Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2008 => Uge 26
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2008-06-29 Runde sten og død hugorm

Frida: 6 år, 9 mdr. Sigurd: 4 år, 3 mdr.

Sigurds teltovernatning gik glimrende, så han er klar til kanoturen på onsdag. Hvad der så ikke er klar er teltet - der blev besluttet at der skal investeres i et telt med mere plads.

Dagen gik med oprydning og en lang tur langs stranden. Der er et sted med en lerskrænt, der er under langsom nedbrydning og som frigiver kuglerunde sten. Sigurd syntes at skrænterne var de mest interessante, men de fleste andre samlede kugler. Mor vandt suverænt pa antal, mens Frida vandt på størrelse og diversitet. Hun arbejdede også for sagen, for hun bar dem selv hjem. På vejen hjem ville Sigurd nu også være med i klubben og fandt et stykke tegl og to død-krabbe-lugtende krabbekløer.

Hjemme i sommerhuset var der desværre sket en tragisk ulykke: En hugorm var blevet fanget af håndskubberen og var blevet så slemt tilredt at den måtte aflives. De plejer ellers ikke at være i græsset nær sommerhuset, men derimod i noget lyng lidt længere væk. Slangen fik lov at ligge til skue, så børn og voksne)kunne mærke på kræet og snakke om liv og død.

Frida Sigurd vægt

Frida lærte at bruge vægten rigtigt, men pyramider er sjovere

Frida henrik sætte flag op

Morgenritualet

Frida Sigurd Hanne luftmadras

Tænk tunge tanker, unger

Frida Sigurd Jacob strandtur

Strandidyl

Træ i vandkanten

En ente på stranden

Sigurd lerskrænt

Fremskyndet erosion

Tur langs stranden

Strandtur

Sigurd med krabbeklør

Balladeblikket

Død hugorm

Ikke mere bid, desværre

Forstenet sneglehus

Mors store fund

Frida lægger kuglesten

Hvem sidder der på terrassen med kuglesten i hånd?

Hanne og Sigurd snakker om død hugorm

Der er meget at snakke om, når en hugorm dør

Hanne og Sigurd sover

De små pus på vejen hjem

Opstilling af runde sten

Opstilling af strandskattene

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2008-06-28 Oldemors fødselsdag

Frida: 6 år, 9 mdr. Sigurd: 4 år, 3 mdr.

Oldemor Else fylder 85 i morgen og fejrede det i dag. Det foregik oppe i sommerhuset ved Grønning Strand. Det gamle sommerhus har måttet vige pladsen for et nyt, så det er ikke sådan rigtigt sommerhuset-vi-kender mere. På den anden side er det nye sommerhus større og bedre indrettet...

Nå, ungerne var ligeglade med selve huset. For dem handlede det mere om hvorvidt legetøjet stadig var der. Det var det så ikke, men til gengæld var alle de gamle ting, såsom en købmandsvægt, der stadig og så kørte legen af sig selv. Sigurd charmerede mere end han belastede, så det hele var glimrende.

Hvad enten det nu skyldes træthed, dehydrering eller brutalt skifte fra en protein+fedt-baseret diæt til eftermiddagskaffens tilhørende kulhydratbomber, blev Toke noget hvid i hovedet og tog en eftermiddagslur. Det virkede glimdrende og han havde det fint til aftensmaden.

Planen var at sove i telt og til det formål havde farmor og farfar venligt udlånt deres tunneltelt, som Toke har mange gode minder om. Meeen... Teltet er efterhånden 20 år gammelt, så elastikkerne i stængerne var mørnede og den gode plads inde i teltet var ikke så god, som hukommelsen påstod. Toke mente godt man kunne sove 4 derinde, men det endte med at han og Sigurd sov alene derude (ved siden af Onkel Jacob og Tante Annes telt). Det var Sigurd forøvrigt vældig med på: Da det blev sengetid blev han puttet alene derude, udstyret med en lommelygte og efterladt i mørket. Det kom ingen piv, før han blev vækket af at de andre udesovende skulle i seng.

Bagage

Hmm... Sovegrejet fylder klart mest. Hvad med at lave en enkelt luftmadras, der fylder hele teltbunden?

Sigurd Jacob Søren sommerhus

Det nye hus

Sigud Anne telt

Lille Frø i hjælpehumør

Jacob telt luftmadras

En lille logistisk udfordring til Jacob

Frida i phone

Frida tog 95 billeder den dag...

Toke t a frida

Tove, set fra Frida

Hanne t a frida

Mor, set fra Frida

Anne t a frida

Anne, set fra Frida

Oldemor else t a frida

Oldemor, set fra Frida

Jacob t a frida

Jacob, set fra Frida

Søren t a frida

Søren, set fra Frida

Toke t a frida

Far, set fra Frida

Sigurds sandaler t a frida

Sigurds sko, set fra Frida

Vaskemaskine t a frida

Vaskemaskinen, set fra Frida

Bamse t a frida

Bamse, set fra Frida

Sigurd t a frida

Sigurd, set fra Frida

Skriv en kommentar
 

Fredag 2008-06-27 Sommerferie!

Frida: 6 år, 9 mdr. Sigurd: 4 år, 3 mdr.

Mons bliver normalt ikke anset for at være den kvikkeste kat af de to pelsede familiemedlemmer. Den kan ikke finde ud af at åbne døre og den gider sjældent komme, når man kalder. Okay, det sidste er muligvis bare katteoverlegenhed, men alligevel... Lige mht. mus lader det dog til at neuronerne fyrer som de skal: I mandags var Hanne pædagogisk og smed den udenfor med mus og moralen, set fra Mons' side, var tydeligvis at man ikke skal skilte med at man har fanget mus. Det blev tydeligt da Frida opdagede en død mus under spisebordet ved morgenmadstid. Så hvad er næste træk? En musedetektor ved kattelemmen?

Ungerne var helt bombede ovenpå gårsdagens skolefest, så morgenritualet trak en del ud. Sigurd var heller ikke glad for aflevering denne morgen, men det er så også den sidste på Mariehønsestuen. Efter sommerferien flytter han til Skildpaddestuen, hvor der er lidt større børn.

I morgen går turen til oldemors fødselsdag og på onsdag er det afsted med de svenske elve. Vejrudsigten for lokalområdet indikerer at tirsdag og onsdag markerer starten på en varm periode uden nedbør, så alle er glade.

Hyldeblomstsaft

1/3 af udbyttet af Projekt Hyldeblomstsaft

Olivia Frida jordbær

Der var så mange modne jordbær at far også fik nogen!

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2008-06-26 Skolefest

Frida: 6 år, 9 mdr. Sigurd: 4 år, 3 mdr.

Sigurd var igen muggen om morgenen og blev ked af det ved aflevering. Der tælles timer til sommerferien starter. Han fik nu leget meget godt lidt senere på dagen, så helt skævt var det alligevel ikke.

Der var afslutningsfest på Fridas skole for elever og familie. Frida brugte en masse tid på at løbe rundt. Sigurd brugte tre timer på at lege med Geomag. Han har leget med stænger og kugler før, men ikke med plader. Det var ret fascinerende at følge hvordan han meget hurtigt udviklede sig og lærte at udnytte pladerne til at lave mere stabile konstruktioner.

Det blev ret sent for begge unger, men med kun én dag tilbage inden sommerferien, er det begrænset hvor galt det kan gå.

Sigurd kravler på tilde

De leger hårdt, de to hærgere

Sigurd med geomag hos mor

Glæde over bold

Sigurd bygger med geomag

Nedtur over ødelagt bold

Frida tigger penge

Frida tiggede penge til snolder. Det virkede

Sigurd bygger med geomag

Sigurd var mester for de tre til højre

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2008-06-25 Selvkørende Sigurd

Frida: 6 år, 9 mdr. Sigurd: 4 år, 3 mdr.

Sigurd insisterede på selv at cykle til børnehave. Far mente at det ikke kunne være så meget langsommere end normalt og sagde ja. Sigurd udviste stor iver, trods en alt for lav saddel (den er rustet fast, men WD-40, en hammer og en stor skruenøgle kan vel ordne dén sag?). Det var vældig hyggeligt og at det så viste sig at tage noget længere tid end normalt gør vel egentlig heller ikke noget.

Frida var til fødselsdag i skoletiden og på stranden i Fritz-tiden. Det blev kombineret med en sen sengelægning, der naturligvis involverede overtræthed og gråd. Det hele skrider hastigt her hen mod ferien, men det kommer næppe som nogen overraskelse.

Dagens upædagogiske tiltag foregik efter sengetid, hvor Frida trissede ovenpå og overraskede mor, der var i færd med at guffe fransk nougat. Det var jo klart uretfærdigt, set med børneøjne i hvert fald. Mor benyttede lejligheden til at forklare Frida hvad ordet "bestikkelse" dækker over og afsluttede med en demonstration, der sendte Frida ned på værelset med guf i hånden. Frida er jo kvik nok, så der gik lige 10 minutter, så stod hun igen oppe i stuen. Ak, det tager ikke lang tid før de korrupte bliver grådige.

Sigurd cykler

Der skulle lidt hjælp til op ad bakkerne, men ellers gik det rigtig godt

Sigurd bygger l e g o med mor

Mor kunne overtales

Frida solbrændt

Frida var ved stranden med sin SFO

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2008-06-24 Og gå så og gå så og gå så din vej

Frida: 6 år, 9 mdr. Sigurd: 4 år, 3 mdr.

Sigurd var endnu mindre glad om morgen end i går. Der var ligefrem gråd ved afleveringen i børnehaven. Det bliver nok lidt hårdt omkring torsdags-tid. Om det nu skyldes at Onde Far afleverede eller ej, var far slet ikke i kridthuset da han kom hjem. Tilbud om at sidde og se børnetime med Sigurd blev pure afvist med hårde ord fra Lille Frø.

Efter aftensmaden startede Projekt Hyldeblomstsaft, der startede med at omfatte alle. Frida blev ulykkelig, for det skulle jo have været en overraskelse til mor! Men det kunne ordnes ved at mor glemte alt om hyldeblomster, så Frida kunne liste afsted med far. Men ak, pludselig var far den bedste i Sigurds verden. Mor duede ikke til noget, udover måske at samle drageLEGO. Væk mor, knus til far. Men Frida ville have far for sig selv. Suk...

Sigurd blev narret til at gå tur med mor og blomsterne blev plukket. Det var lige op over - der er næppe brugbare blomster i området ved weekendtid.

Ungerne mødtes lidt senere på legepladsen og blev vældig gode venner igen. De faldt sent i søvn, så det skal nok blive underholdende i morgen.

Sigurd undersøger kattens Øre

Mons' ører blev kontrolleret og dømt til at være fine

Frida plukker hyldeblomster

Hyld hylden

Frida kirsebærtræ

Morellerne er ved at være der

Skriv en kommentar
 

Mandag 2008-06-23 Mere mus, flere kanoting, ingen bål

Frida: 6 år, 9 mdr. Sigurd: 4 år, 3 mdr.

Mons slæbte en levende mus indenfor klokken alt for tidligt om morgenen. Med slet skjult lettelse skubbede Toke til Hanne og mindede hende om at hun havde magten. På forunderlig vis fandt hun energi til at være pædagogisk og satte katten udenfor, fangede den da den kom ind igen, satte den udenfor, fangede den da den kom ind igen og satte den udenfor, hvor den spiste sin mus. Der håbes på at den fanger hintet på den måde.

Sigurd var, i modsætning til sidste uge, ikke glad for at komme i børnehave. Han klagede over manglende legekammerater.

Toke brugte 3 timer på at få købt essentielt overlevelsesgrej (sandaler, støvler, sokker, kniv til Frida) og mindre essentielt overlevelsesgrej (fancy mikrofiberhåndklæder) nede i byen. To-do-listen skymper hastigt. Der blev også lige sendt fødselsdagsgave til farmor og farfar. Det er nu smart med gratisaviser på posthuset, når man skal have foret en pakke. Gad vide om posthuset har accepteret opstillingen med den brug som bagtanke?

Sigurd blev malet af mor, men var ikke tilfreds: Men moar, jeg vil altså også gerne have orange tissemand!.

Tredje og sidste dåsemadsafprøvning var hakkebøffer på dåse. Far så frem til dette, men der var altså temmelig meget mystery meat over det. Det kan selvfølgelig hænge sammen med at det var tredjedagen. Uden den massive mængde salat der har været på bordet hver dag, er det tvivlsomt om forsøget ville være blevet ført til ende. Menuen i morgen bliver noget med Rigtig Kød fra Gårdbutikken.

Og så var det Sankt Hans aften. Og ingen Sankt Hans aften uden bål. Eller hvad? Det blæste temmelig meget. Alt for meget. Havde det så bare været regn, ville det være gået. Men ak, Frida fik den sørgelige melding og meldte Det er den værste dag i mit liv!, hvortil Olivia svarede Det kan du ikke vide endnu.

Som aftraumatisering fik ungerne lov at se tegnefilm og få kiks og Marshmallows. Det hjalp lidt.

Afdæmpet sigurd

Sigurd var ikke specielt ivrig efter børnehavebesøg i dag

Mons miaver

Brokkende kat

Sigurd malet som kat

Brokkende kat

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->