hun virkede ret cool her til aften, så hun skal nok gøre sin del af arbejdet dernede, hvilket involverer at ligge stille og ... ja, egentlig ikke mere. Men det er så også vigtigt nok. Det betyder en uges tid hvor hun skal passe ekstra godt på øjnene, så far overtager madlavningen og det meste af børnetumlingen. Ikke at hanne bliver handicappet som sådan, men det er en møgdårlig tid at få en Sigurd-fod i øjet.

Toke tog på arbejde med holdningen "Bare fordi man er snotforkølet kan man sagtens arbejde", men efter at have ydet ca. 1 times arbejde i løbet af 4 timer, tog han hjem og sov.

Naboerne kiggede ind til fællesspisning. Det er nu tredje uge i træk der fællesspises, så med lidt held kan det nå at blive en fast vane inden julen og nytåret bringer rod i det. Sigurd opførte sig vældig fint - sagde tak for mad, forærede en kastanje til Frida og far, legede selv uden ulykker og legede med de andre unger uden skænderier.

Alberte Frida Sigurd tegneserier

"Konge og tjener" - Sigurd var tjeneren

Frida klatrer

Hæng dem ikke i bagateller

Skriv en kommentar
 

Mandag 2008-11-17 Onkel Jacob henter børn

Frida: 7 år, 2 mdr. Sigurd: 4 år, 8 mdr.

Mor skulle til klarinetspil og far til møde, så Onkel Jacob blev overtalt til at hente ungerne. Det var de to små meget opsat på, for Onkel Jacobs stjerne står meget højt hos dem. Afhentningen gik smertefrit og det er hermed noteret at det er en oplagt mulighed i lignende fremtidige situationer. Så kan Onkel Jacob lære det!

Aftenunderholdningen var fægtekamp for hele familien. Det var for så vidt underholdende, altså bortset fra at Frida tilsyneladende er immun overfor slag (det må være omgangen med Sigurd der har hærdet hende) og ikke holder sig spor tilbage med at uddele dem. Vinder: Frida.

Statsbiblioteket

Aftenfarver

Frida Sigurd køller

10 sekunder før tårerne kom frem

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->