Søndag 2003-11-02 Travl søndag
Frida: 2 år, 1 mdr.
Toke tog på arbejde for at færdiggøre et program til om mandagen. Desværre var det ikke effektivt da han havde svært ved at koncentrere sig, så det betyder der skal arbejdes videre på det i morgen tidlig.
Faster Laila kiggede ud til aftensmad og prøvede at lægge Frida i seng ved sengetid. Hun var dog ikke blevet instrueret ordentligt i ritualet så Toke blev nødt til at overtage.
Lørdag 2003-11-01 Besøg hos oldemor
Frida: 2 år, 1 mdr.
Vi tog ned til oldemor om eftermiddagen og blev der til aften. Frida var en smule reserveret, men ellers i fint humør, specielt da oldemor gav hende en dukke. Bedstefar & bedstemor kiggede forbi til aftensmaden og havde en tøjhund med fra en dame fra Ældresagen. Frida er måske en anelse forkælet?
Fredag 2003-10-31 Far hjem igen
Frida: 2 år, 1 mdr.
Far kom hjem ud på eftermiddagen og formåede lige at lege lidt med Frida, spise aftensmad og se fjernsyn med Frida inden han gik i seng. Keeedeligt.
Torsdag 2003-10-30 Far på arbejde
Frida: 2 år, 1 mdr.
Ak, fredag skal der være generalprøve på en præsentation der skal holdes mandag. Det betyder at far blev på arbejdet natten over og knoklede med at blive færdig. Familien var kun komplet om morgenen.
Onsdag 2003-10-29 Onsdagsmiddag
Frida: 2 år, 1 mdr.
Ak, endnu en onsdagsmiddag om onsdagen. Det er ganske ødelæggende for vores regel om ikke at holde det om onsdagen.
Frida udviste lidt småpyller før, under og efter middagen, men vi undgik de store sammenbrud. Til gengæld forstod hende og Olivia at efterligne hinandens handlinger, så da Frida rodede i sit hår med gaflen, gjorde Olivia naturligvis det samme.
Frida: 2 år, 1 mdr.
Ak, amerikaniseringen holder sit indtog i vor hverdag: I dag var der halloween arrangement i vuggestuen. Pædagogerne havde inviteret forældrene til uhygge kl.&15 med edderkoppe- og spøgelseskager, sterainlys og græskarhoveder. Det var vældig uhyggeligt, selvom der ikke kom så mange forældre.
Toke tog til komsammen med nogle fyre fra IMV om aftenen, så Frida & Hanne fik en aleneaften.
Hvor er resten af Jack?
Mandag 2003-10-27 Tænder, anden omgang
Frida: 2 år, 1 mdr.
Jeps, endnu en tanddag. Frida blev hjemme sammen med Hanne fordi Hanne gerne ville hygge lidt med hende. Desværre blev Frida ret pylret ud på eftermiddagen og faldt i søvn på sofaen kl. 18. Hun blev båret i seng, men vågnede en times tid senere hvor hun kom op igen og græd en del.