Frida: 2 år, 0 mdr.
Og vejret: Først torden, så solskin, så regnvejr (det var der vi gik tur) og derefter sol. Ret danskt.
Torben & Tenna kiggede forbi hos Kragelund ved middagstid og hyggede. Vi tog hjem ud på eftermiddagen og havde en udmærket tur sammen med en veltilpas Frida.
Om aftenen krævede Frida at få sin nyerhvervede duplo Peter Plys med i seng. Hun har døbt den Lille Plys
.
Lørdag 2003-09-20 Besøg hos Kragelund
Frida: 2 år, 0 mdr.
I dag tog vi til Vejle, hvor familien Kragelund bor. Frida var lidt træt da vi kom frem, men efter middagsluren ville hun gerne lege med Lasses legetøj. Hun fik også noge Peter Plys duplo, som hun blev vældig glad for. Forældrene fik en nydelig glasskål i forsinket fylde 30 år, blive færdig med studiet, flytte ud i Økohuset - gave.
Lasse var vældig gald for Frida og gav hende mange knusere.
Fredag 2003-09-19 Men hvor er mor?
Frida: 2 år, 0 mdr.
Mor skulle på kursusdag med andre restaureringsarkitekter, så Frida blev passet af far & faster Laila. Det var vistnok hyggeligt om eftermiddagen: Fasteren drønede udenfor med Frida og da far havde sundet sig og gik ud for at kigge efter dem, var de langt væk.
Efter aftensmaden blev der gynget i laaang tid. Så lang tid at Frida var ved at falde af gyngen og dryssede søvning med ind og blev lagt til at sove.
Torsdag 2003-09-18 Torsdagen der var onsdag
Frida: 2 år, 0 mdr.
Det plejer ellers at være onsdagen, der er den døde dag på ugen, men den blev lige flyttet til i dag. Vi spiste fællesmad inde hos naboen, men ellers skete der intet.
I morgen bliver det anderledes. Hanne skal til et arkitektarrangement hele dagen og aftenen med, så Frida bliver passet af far & faster. En af titlerne på oplæggene ved arrangementet er Tværsnit gennem nutidig transformering af den industrielle arv
. Vi siger tak.
Frida: 2 år, 0 mdr.
Frida havde også været godt tilpas i dag i vuggestuen. Vi regner forsigtigt med at hun er ved at være tilvænnet.
Der var beboermøde i Økohuset om aftenen. Hanne og naboen Heidi gik til det og efterlod fædrene hjemme med børnene. Det betød rosiner og popcorn ad libitum. Næste gang må vi huske at leje en Schrwartzenegger film.
Tirsdag 2003-09-16 Endnu en god dag
Frida: 2 år, 0 mdr.
Frida fastholdt det gode forhold til vuggestuen og var i godt humør igen i dag. Hun kørte alene rundt udenfor da Hanne kom for at hente hende. Hun ville nu ikke falde i søvn, men det var ikke på grund af pyller: Hun fandt bare ud af at det var meget vigtigt at Hanne hørte alt om hvordan Olivia sov.
Frida: 2 år, 0 mdr.
Nå ja, måske ikke himmelhenrykt, men dog mindre utilfreds. Frida havde en udmærket dag i vuggestuen. Oven på de sidste par uger trænger vi også til det. Hun var også glad og velfornøjet da hun kom hjem og faldt i søvn om aftenen uden de store problemer.