Søndag 2017-08-27 Pizzatræning
Frida: 15 år, 11 mdr. Sigurd: 13 år, 5 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.
Sigurd skal på skolelejr mandag og har planer om at der skal bages pizza i hans husgruppe. Sådan med hjemmelavet dej und alles. Det har han ikke lavet før, så far blev indkaldt som underviser og han gik i gang. Ikke overraskende var dejen den del han var bekymret for, så der skulle grundig instruktion til: Okay, Sigurd. Vigtigste regel når man ælter dej: Ikke sprede fingrene!
. Okay, far!
sagde knægten.
Asta var noget træt efter vejfesten i går, men hun havde også set film med de store piger til kl. sent.
Lørdag 2017-08-26 Arbejdsdag med aftenhygge
Frida: 15 år, 11 mdr. Sigurd: 13 år, 5 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.
Der var arbejdsdag på vejen, men forinden hjalp Hanne lige med at rydde op på Astas værelse og lusekæmmede Frida (som noget overraskende var den eneste i huset der havde lus). Arbejdsdelen af arbejdsdagen varede et par timer, så var det kaffe & kage, en times pause og derefter øl & grill. Hanne gav op ved 22-tiden, mens Toke holdt 1 time mere før socialometret meldte fuld kapacitet. Det var for så vidt hyggeligt og interessant (der er altid sladder på en vej), men bare energikrævende. Resten af deltagerne gik i seng på et eller andet tidspunkt efter midnat.
Katten Mons havde en plusdag. Den spiste lidt tørkost (den har ellers kun spist vådfoder siden den blev syg) og slikkede sig forskellige steder på pelsen, den ellers ikke har kunnet nå.
Hanne: Du er undsluppet pædagogisk rækkevidde
Toke: Sejt!
Fredag 2017-08-25 Slut på ugen
Frida: 15 år, 11 mdr. Sigurd: 13 år, 5 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.
Sigurd har arbejdet hårdt gennem ugen. Med at gennemføre alle missioner i Horizon Zero Dawn med platinudmærkelse. Det udløste en eller anden enormt sej bonusdimmer, som Toke ikke helt forstod. Men han forstod at Sigurd dermed havde fået tegnspejdertegnet!
Frida havde lær-hinanden-at-kende-dag på HTX, i form af grupper der skulle lave mad fra forskellige verdensdele. Hendes gruppe havde Frankrig og lavede ratatouille.
På skolen havde Astas klasse store afsløringsdag, hvor de klædte sig ud som sæler og luffede sig frem til morgensamling foran resten af skolen. Det var høj stemning og ansigtsmaling.
Torsdag 2017-08-24 Musik i andet forsøg
Frida: 15 år, 11 mdr. Sigurd: 13 år, 5 mdr. Asta: 6 år, 5 mdr.
Asta er meldt til musik på skolen efter skoletid. Det er beregnet på mindre børn der ikke kan spille noget instrument i forvejen og er med små hold på 4-5 personer. Hun blev dybt ulykkelig over at blive afvist da det skulle til at starte. Men det var altså et andet hold end det hun var tilmeldt. Det er ikke lige let at bevare overblikket som 6-årig. Hun kom til en times tid senere og var glad for det, selvom hun mente at de 2 drenge larmede. Det er ikke så overraskende, når de nu startede med trommer.
Onsdag 2017-08-23 Sidste første forældremøde på skolen
Frida: 15 år, 11 mdr. Sigurd: 13 år, 5 mdr. Asta: 6 år, 4 mdr.
Hanne tog en sygedag og Toke tog til første rigtige forældremøde for Astas klasse. Det var en samling voldsomt initiativrige forældre, eksemplificeret ved at én forældre foreslog en gaveordning til ungernes fødselsdage og fremtryllede første gave da forslaget blev vedtaget, der blev snakket om at lave en liste til gavesystemet, hvorefter en anden forældre sagde den har jeg lavet
og fremtryllede den.
Ellers var største (ikke så overraskende) beslutning at der benyttes Facebook til den løse elektronbaserede snak i klassen. Så Hanne & Toke må kaste håndklædet i ringen og melde sig ind i klubben. Den opmærksomme læser vil bemærke at noget lignende skete for 10 år siden. Nogen mennesker skal åbenbart trækkes hylende & skrigende ud af stenalderen.
På den positive side vakte Tokes skramme lykke blandt flere af ungerne. Han havde held til at bilde en af dem ind at det skyldtes et tigerangreb. Drengen sad helt stille med meget åbne øjne i 5 sekunder, indtil hans far sagde Det tror du ikke på, vel L?
og drengen hurtigt svarede Nej, nej, neeej!
.
Tirsdag 2017-08-22 Klumrik, klodrian & klodsmajor
Frida: 15 år, 11 mdr. Sigurd: 13 år, 5 mdr. Asta: 6 år, 4 mdr.
Toke tog cyklen på arbejde og trak den ned ad trappen til cykelkælderen, som han har gjort sådan ca. 2000 gange før (det er ikke overdrevet: ~10 år @ 200 arbejdsdage). Denne gang bestemte forhjulet sig til at smutte mod venstre, men Tokes ninjaagtige reflekser fik ham til på elegant vis at gribe den styrtende cykel med benet. Heldigvis sad kæden på midterste kranktandhjul, så det store tandhjuls tænder var ganske frie og passede fint ind i læggen.
Det blev til tre fine flænger og én særligt nydelig af slagsen. Det ignorerede Toke så indtil aften, hvor det stadig væskede fra den ene flænge. Hanne opdagede det og gav ham dårlig samvittighed, så han overkompenserede ved at tage på skadestuen. Hanne skulle godt nok til vejmøde og Frida ville med på skadestuen, men Sigurd var frisk på at passe Asta. På skadestuen fortalte de at man skal komme med den slags inden for 6 timer, så de ville hverken sy, hæfte eller lime. De var nu flinke nok og med på bedre sent end aldrig
, så de rensede såret for den jord & olie Toke ikke selv havde fået ud.
Hanne Frida har I [Søstrene Grene] sådan nogen trekantede flag på snor?
Frida: Ja. De er lavet af papir, jeg tror de koster 12.92
Mandag 2017-08-21 Anden skoleuge
Frida: 15 år, 11 mdr. Sigurd: 13 år, 5 mdr. Asta: 6 år, 4 mdr.
Asta har ikke haft den store reaktion på at starte i skole, udover at være glad for at der er en masse nye legekammerater. En pige i første klasse har udset Asta til at være den kæreste sæl på skolen, så de to har brugt en masse tid sammen i Fritz.
Sigurd er også glad. Overgangen til 7. klasse betyder helt nye lærere og han synes godt om dem og timerne. Der er kommet mere naturfag til, eller i hvert fald mere Sigurd-spændende naturfag til, og han har opdaget at han har noget at byde ind med der.