Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2003 => Uge 39
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2003-09-28 Hjem til Århus

Frida: 2 år, 0 mdr.

Frida kunne vist godt lide at være i sommerhuset. I hvert fald var der alt for spændende til middagslur. Det blev igen til en gåtur i nærområdet, denne gang uden klapvogn. Den manglende medbringelse af klapvogn gik overraskende godt. Frida protesterede nogen gange og ville bæres, men hun klarede sig igennem uden de store traumer (håber vi).

Ud på eftermiddagen kørte vi til Århus med farmor, som så kørte tilbage til sommerhuset igen. Farmor sad på bagsædet sammen med Frida og de formåede at underholde hinanden hele vejen. Meget imponerende med en unge, der ikke havde fået middagssøvn.

I Århus hilste vi på en noget træt faster, der havde arbejdet i 8 timer som medhjælp til barnedåben. Vi spiste nogen rester derfra og sendte hende hjem i seng.

Sommerhus

Skuret

Skur

Vi tar' skraldet

Rutchebane

Møllemassage

Larve

Koloenorm larve

Farmor

Kvaliti mæ famo

Tå tag

Abeagtig finmotorik

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2003-09-27 Tid til ingenting

Frida: 2 år, 0 mdr.

Der sker ikke det vilde ude ved sommerhuset - og det er netop pointen. Vi gik en tur i nærområdet og kørte en tur ned til en nærliggende sø. Det var lidt specielt, for området var dimensioneret til flere besøgende end der kom. Det betød meget velholdte græsstier, mange bænke og frisk skovbund uden nedtrampede buske og slikpapir. Meget lækkert naturområde.

Om aftenen kørte farfar & farmor til Holstebro med faster Laila. Hun skulle hjælpe til med barnedåb hos naboen næste morgen.

Svampe

Plukker i skoven du ukendte svampe,
så lad først lillebror smage derpå,
Dersom han dør under skrigen og krampe,
Så bør du selv lade svampene stå.
Og hvis der ingenting sker med den lille?
-Tja, så gik den portion svampe til spilde!

Farfar

Kvaliti mæ fafa

Gå tur

De opmærksomme lyttere

Fluesvamp

Flot rød fluesvamp. Guf guf

P c overdrive

Lidt for meget?

Høne

Den lokale attraktion

Skriv en kommentar
 

Fredag 2003-09-26 Mod det mørke Jylland

Frida: 2 år, 0 mdr.

Farfar & farmor har købt sommerhus på en vej der hedder Skovbrynet, nær en by med et postnummer der ikke ender på 0. Mindre kringlet formuleret så ligger det nær Gudenåen i et frodigt og bakket område.

Da Hanne hentede Frida i vuggestuen fortalte hun at vi skulle besøge farfar   farmor. Frida brød i gråd da de kom hjem, for det var jo ikke hos de lovede familiemedlemmer!?

Ud på eftermiddagen tog vi med tog til Horsens for der at blive hentet af farfar og kørt resten af vejen til sommerhuset. Det kaldes Skuret og er kun 5 år gammelt. Et vældigt nydeligt sommerhus med den obligatoriske og lækre brændeovn. Det mangler dog en vis mængde flotte sten, underlige grene og pressede blomster før det bliver hyggeligt, men mon ikke det sker helt af sig selv?

Trivial

Okay, Frida, hvem spillede Marty McFly i Tilbage Til Fremtiden?

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2003-09-25 Pylredag

Frida: 2 år, 0 mdr.

Vuggestuen var på tur i dag. De tog hen og kiggede på nogle grise, får og heste. Frida var ikke specielt begejstret for at en af hestene snuste hende i håret, men ellers var det vist meget sjovt.

Om eftermiddagen var Frida temmelig pylret, årsag ukendt. Børn er ikke nemme at blive kloge på...

Rosiner

Spejl

Læse

Hyggekrogen igen

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2003-09-24 En dejlig dag

Frida: 2 år, 0 mdr.

Frida havde en rigtig god dag i vuggestuen. Hun var med nede i kælderen og hoppe i puder (tidligere kiggede hun kun på at de andre børn gjorde det) og da Hanne kom for at hente hende, spillede hun fodbold med en af børnehavebørnene.

Da hun kom hjem lavede hun ganske uprovokeret cykeltricket. Vi ved ikke hvem hun har lært det af, men mon ikke det er noget hun har samlet op i vuggestuen? Vi var i hvert fald rimelig imponerede.

Balance

Skatertøs

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2003-09-23 Lægebesøg

Frida: 2 år, 0 mdr.

Frida skulle til 2-års undersøgelse i dag. Frida var lidt skeptisk, men lægen var nu flink nok, selvom han prøvede at tale os fra vores beslutning om ikke at give Frida MFR-vaccination. Ikke at der er noget i vejen med at prøve det, men så skal han lade være med at sige jeg prøver ikke at tale jer fra det.

Frida udviste initiativ og neglede et armbånd fra lægens venteværelse. Vi må hellere huske at tage det med næste gang vi kigger forbi. Om et års tid eller der omkring.

Og ja, Frida havde det fint. hun blev målt til 91 cm og 14½ kg. Det er lidt over gennemsnittet og højde & vægt passer fint til hinanden.

Armbånd

Armbåndstyven

Tennisbolde

Motorik træning

Closeup

Mjaeh...

Skriv en kommentar
 

Mandag 2003-09-22 Vuggestueglæde

Frida: 2 år, 0 mdr.

Frida sov lidt længe i morges, så vi havde egentlig planlagt at hun skulle tage en hjemmedag sammen med Hanne. Ved morgenmaden spurgte Hanne om Frida ville i vuggestue, hvortil hun gladt svarede Ja. Nåja, så kom hun i vuggestue. Hun var også glad nok for det, bortset fra selve overdragelsen, og vinkede grinende fra et vindue da Toke kørte på arbejde.

Om eftermiddagen oplyste hun os om at det var en sej taske hun havde. Ak, kun to år og allerede i gang med attituden.

To i en

Nej, Olivia, der er ikke plads!

Fart

10-4

Baghjul

Baghjul

Hyggekrog

I dag legetøjsblade og billedbøger, i morgen H&M kataloget og Vi Unge

Alberte toke

Ja, far træner også

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->