Søndag 2003-10-26 Arbejdsdag og reception
Frida: 2 år, 1 mdr.
Der var dobbeltbooking i dag med arbejdsdag i Økohuset og reception i anledning af bedstefars 60 års fødselsdag. Vi nåede dog at være med til et par timers arbejdsdag, før vi skulle videre. Frida hjalp Hanne med at plante blomsterløg, mens Toke gjorde rent i kælderen.
Receptionen blev afholdt i Ældre Sagen Århus' lokaler og der kom en masse mennesker, heriblandt de velkendte personer fra familien. Frida var som sædvanlig lidt skeptisk i starten men var senere vældig glad for at være sammen med onklerne. Hun formåede at springe middagssøvnen over uden at gå helt i pyller. Men hun blev vist lidt træt - vi kom hjem kl. 18.30 og hun faldt i søvn siddende på sofaen.
Frida: 2 år, 1 mdr.
Av. Av av. Piv piv piv. Frida sov kun en halv time til middag og vågnede grædende. Hun kom op og hygge i sofaen med mor, men var meget ulykkelig. Mor skulle puste i hendes mund, så det tager vi som et solidt tegn på tænder på vej. Der blev forsøgt med is, kamillete med mælk og sågar Børne Panodil. Det blev først okay igen da der kom Teletubbies på videoen.
Dagens sproglige finurlighed: Frida bad mor om Find uglen med bogen
i morgen. Interessant bøn, men mon ikke det var bogen "Godnat Ugle" hun mente?
Fredag 2003-10-24 Onsdagsmiddag
Frida: 2 år, 1 mdr.
Det blev altså fredag før vi fik holdt vores onsdagsmiddag. Den stod på suppe og brød bed skinke og mozarella.
Torsdag 2003-10-23 Bestyrelsesmedlem
Frida: 2 år, 1 mdr.
Frida var noget pylret om eftermiddagen, men så fik hun 16 små bøtter modellervoks, som hun indviede sammen med Olivia. Det hjalp lidt.
Toke tog til forældremøde i vuggestuen og blev valgt som bestyrelsesmedlem, oven i købet på kampvalg (okay, der var 5 der skulle vælges og 6 der stillede op). Mon ikke det første job bliver at få opdateret hjemmesiden?
Onsdag 2003-10-22 Kvalitetstidsmangel?
Frida: 2 år, 1 mdr.
Frida besøgte Olivia om eftermiddagen og blev der til aftensmad. Faster Laila kiggede forbi og legede med Frida indtil hun skulle i seng. Hvad skal man også bruge forældrene til?
Da Hanne stod lidt i vejen for Frida fik hun beskeden Mor gå væk, mor lave mad
. Det var ikke fordi Frida var sulten, hun mente bare at mor hellere skulle lave mad end stå i vejen for hende og hendes leg med Laila.
Tirsdag 2003-10-21 Spark og konsekvenspædagogik
Frida: 2 år, 1 mdr.
Bare rolig, hverken Frida eller forældrene er blevet voldelige.
Toke mærkede to små spark fra Fridas kommende lillebror (eller lillesøster, vi ved det ikke). Bonus bonus!
Konsekvenspædagogikken foregik i vuggestuen. Frida nægtede at kravle op i Trip Trap stolen ved spisetid, så hun fik ingen middagsmad. Ingen arme, ingen kager.
Nå ja, værre var det heller ikke. Vi synes det var okay, selvom pædagogen havde lidt dårlig samvittighed. Frida tog i hvert fald ikke varig skade, for hun ville hellere hoppe på madras sammen med Ursula end hjem sammen med mor.
Frida: 2 år, 1 mdr.
Så kom Frida tilbage til sit gamle jeg. Ja, okay, mens hun var syg fik hun sin vilje næsten hele tiden, så hun skal lige vænnes af med at hundse med os, men fysisk set har hun det fint. Hun var også i vældig humør om morgenen og var glad i vuggestuen.
Om aftenen havde vi Olivia på besøg til aftensmad. Det var første gang hun spiste her alene, så det gik ret hurtigt, hvorefter hun ville hjem til sine forældre, der ikke havde nået at spise endnu. Men mon ikke det kører lidt bedre næste gang.