Frida: 17 år, 6 mdr. Sigurd: 15 år, 0 mdr. Asta: 8 år, 0 mdr.
Asta startede dagen med spejder, hvor de havde besøg af naturvejledere. De fik alle en insektsamler, der bestod af to små stykker placticslange af forskellig diameter og et lille stykke stof. Asta fik suget et par myrer og lidt sand op i munden, før hun gennemskuede at stofstykket skulle ind mellem de to stykker slange. Senere havde de kraniequiz, hvor de skulle gætte hvilke dyr forskellige kranier stammede fra.
Eftermiddagen foregik ude på Moesgaard hvor der (igen) skulle tjenes lidt penge til Sigurds klasses studietur i niende. Sigurd skal præsentere opgave i starten af ugen, så han var fredet så han kunne forberede sig. Hanne, Toke & Asta tog derud. Der var glimrende vejr og opgaven var ganske simpel: Hiv træpløkker op af jorden og indsaml de plasticstrimler der havde afgrænset en løbebane. Det tungeste ved projektet var nok Asta, der var urolig og opmærksomhedssøgende på de lange busture ud & hjem. Forældrene var noget trætte ved hjemkomsten og aftenlektielæsning med far fungerede skidt. Kanske man skulle undlade at udskyde den slags til søndag aften?
Sigurd fik arbejdet med sin fremlæggelse. Han lavede en lille prøve for sig selv, der tog 45 minutter. Eftersom han kun må bruge 20 kan det være der skal skæres en anelse i materialet, men når det nu alt sammen er vigtigt!?
Lørdag 2019-04-06 Sommersøndag på en lørdag
Frida: 17 år, 6 mdr. Sigurd: 15 år, 0 mdr. Asta: 8 år, 0 mdr.
Der var stille i vejret og 16°C. Efter den obligatoriske indkøbstur, med bonus i form af sko & sandaler til Asta, bredte der sig en massiv søndagsstemning over familien. Den blev udvidet med uanmeldt visit af vennerne Tenna & Torben, der meget passende blev bænket ved havebordet og nødet til kolde drikke.
Fredag 2019-04-05 Deadline, no panic
Frida: 17 år, 6 mdr. Sigurd: 15 år, 0 mdr. Asta: 8 år, 0 mdr.
Sigurd aflevere projektopgave uden panik og inden lukketid. Enten har han vældig styr på det hele eller også er han virkelig god til at spille cool. Eller begge dele.
Torsdag 2019-04-04 Klassisk torsdag
Frida: 17 år, 6 mdr. Sigurd: 15 år, 0 mdr. Asta: 8 år, 0 mdr.
Asta & far til fællesspisning på skolen, Sigurd til bueskydning, Frida & Hanne hjemmehygge.
Frida: 17 år, 6 mdr. Sigurd: 15 år, 0 mdr. Asta: 8 år, 0 mdr.
Sigurd forberedte fremlæggelse af sit projekt. Han har lavet silk clay-figurer af malariaparasit, tuberkulosebakterie, hivvirus osv. At vise dem sammen er lidt svært da de har meget forskellig størrelse, så han lavede noget med Prezi, der er et præsentationsværktøj det på ganske passende vis kan skifte mellem de forskellige præsentationssider ved at zoome ind.
Tirsdag 2019-04-02 Dansklektier
Frida: 17 år, 6 mdr. Sigurd: 15 år, 0 mdr. Asta: 8 år, 0 mdr.
Asta tog Danskbog 1 med ind på værelset ved sengelægningstid og kom ned en times tid senere, hvor hun fremviste at alle manglende sider var lavet. Det kan åbenbart godt motivere at få at høre at man er bagud.
Mandag 2019-04-01 Skole-hjem og opgaveskrivning
Frida: 17 år, 6 mdr. Sigurd: 15 år, 0 mdr. Asta: 8 år, 0 mdr.
Der var skole-hjem for Asta. Eller rettere: Der var planlagt at der var skole-hjem: Da far kom op på skolen meldte Asta at det var aflyst og pakkede tasken. Toke faldt i med begge ben og blev hånet 2 minutter senere med Aprilsnar!
af yngsteungen. Ævs. Han forsøgte at give tilbage 20 minutter senere, men blev naturligvis gennemskuet med det samme.
Til skole-hjem fik forældrene at vide at alle var glade for Asta, både børn & lærere. Asta var også glad for at være på skolen og så er alt jo godt. Eneste mindre note var at hun manglede en del opgaver i Danskbog 1. Dansklæreren foreslog at Asta kunne springe direkte til Danskbog 2, i forventning om at den ville være mere spændende? Nej
, svarede Asta, hun ville lave etteren færdig først. Okay, men så kunne Asta måske nøjes med at lave de sidste 5 sider i etteren og derefter gå til toeren? Nej
, svarede Asta, hun ville lave etteren helt færdig først! Okay så, måtte dansklæreren erkende: Når man formulerer forslaget som et spørgsmål må man tage med at der kan komme svar der ikke lige passer i ens kram. Så Asta fik lov at lave det hele.
Sigurd er gået i gang med projektopgave. Det kommer til at tage hele ugen, med fremlægning i næste uge. Han har valgt at lave den alene, med emnet store sygdomme, altså kopper, AIDS, malaria, pest osv. Det bliver interessant at se hvad hans produkt bliver og om skolen bliver sat i karantæne når det fremvises.
Frida: Jeg har købt en Apple Pencil
, Og en iPad der passer til
.