Søndag 2018-09-30 Fødselsdag (igen)
Frida: 17 år, 0 mdr. Sigurd: 14 år, 6 mdr. Asta: 7 år, 6 mdr.
Frida fejrede fødselsdag for Eskildsen-familien. Det var nu mest et påskud for at mødes, men det virkede! Silas, Birk & Asta fandt rigtig godt sammen alle 3, hvilket ikke altid er givet. Silas er nok blevet sjovere at lege med, i takt med at han er blevet ældre.
Lørdag 2018-09-29 Flyttehjælp og bytur
Frida: 17 år, 0 mdr. Sigurd: 14 år, 6 mdr. Asta: 7 år, 6 mdr.
Toke hjalp kollegaen Jørn med at flytte. Det var fra det ene parcelhus til det andet, så alting foregik uden trapper. Det var næsten snyd. Heldigvis var der en anden med, der gerne ville lege lidt "se, jeg kan tage en seng alene" med ham.
Hanne & Sigurd tog en mor-søn-tur ned i Aarhus. Sigurd købte et gavekort til Sonys online Playstation-butik. Til Sigurd selv forstås. Det underlige køb var motiveret af at Toke forgæves brugte en frustrerende time i går på at prøve at sætte nogen penge ind på Sigurds Playstation-konto.
Frida: 17 år, 0 mdr. Sigurd: 14 år, 6 mdr. Asta: 7 år, 6 mdr.
Det tærer på kræfterne at være en aften væk fra huset. Okay, ikke på Astas kræfter: Hun blev hentet af bedstemor til overnatning. Men for resten af familien. Sigurd skulle egentlig have været til LAN-party, men blev for træt og spillede hjemmefra. Hanne tog en hjemmearbejdsdag.
Hanne sagde forøvrigt nej til kaffe & chokolade om aftenen. Det udløste bekymrede forespørgsler fra kaffe- og chokolade-leverandøren, der fik at vide at hun tog en pause med den slags. Det fik ikke bekymringen til at lægge sig.
Romkugler har ikke chokoladeovertræk! Sgu!
Torsdag 2018-09-27 Ingen hjemme
Frida: 17 år, 0 mdr. Sigurd: 14 år, 6 mdr. Asta: 7 år, 6 mdr.
Onsdag 2018-09-26 Efteråret sætter ind
Frida: 17 år, 0 mdr. Sigurd: 14 år, 6 mdr. Asta: 7 år, 6 mdr.
Kold morgen, kold aften. Det var også på tide.
Tirsdag 2018-09-25 Dobbelt så legende
Frida: 17 år, 0 mdr. Sigurd: 14 år, 6 mdr. Asta: 7 år, 6 mdr.
Asta havde legeaftale med veninden D. Det betyder at de underholder sig selv og at forældrene kan slappe af. Og bagefter er det altid så spændende at se om de har lavet noget rigtig kreativt. Denne gang var det kompression af toiletruller. Hvorvidt det falder ind under "hærgen" eller "for science!" er svært at sige.
Mandag 2018-09-24 Ekstraordinær fællesspisning
Frida: 17 år, 0 mdr. Sigurd: 14 år, 6 mdr. Asta: 7 år, 6 mdr.
Der var fællesspisning for Sigurds klasse på skolen. Klassisk "alle tager en ret med". Der var udmærket opbakning, taget i betragtning af at det er 8. klasse.