Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2017 => Uge 38
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2017-09-24 Efterårstur

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 6 mdr.

Hanne: Vi har kærestedag i dag!
Toke: D'oh!

Lidt kæresteagtigt blev det nu alligevel: Efteråret viste sig fra den gode side og den nærmeste skov indbød til en vandretur. Yngsteungen kom med, for at minde om at der kan være konsekvenser ved alt det der kæresteri.

Sigurd får en ny seng på onsdag og Asta ville gerne overtage hans høje seng. Det betød farvel til hemsen. Det er altid lidt øv at pille egne konstruktioner ned, men det er et godt stykke tid siden Asta rigtig brugte den. Den kan nemt sættes op igen, skulle behovet melde sig igen.

Frida var meget snottet og ret træt det meste af dagen. Adspurgt om hun skulle i skole mandag svarede hun at det regnede hun med, for hun var jo ikke ... syg? Jo, Frida, jo det er du. Men no pressure, hun må selvfølgelig godt tage afsted hvis hun gerne vil.

-1232_NedgravningAfVarmeroer

Vejmudder

-1256_AstaLoebeMudder

Skovmudder

-1307_2_AegteKastanje_Castanea_sativa

Spiselig, siger Internettet

-1324_4_LarveBlomst

Lidt sent ude

-1335_2_AstaPlukkerBlomster

Okay så, du er kær, Asta

-1451_AstasVaerelse

Før

-1609_AstasVaerelse

Efter

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2017-09-23 Aktiv lørdag

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.

Nedtur. Frida kom ikke hjem i nat. Hun overnattede med 7 andre ude i Ry, hvor de havde set film til klokken meget sent. Så Frida mødte ballonerne om formiddagen i dagslys og derfor med ophøjet ro. Det blev givet et halvt point for forsøget, efterfulgt af konstruktiv kritik Det ville have virket bedre, hvis der havde hængt en enkelt rød ballon i dørkarmen til fadeburet. Tough crowd, syntes far. Der skal tydeligvis skrues op for niveauet hvis det skal virke en anden gang.

Sigurd & far hjalp med at flytte bueskytteklubbens materiale indendørs for vinteren. Det var en smuk efterårsdag, så det føltes lidt forkert at gøre det allerede, men det er nu engang ret svært at skyde på udendørsbane når det er mørkt om aftenen. Da de kom hjem ommøblerede Sigurd stuen til vinter-mode (tættere på brændeovnen & skærmen) og gik i gang med at designe pistoler til et eller andet computerspil han fantaserer om at lave.

Asta & Hanne udførte deres fantasier i form af træhulebygning bag garagen. Den blev (naturligvis) yderst kompetent opsat, så den holder både til børn & voksne. Senere blev Toke belært om pælestik, så han kan træde til som nødhuleopsætter en anden gang, hvis Hanne skulle være forhindret.

Det var egenlig meningen at Letbanen skulle have åbnet i dag, men det lykkedes desværre ikke. Det efterlod kage til 4000 mennesker, så Frida tog med en veninde ned i byen for at spise guf og se om de kunne score en T-Shirt fra ikke-åbningen. Meget passende kom de for sent til ikke-festen, så de gik tomhændede hjem igen.

-1002_3_EdderkoppespindMorgendug_Crop

Morgenstund har dug i mund

-1017_3_SigurdFlytterSkive

At flytte målstolpen

-1652_SofaerAstaStue

Vinteropstilling

-1543_3_Asta_ByggeHule_Crop

Hulebygger

-1700_1_AstaTraehule

Hulebruger

Skriv en kommentar
 

Fredag 2017-09-22 Travl Frida

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.

Fridas formiddag gik med matematikprøve, eftermiddagen med en tur på brædtspilscafe, aftenen med It (2017) i biografen og senere aften med It (1990) hos en fra klassen.

God stil at se både den nye & den gamle udgave, syntes forældrene. Hanne, der altid har de gode ideer, mumlede noget om balloner i kælderen. Toke, der altid er frisk på at traumatisere børnene, fik flukst pyntet kælderen i førforeslåede ballontema. Det forventes at Frida kommer hjem engang sent i nat og at hun vil blive rigtig glad for at hendes rare forældre har tænkt på hende.

-1509_1_KlatrestativAsta

Edderkopper lurer bag et blad i hjørnet af spindet

-1654_SigurdHavebordTegne

Udendørsdesigner

-1701_IngredienserTilKnaekbroed

Knækbrød under konstruktion

-2158_KaelderBalloner

Hernede svæves der

Toke Eskildsen
2017-09-24 22:10

For komplethedens skyld må det meldes at de ikke fik set den gamle It hjemme hos klassekammeraten, selvom det var planen. Da det kom til stykket var der for mange kyllinger (Frida var en af dem), så de så Hunger Games i stedet.

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2017-09-21 Matematik og bueskydning

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.

Mons havde en nededag i går, men var frisk igen om morgenen, hvor han klagede over manglende mad og ville snakkes med (efter maden var spist).

Frida arbejdede med matematik. Hun fortalte med let undren i stemmen at hun havde fået noget ud af at lave lektier i går, i form at bedre forståelse for materialet og lettere opgaveløsning i klassen. Matematik tilbage i niende klasse var tydeligvis ikke udfordrende nok. Det betød nu ikke hun havde alt på plads - der er en prøve i morgen og hun havde mere hjemmearbejde, der kredsede om lineær regression og korrelationskoefficienter, som hun først lige har hørt om.

Asta havde test i dag. Den der hvor en lærer fortæller hvad de skal tegne. Der er forældremøde om et par uger, hvor forældrene får præsenteret resultatet, men Asta sagde det gik fint. Hun var ellers ret muggen ved afhentningen og da hun kom hjem gemte hun sig under et bord med resterne af sit lørdagsslik. Der vides ikke hvad det handlede om.

Sigurd var til sæsonens sidste bueskydning på udendørsbanen. Der blev sluttet af med det gode buevejr og grill. Fra næste uge foregår det i vinterlokalerne, der ligger 5 minutters cykeltur væk.

-0719_2_AstaGeomagMaelk

Det kan ikke gå galt

-1634_AstaPause

Beskyttet mod omverdenen

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2017-09-20 Samtaler

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.

Hanne fløjter: *Højfrekvent tone*
Toke: Nå, det er dig, der laver den! Jeg troede det var en bil med dårlige bremser. ... Err... Jeg mener... Det var en nydelig ren tone?

Frida: I morgen, er der så ikke en af jer der kan hjælpe med noget matematik?
Toke: So, it has come to this! Du er rent faktisk udfordret så meget at dine forældre kan hjælpe.
Det viste sig primært at være hjælp til matematikprogrammet Maple, der var brug for. No problemo, det er kun 27 år siden Toke legede med det sidst.

-0757_5_UniversitetsparkenMorgentaage

Lettende tåge

-1705_1_AstaSigurdMonsHanneSofa_Crop

Samling om katten

-2046_AstaSloejfeHanneSofa

Asta selvlærte at lave sløjfer!

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2017-09-19 Næste valg lurer

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.

Den 12. oktober skal Frida vælge studieretning. Hun har uden problemer reduceret mulighederne til mat-kem, mat-fys & mat-biokemi. Men at skulle vælge én af dem er lige så svært som før hun startede på Aarhus Gymnasium. Hun har snakket med elever fra 2g og 3g, men det har ikke hjulpet - alle valgene er gode, på hver deres måde.

Katten Mons var ikke videre mobil om eftermiddagen & aftenen, men den fik da lusket lidt rundt inden sengetid og småspist lidt aftensmad. Den lader fortsat til at have det godt, forstået på den måde at den ikke lider.

-0653_3_MorgenmadMenneskerGrantraerStjerner

Arrr! Grumf! Mums! Små mennesker til morgenmad! Smaske, gumle!

-1611_3_AstaStoevlerSkoCykel

Der skiftes til de særlige cykelsko. Meget vigtigt!

-1637_Crop

En verdensmester i huset

Søren
2017-09-19 23:48

It's a bunch'a munch'a crunch'a human!

Skriv en kommentar
 

Mandag 2017-09-18 Legeaftale med D

Frida: 16 år, 0 mdr. Sigurd: 13 år, 6 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.

Asta skulle have klassekammeraten D med hjem efter skole. Det havde de nu ikke sport travlt med, for de var jo allerede i gang med at lege oppe på skolen!? En times tid senere var de nu alligevel hos Asta og skiftede mellem trampolin, knækbrød, udklædning, knækbrød og leg på hemsen i Astas værelse. No problemos, bortset fra at der skal bages en ny omgang knækbrød.

Sigurds store projekt for tiden er at lave et halloween-kostume. Han vil være pestlæge og er ved at lære sig selv hvordan man former EVA-skum ved at opvarme det i ovnen. Hans rævekostume huskes stadig på skolen, så forventningerne er store.

-1531_1_AstaSkoleGelaender

Det kan ikke gå galt

-1539_3_StiLoebehjulCykelAsta

Hjemad

-1741_2_SigurdFlamingobusteEVASkumBriller

Prototype

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->