Frida: 2 år, 1 mdr.
Frida startede dagen med at vågne meget tidligt om morgen og være syg. Hanne gik ind og sov i Fridas seng, mens Toke passede Frida i den store seng. Hun kastede op ved 8-tiden, men fik det derefter noget bedre og sov til kl. 10.
Frida var lidt småsløj det meste af dagen og tog en sen middagssøvn. Til gengæld var hun oppe til kl. 22. Hun virkede rimelig rask da hun blev lagt i seng, så forhåbentlig er hun helt klar i morgen.
Frida: 2 år, 1 mdr.
Toke kom hjem klokken 1 om natten og lå og aede Frida over håret det meste af natten - hun havde 39.3°C i feber og vågnede op med jævne mellemrum og klagede. Hanne sov i Fridas seng.
Om morgenen virkede Frida lidt mere frisk ved morgenmaden, men blev hurtigt træt og skulle hvile på sofaen. Toke tog tilbage til de andre nørder med Hannes mobiltelefon i tasken.
Frida: 2 år, 1 mdr.
Frida og Hanne var hos bedsteforældrene det meste af dagen. Ved eftermiddagstid blev Frida noget sløj og var ikke meget værd derefter. De tog hjem om aftenen, men da var Toke taget ud til 20 andre nørder for at spille computerspil. Det arrangement varer til lørdag nat, så det bliver ikke den store familieweekend.
Frida: 2 år, 1 mdr.
Frida og Hanne tog på et tredages besøg hos Fridas bedsteforældre, mens Toke blev hjemme og hyggede sig med at arbejde. Billederne fra ferien er taget af bedstemor.
Tirsdag 2003-10-14 Besøg og fællesspisning
Frida: 2 år, 1 mdr.
Morten & Bente kiggede forbi med deres dreng Alexander. Han fulgte interesseret med i alt hvad der foregik omkring ham, men sagde næsten ingenting. Forældrene forsikrede os dog om at han godt kunne give lyd fra sig når han var utilfreds.
Om aftenen var til til fællesspisning hos naboen. Før og efter maden legede Frida og Olivia nogen temmelig hektiske lege og Frida faldt meget hurtigt i søvn da hun kom hjem efter den afsluttende ballonleg.
Mandag 2003-10-13 Nina Miranda
Frida: 2 år, 1 mdr.
Så fik vi endelig arrangeret besøg hos Lotte & Brian, så vi kunne se deres datter Nina Miranda. Frida fik ikke sovet middagssøvn inden vi tog afsted, så hun faldt i søvn i bussen og sov tre timer mere da vi kom derud. Nina var to måneder gammel og vekslede mellem at underholde sig selv på et tæppe, være utilfreds, spise og sove. Ak, det bringer minder tilbage til Fridas første måneder.
Vi kom først hjem efter kl. 22, men det var slet ikke noget problem at køre hjem med Frida i bussen. Hun sov det meste af vejen og snakkede ellers stille og roligt med os. Før i tiden var det ret meget panik at skulle fragte hende med bus, når hun var søvnig.