Søndag 2003-08-17 Doven søndag
Frida: 1 år, 11 mdr.
Det meste af dagen gik i selskab med vores naboer. Der blev leget med vand og kørt i cykelvogn, men det var vist også det vildeste der skete den dag.
Lørdag 2003-08-16 Social lørdag
Frida: 1 år, 11 mdr.
Eftermiddagen og en del af aftenen gik med at lege med Olivia og Mai. De tre piger efterlignede hinanden hele tiden. Det fungerede fint så længe der var tre af hver ting, men mindre fint når der var begrænsede resourcer. Nå, de lærer nok noget af det.
Frida: 1 år, 11 mdr.
Ah! Endnu en arbejdsuge overstået.
Dagen var lykkeligt fri for de store begivenheder. Vi blev inviteret over til kage hos vores naboer og aftalte at lave fællesspisning en gang om ugen. Det glæder vi os til.
Torsdag 2003-08-14 Hvor meget lægger hun egentlig mærke til?
Frida: 1 år, 11 mdr.
Vi sad og kiggede lidt billeder i dag sammen med Frida. Et af dem var fra farmor & farfars besøg. Frida siger farmor og farfar og peger på dem. Så siger hun Kubb". Nu er det altså ikke fordi vi spiller Kubb hver dag, så vi blev noget overraskede.
Note to self: Hvis noget skal holdes hemmeligt, så lad være med at snakke om det i nærheden af Frida.
Frida: 1 år, 11 mdr.
En dag uden de store omvæltninger. Det er noget køligere end i går, men der mangler et ordentligt tordenvejr til at markere slutningen på heden.
Frida skal starte i den nye vuggestue på mandag. Vi regner med at starte stille & roligt op, hvilket betyder at Hanne bliver der de første dage.
Frida: 1 år, 10 mdr.
Frida har brugt "jeg" i sætninger et par gange: Jeg spise ris
. Det bliver interessant at se om hun holder fast i det.
Ellers går hverdagen med samme omkvæd som hele sidste uge: Varme, varme. Frida bliver fodret med en del is og de ser ud til at hjælpe på humøret.
Mandag 2003-08-11 Det er så dejligt ude på landet
Frida: 1 år, 10 mdr.
Toke var igen ude på landet og lære om OOVM, der skal bruges i Projektet. Hjemme i Økohuset plagede varmen Frida, der var lidt pylret. Hun livede dog noget op da hun kom over til en nærliggende rutchebane.