Søndag 2005-08-14 Ny teori: Tredagesfeber
Frida: 3 år, 11 mdr. Sigurd: 1 år, 5 mdr.
Sigurd havde røde udslet i hovedet og på maven i formiddags. Det passer, sammen med den kraftige feber, på tredagesfeber. Det er lidt af et sammenfald at det skulle ramme ham samtidig med tandværket, så forældrene er ikke helt sikre på diagnosen.
Sigurd havde ikke feber i dag, men hans dag var lige så dårlig som den i går. Der var bare slet ikke noget der duede.
Frida og Toke tog en tur i Springhallen. Den var desværre lukket, så turen blev konverteret til et byggelegepladsbesøg. Det var nu også glimrende - Frida var tydeligvis rigtig glad for at have en forælders udelte opmærksomhed. Hun er vist ved at være lidt træt af Sigurds skranten: Jeg gider kun at have det skrigehovede, hvis det holder op med at skrige
.
Frida: 3 år, 11 mdr. Sigurd: 1 år, 5 mdr.
Sigurd skiftede mellem at græde og bare være i dårligt humør indtil aftensmadtid. Det var temmelig hårdt for ham og forældrene, så der blev indført skiftehold. Feberen forsvandt hen ad formiddagen, men han ville ikke rigtig drikke eller spise, ikke rigtig have sut, ikke rigtig sidde hos forældrene osv. Der var lejlighedsvise opklaringer, men de var korte.
Efter aftensmaden slog han ganske om og legede glad og fornøjes med sig selv og resten af familien. Han spiste ikke så meget, så det var næppe sult der havde plaget ham tidligere. Oh well...
Ved sengelægningstid ville han nu gerne have en del kropskontakt og ville gerne op igen, men han var tydeligvis træt. Der håbes på en god nats søvn, så han er helt klar igen i morgen.
Fredag 2005-08-12 Syg på den dårlige måde
Frida: 3 år, 10 mdr. Sigurd: 1 år, 4 mdr.
Sigurds feber faldt hen over natten, så han bare var lidt varm om formiddagen. Det betød at han var meget pylret, samtidig med at han var aktiv. Det blev en temmelig hård dag for Hanne.
Feberen steg hen under aften og ramte 40,4°C. Dét blev alligevel for meget for forældrene og far ringede til vagtlægen. Der var nu ingen panik, så længe han drak godt (og det gør han) og ellers ikke så ud til at lide større nød (og det gør han ikke).
Frida er lidt pågående i disse dage, men det er nok en meget naturlig reaktion på det fokus, der er på Sigurd. Hendes nyeste sovepåfund er at sove med alt tøjet på.
Frida: 3 år, 10 mdr. Sigurd: 1 år, 4 mdr.
Frida kom i børnehave i dag, men Sigurd var stadig syg, så han blev hjemme. Temperaturen steg til 40,3°C om eftermiddagen og han lavede ikke meget andet end at ligge hos mor og have kropskontakt. Han fik dog spist og drukket i løbet af dagen.
Da far kom hjem, skiftede det til at Sigurd lå hos Far og havde kropskontakt. Der blev spist lidt aftensmad og Sigurd kom i seng.
Frida var til gengæld vældig frisk, højrøstet og drillende. Temmelig balledemager faktisk. Det meste af energien blev brændt af sammen med Olivia, men der var stadig en del tilbage til mor om aftenen.
Toke fik brev fra Sony i dag. De mener ikke at hans kamera skal repareres under garantien og vil have 2600,- for at lave det. Et nyt kamera af samme slags koster 2500,-. Toke opfatter dette som en klar besked fra Sony: Vi vil ikke have dig som kunde fremover
.
Onsdag 2005-08-10 Syg på den gode måde
Frida: 3 år, 10 mdr. Sigurd: 1 år, 4 mdr.
Sigurd havde feber i dag, så ungerne blev hjemme hos Hanne. Han var en helt anden dreng: Han sad i lange perioder hos mor og hyggede sig ellers med tomgangstullen rundt i huset. Der var ikke så meget klynk og den udprægede udforskningstrang var sat på pause.
Han sov nu dårligt, både om aftenen og om natten.
Tirsdag 2005-08-09 Bedre vejr og tirsdag
Frida: 3 år, 10 mdr. Sigurd: 1 år, 4 mdr.
Det var for en gangs skyld strålende vejr, så halvdelen af Skejbys befolkning tog op for at kigge på det store gravkoshow.
Det store spørgsmål er hvor spøgelserne nu flytter hen. Frida hælder mest til teorien at de har gravet sig ned i jorden, mens Toke mener at de har opsøgt et nyt sted.
Mandag 2005-08-08 Småregn og mandag
Frida: 3 år, 10 mdr. Sigurd: 1 år, 4 mdr.
Hverdag. Sigurds tænder gjorde ikke helt så ondt i dag, som ellers. Eller også er han ved at vænne sig til det. Han havde i hvert fald længere perioder med rigtig godt humør.