Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2004 => Uge 4
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2004-01-25 Hjem i luntetempo

Frida: 2 år, 4 mdr.

Der faldt mere sne i nat, så der var rigtig flot ude ved sommerhuset. Desværre var det også blevet søndag, så vi skulle hjemad. Det foregik i meget adstadigt tempo de første 20 km, for der var temmelig glat på de små veje.

Derhjemme kiggede Onkel Søren forbi og legede med Frida. Hun bemærkede at Onkel Søren er god at lege med.

Frida snetur

Ja, der var ret nydeligt

Frida brænde

Brænde giver...

Pejs

...varme

Sander t a torben

Den her lille smølf hedder Sander

Middagslur

Men man bliver træt af at gå tur

Onkel søren

Onkel Søren blev sat til at fremstille dyner til legomanden

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2004-01-24 Vintersommerhus

Frida: 2 år, 4 mdr.

Der faldt sne i dag. Ikke meget, men nok til en snemand. Dagens intense projekt blev derfor bygning af en snemand. Bare for lige at vise at vi ikke var alt for dovne, blev der også gået tre korte ture.

Frida var vældig med på sne, specielt sne i form af bolde der kastes mod hinanden. Nu er hendes kastearm måske ikke ligefrem den sikreste, så De Voksne havde ikke så meget respekt for hende. Den blev dog genvundet da hun drønede en snebold i hovedet på Hanne. Tak, Frida.

Om aftenen skiftede Tenna Sander og Frida kiggede på og lagde mærke til at der var en lille forskel... Tenna spurgte Frida: Har du også sådan en?, hvortil Frida svarede Nej, jeg har en almindelig numse.

Vintersommerhus

Vintersommerhuset

Mod r a f

Hej, stop der, det er min datter du kører med!

R a f

Torben mente at RAF stod for Roten Armee Fraktion, men mindestenen er nu for 7 mænd fra Royal Air Force

R a f

Klapvognen var opgraderet til vintermodel i dagens anledning

Torben og sander

Er lukkede øjne arveligt?

Frida sne

Helt ok med sneboldkamp

Snemand

Nu mangler vi bare et lynnedslag, så er han klar til at overtage verden

Skriv en kommentar
 

Fredag 2004-01-23 Hård tur til fredeligt sted

Frida: 2 år, 4 mdr.

Efter Tokes arbejdstid tog vi afsted til farfars og farmors sommerhus. Desværre var der sket et uheld på motorvejen, så vi holdt i kø i alt for lang tid i tåge og småregn.

Det gjorde dog ingenting da vi nåede frem til sommerhuset: God lasagne og en varm brændeovn hjælper på gråvejrsstemningen.

Låangsomt

Sådan her i laaang tid

Køleskab

Vi havde selvølgelig mad med til en uge. Det havde Torben & Tenna også

Pejsehygge

Nej, Hanne, vi kan ikke tage brændeovnen med hjem

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2004-01-22 At skue fremad

Frida: 2 år, 4 mdr.

Hanne havde endnu en køretime i dag. Denne gang fik hun lov at lave venstresving. Og nej, det havde hun ikke prøvet før: Kørelæreren har rent faktisk ledt hende ad ruter der kun krævede højresving indtil i dag. Der var heller inden problemer med venstresving for Hanne, så næste gang opgraderer hun til "tæt trafik".

Faster Laila kiggede forbi en kort tur. Hun havde været i Netto og havde købt 5 Totte og Lotte bøger til Frida. De blev vel modtaget og er allerede læst igennem et par gange.

I morgen skal vi en tur i farfar & farmors sommerhus sammen med Torben, Tenna & Sander. Desværre er Naja syg, så Familien Kragelund kommer ikke med. Men de kigger måske forbi lørdag.

Farfar har instrueret i korrekt brug af brændeovnen, menuen er på plads og bilen udlånes venligt af oldemor.

Vi glæder os til en weekend væk hjemmefra på den gode måde.

Faster snak

Guchy guchy goo. En klassiker!

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2004-01-21 At protestere

Frida: 2 år, 4 mdr.

I dag tog vi ned til Rådhuspladsen i Århus for at fortælle borgmesteren og byrådet at deres spareideer måske er en anelse urealistiske. Nogen tusind børn & forældre havde åbenbart fået samme tanke, så der var tæt pakket.

Som det kunne forventes af en samling børnefamilier, forløb alting ganske stille og roligt. Der blev råbt buh da borgmesteren og byrådet ankom, men det var det eneste. Demonstrationen ændrede næppe noget direkte, men man kan da håbe at den fik nogen til at tænke sig om.

Frida tog det hele i strakt arm. Hun fik dog fødderne ind i klapvognens hjul på hjemturen, så hun græd 10 minutter i bussen, hvorefter hun faldt i søvn. Herhjemme spiste vi aftensmad med naboerne, dvs. Frida spiste en smule og blev lagt i seng en time tidligere end normalt. Det tærer på kræfterne at demonstrere.

Specifikt til Fridas institution, så lader det til at finansguderne hørte udfordringen fra i mandags. En af de mulige besparelser der kom frem på mødet kan ikke lade sig gøre, så der skal lige findes ca. 100.000,- et andet sted. Der er som bekendt busture samt boller & gulerødder at tage af.

[Foto]

Folk & faner

[Foto]

Faner & folk

[Foto]

Faster & Frida

E

Frida & far

[Foto]

Frida forstyrres

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2004-01-20 Kedelig tirsdag

Frida: 2 år, 4 mdr.

Tjaeh... Det er tirsdag. Der er intet videre at berette. I morgen skal vi ned til Rådhuset, for på gammeldags maner at signalere utilfredshed med Århus Byråds vittighed overfor familier med børn i institutioner.

Op

Optaget?

Skriv en kommentar
 

Mandag 2004-01-19 Faster & forlig

Frida: 2 år, 4 mdr.

Faster Laila var forbi med studieveninden Heidi for at lave en prøvefremlægning af deres opgave. Forsvaret er i morgen og de var noget nervøse. Frida var heldigvis en eksemplarisk glad og sjov unge mens de var på besøg.

Toke var til bestyrelsesmøde i vuggestuen. Som det ser ud nu, er Byrådets melding at der skal der spares 6,16% på budgettet for Fridas institution. "Så kan institutionerne selv bestemme om de vil fyre pædagoger eller finde pengene andetsteds". Ja, jo. Der er 3 pædagoger og en leder om de 2 børnehavestuer og 2 pædagoger i vuggestuen. Så det der med at fyre folk er kun en god ide, hvis man har den indstilling at der ikke skal være pædagoger i institutioner.

Nå, pengene blev fundet. Det var såmænd meget nemt: Det handler blot om at holde tre uger lukket i løbet af året, fjerne madordningen fra børnehaven (den må ikke fjernes fra vuggestuen), fjerne den weekendudflugt børnene ellers tog på hvert andet år, fjerne personaleweekenden og diverse andre ting.

Der er skam masser tilbage. Ja, godt nok er der ikke rigtig noget der må gå i stykker i institutionen og der skal selvfølgelig heller ikke købes nye ting. Men der tages stadig på ture (så længe det sker i åbningstiden og er med Århus Sporveje) og børnene får lov at være med til at bage boller et par gange om ugen. Der bliver også råd til gulerødder nu og da.

Så nu glæder vi os til august, hvor næste budgetjustering kommer. Det var jo for nemt denne gang. Giv os noget udfordring! Måske noget med at spare 10% mere, med den klausul at opmærksomheden på de enkelte børn skal højnes?

Indenfor linjerne

Er Frida typen der maler inden for eller uden for stregerne? Læs mere i Freud-nyt næste uge!

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->