Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2019 => Uge 39
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2019-09-29 Fredelig søndag

Frida: 18 år, 0 mdr. Sigurd: 15 år, 6 mdr. Asta: 8 år, 6 mdr.

Ovenpå en fredelig lørdag var det rart med en fredelig søndag. Begge teenagere var kommet vel hjem fra deres respektive lørdags-aften-arrangementer:
Hanne: Lykkedes det jer at holde en fest uden drama?
Sigurd: Ja. ...Bortset fra potteplanten

Frida tog på DOKK1 til et oplæg om 80 over 80, mens Asta, Hanne & Toke gik en tur i skoven. Efter gentagne omgange med skovskole er Asta temmelig hjemmevandt i Mollerup Skov, så det var hende der ledte rundt. Altså indtil forældrene blev trætte og ville hjem.

Derhjemme kastede Eigil op. Flere gange. Augh! Ikke igen, tænker De Voksne, og håber kraftigt at det bare er en mindre omgang et-eller-andet. Eigil virkede noget træt hele aftenen, men eftersom de 2 andre katte også var temmelig sovende skal der næppe lægges for meget i det.

Håndværkerne mener det er på tide at få penge for det arbejde de allerede har lavet. Det var også aftalen, så no problemo. Der mangler ikke ret meget for at gøre det færdigt; overpap og noget gennemsigtigt acryl ved udhænget, så Tokes teori er at anmodningen om foreløbig betaling er en meget gentlemanagtig måde at sikre sig at det betales. Fristen for betaling er 14 dage - gad vide om arbejdet ville "blive forsinket" hvis betaligen blev strukket så lang tid? Men det er spekulation: Alt ser fint ud så betalingen er sat i gang med det samme.

-1115_1_BamseSvaerd

En nedstukket bamse!

-1115_2_BamseKoelle

En nedbanket bamse!

-1116_1_AstNinjaGemme

En snigmorder! Panik!

-1152_Eigil

Hvid & vand

-1228_2_Havoern_E

Sort & luft

-1606_3_SkovEgern_Crop

Rød & jord

-1558_3_AstaSkov

Skovvandrer

-1621_1_AstaKlatre

Pæleklatrer

-1621_2_AstaKlatre

Rebgynger

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2019-09-28 Asta hjemme, teenagerne i byen

Frida: 18 år, 0 mdr. Sigurd: 15 år, 6 mdr. Asta: 8 år, 6 mdr.

Asta var til overnatning hos en veninden I fra klassen og om formiddagen ringede Is mor: Hvae, er det okay vi tager Asta med i svømmehallen?. Det kunne Astas forældre liiige gå med til. Specielt da svømmeturen indbefattede hårvask, balsam og børstning. Og ikke at forglemme: Aflevering af Asta på Bakkekammen. Grov, grov luksus. Veninden blev et par timer til bonuslegeaftale på Astas værelse og så var de også kørt trætte.

Frida tog til venindeaften og Sigurd tog til fest med klassen. Begge dele med minimal forældreindblanding. Det følsomme emne "alkohol" er blevet mindre følsomt, så der var stille & roligt meldt ud at der ville blive serveret 2 genstande pr. næse og at det var op til de enkelte forældre om de ville sende mere med deres barn. Sigurd var ikke interesseret i mere.

-1122_3_ByggepladsRenderVand

Regndagen derpå

Skriv en kommentar
 

Fredag 2019-09-27 Regn & overnatning

Frida: 18 år, 0 mdr. Sigurd: 15 år, 6 mdr. Asta: 8 år, 6 mdr.

Hanne fortsatte sin rekonvalescens og blev hjemme. Det regnede tungt og meget passende satte håndværkerne tagrender op. Dog ikke lige i tide, for der kom vand i kælderskaktet og afløbet var stoppet, så det løb ind under døren. Det opdagede håndværkerne og fik tørret op og renset afløb. Glimrende initiativ og lidt spøjst med det stoppede afløb - det har ikke været noget problem før. Det bliver nok aldrig opklaret hvad der egentlig skete.

Frida var til idrætsdag på skolen. Stemningen gik over i "regn er sjovt" hen over dagen, så da idrætsdagen blev afblæst pga. for meget vand blev Frida og 20 andre derude for at spille videre.

Asta var inviteret til overnatning hos klassekammeraten I. Med afhentning på skolen.Så kunne forældrene blive hjemme og pleje deres forkølelser.

-1714_4_Noedloebsroer

Klar til (mere) regn

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2019-09-26 Hjemmesygedag

Frida: 18 år, 0 mdr. Sigurd: 15 år, 6 mdr. Asta: 8 år, 6 mdr.

Hanne gik ned med influenzaflaget og tog en hjemmesygedag. Meget heldigt var det en regnvejrsdag og der kom ingen håndværkere til at forstyrre hendes hvise.

-2146_3_StofferSofa

Hjemmeslapper #2

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2019-09-25 Musical på skolen

Frida: 18 år, 0 mdr. Sigurd: 15 år, 6 mdr. Asta: 8 år, 6 mdr.

Den årlige musical blev set af Asta i skoletiden og af Frida & Toke om aftenen - hanne var snottet og blev hjemme. Musicalen går ikke over i skolens historie som den med den bedste historie, men der var kreative dragter & kulisser samt et par særdeles velskrevne & velfremførte musiknumre. Sigurd var rekvisitør og rullende stillads-skubber.

-1717_1_Boef_Musical

Enter the dragon

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2019-09-24 Tagstatus

Frida: 18 år, 0 mdr. Sigurd: 15 år, 6 mdr. Asta: 8 år, 6 mdr.

Det begynder at ligne noget med underpap over det hele og træ til udhænget ved haven. Der er også blevet isoleret med papiruld på loftet. Eigil er blevet ret glad for byggeriet, for han har fundet ud af at hoppe på på stilladset, videre op på hegnet og derfra op på taget. Meget elegant og ret vanskeligt at stoppe: Håndværkerne vil næppe blive glade for at få afmonteret stilladset på havesiden på daglig basis.

-1757_Underpap

Pap på havesiden

-1758_1_ForberedelseTilOvenlysvindue

Klar til acrylplade

-1758_2_ForberedelseTilOvenlysvindue

Støttende på overliggeren

Skriv en kommentar
 

Mandag 2019-09-23 Fodtons og musikhuskor

Frida: 18 år, 0 mdr. Sigurd: 15 år, 6 mdr. Asta: 8 år, 5 mdr.

Asta var til ninjatons & gymnakour, hvor hun slog foden ved en uheldig landing. Hun accepterede fars støttende ord om at det måtte betyde at hun havde forsøgt noget spændende. Hun kunne gå sådan rimelig ok og cykle uden problemer, så mon ikke foden er fin om et par dage?

Hanne tog til korøvelse. Denne gang i Musikhuset. Første koncert er om en månedstid, og der bliver gradvist skruet op for træningen.

-1735_3_Tag

Klar til underpap

-1735_5_Bjaelke

Overligger monteret

-1735_7_EigilByggematerialer

Bunkerne inspiceres

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->