Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2017 => Uge 39
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2017-10-01 Tung beslutning

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 6 mdr.

Dagen bød på en god formiddag for Asta, der var til spejder. De fandt søstjerner og fik våde sokker. Hun fik også en sangbog, to mærker til at sy på uniformen og et tørklæde. Om et par gange skal de tage knivbevis.

Resten af dagen var ikke god. Mons havde ikke fået det bedre i løbet af natten, tværtimod. Det meste af dagen kunne han slet ikke gå, men lå stille hos en fra familien. Han klagede sig hver gang han blev flyttet. Der var et par gode 10 minutter sent på dagen, hvor han fik spist lidt og lå og spandt bagefter. Han kom også udenfor i 3 minutter, men det ændrede ikke noget på konklusionen. Hanne & Toke har været indstillet på at Mons skulle have lov at sove ind når det skete af sig selv, men det er ingen tjeneste når han har ondt. Der vil blive ringet til dyrlægen i morgen, så han kan blive aflivet.

-1033_1_Mons

Kortvarigt oppe

-1056_Mons_Crop

Ellers nede

-1310_3_AstaSpejderToerklaede

Klar, parat, spejder

-1404_2_AstaGeomag_Crop

Se hvad jeg har lavet, far!, Et hjerte?, Nej, et ulvehoved

-1455_3_Mons_AstaSofa

Der våges

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2017-09-30 Godt og skidt

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 6 mdr.

Under lørdagsindkøbet mødte Asta & mor tante Beth. Hun har passeret terminen, altså uden at have født endnu. Det ændrer nu ikke meget for hende: Hun var cyklet til åbningen af et nyt fitnesscenter, hvor hun lige fik vægttrænet inden hun skulle videre.

Mons' gode dag i går skiftede desværre til dårlig dag i dag. Han var meget svag og væltede, mens han spiste lidt mad fra skålen. Det blev en sofadag for ham, med selskab i stuen om natten. Hanne & Toke kan godt se hvor det bærer hen.

Sigurd har stadig håb og en god distraktion var at samle seng sammen med mor.

-1141_2_AstaCykelvognHanneCykel

Afsted mod indkøb

-1135_1_AstasSlotLimpistol

Asta konstruerer i kælderen

-1747_2_SigurdSamlerSeng

Sigurd konstruerer på værelset

-1706_4_Mons_TokeSofa

Mons hos den ene

-1820_Mons_HanneSofa

Mons hos den anden

Skriv en kommentar
 

Fredag 2017-09-29 Asta cykler

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 6 mdr.

Mons har haft et par dårlige dage og Hanne sov i stuen hos ham i nat. Der livede han til gengæld op, gik rundt og snakkede, så Hanne fik kun 3 timers søvn. Friskheden fortsatte om morgenen og hen over dagen.

På vej til skole blev der snakket om at køre i højre side af cykelstien. Asta mente at de modkørende skulle køre i venstre side, for at man ikke skulle støde sammen. Far forklarede at den modkørendes højre side var Astas venstre. Den tyggede hun lidt på, lagde så den ene hånd ovenpå den anden og sagde at lillefingrene pegede i hver sin retning. Beskeden forstået, på et plan som far ikke helt kunne følge.

Normalt er det en kamp at trække Asta væk fra skolen om eftermiddagen. Det vendte hun lige på hovedet: Da far kom for at hente hende, spurtede hun ned til cyklen og knoklede afsted. Far havde en kort indre monolog om at have tillid til ungerne og gik ind for at indsamle madpakker, pakke taske, finde jakke & støvler og krydse af. Gad vide hvor datteren var? Satset virkede: Asta ventede nede på en legeplads, der ligger ud til cykelstien. Hun fik ros for ansvarligt udbrud og der blev leget edderkopper.

-0805_AstaCykelCykelstiCykelhjelmFingre

Lillefingre i begge sider!

-1511_1_AstaKlatrestativ

Edderkoppen lurer i kanten

-1512_5_AstaKlatrestativ

Edderkoppen kravler

-1512_6_AstaKlatrestativ

Edderkoppen lige før byttet fanges

-2013_AstasGeomag

100% Astakonstrueret (de røde plader kan spinne)

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2017-09-28 Ikke-konfirmationsforberedelse

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 6 mdr.

Der er 6 fra Sigurds klasse, der ikke skal kirkeligt konfirmeres. Mens resten af klassen brugte dagen på en eller anden form for kristensdomsrollespil, skulle udbrydergruppen aktiveres. Først brugte de en time på at lege med deres Små Venner (0-klassen). Så brugte de en time på at gøre rent i træværkstedet. Så erkendte en lærer at det var tid til belønning, satte en film på og fodrede dem med M&Ms. På et tidspunkt leverede posten en guitar pakket ind i en mængde bubble-wrap og så var den dag komplet.

Asta var til musik, som hun plejer om torsdagen. Hanne brugte dagen på at vise en delegation fra Sydafrika rundt i byen. Det blev en lang dag - hun kom sent & øllugtende hjem.

-1644_3_AstaKlatrestativ

Spider-girl

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2017-09-27 Astaglemning

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 6 mdr.

Om morgenen, mens Frida er på vej ud ad døren:
Frida: Vi ses!
Toke: Vi ses!
Frida: Hvorfor siger du det på den der irriterende måde?
Toke: Damn...

Aftalen var at Hanne skulle hente Asta efter skole og Fritz, eller sende besked, hvis hun blev forhindret.

Asta havde det aldeles glimrende: Hun var blevet fodret med varm cacao & astronautis og havde fået læst historie. Hun glæder sig til næste gang hun bliver glemt.

-0751_2_AstaCykleBlad

Efterår i hovedet

-1653_2_AstaIsCacao

Tanket op med kulhydrater

-1720_SigurdMons

Katteluftning

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2017-09-26 Astahentning

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 6 mdr.

Frida ringede om eftermiddagen for at høre om ikke hun skulle hente Asta på skolen? Jamen selvfølgelig! Ingen (kendt) årsag eller skumle bagtanker, så bonus der.

Om eftermiddagen blev der spillet Pink Floyd - The Dark Side of the Moon: Toke styrede Spotify, mens Frida bestemte numrene:
Frida: Kan du ikke spille den der gode?
Toke: ?
Frida: Jeg ved ikke hvad den hedder, men den er på side 2
Toke: Old school!

-1813_1_HanneAstaFridaBordElektronik

Bordelektronik (Asta havde en spinner med LED)

Skriv en kommentar
 

Mandag 2017-09-25 Dobbelt tandlægebesøg

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 6 mdr.

Asta var hos tandlægen kl. 8. Hendes tænder så fine ud og hun fik ros for hvor god hun var til at springe op i tandlægestolen (ganske bogstaveligt). Hun har fået et par seksårstænder i undermunden (det havde Hanne naturligvis bemærket), så der fulgte en formaning om at børste dem ekstra godt.

Sigurd var også til tandlægen kl. 8. Heldigt der er to forældre. Han fik lak på nogen kindtænder og monteret to små studser på tænderne og fik påsat et gummibånd. Det skal han så gå med 2-3 måneder, altså hvor selve gummibåndet skiftes dagligt. Det skulle gerne få tænderne helt på plads. Sigurd var ikke udpræget begejstret for konstruktionen og klagede over at det gjorde det svært at tygge. Mon ikke det bliver vane om en uges tid?

Frida var ikke til tandlægen. Hun var faktisk ikke til særlig meget. Meget mod sin vilje havde hun erkendt at hun ikke var frisk til at tage i skole, så hun blev hjemme og sov sig bedre.

-0748_StorParykhat_Coprinus_comatus_Collage

Deprimerende symbolik på tandlægens græsplæne

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->