Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2016 => Uge 9
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2016-03-06 Nededag og solur

Frida: 14 år, 5 mdr. Sigurd: 11 år, 11 mdr. Asta: 4 år, 11 mdr.

Sigurd havde hovedpine og spændinger i nakken, så han skrantede det meste af dagen. Toke var træt og irritabel og Asta fyldte rigtig meget. Både hun og Frida havde forøvrigt små lus. Det blev en lang dag og et forsøg på at se aftenfilm sammen blev afbrudt, da både Sigurd og Toke måtte krabbe meget tidligt i seng.

Printeren havde kørt om natten og produceret et digitalt solur. Resultatet blev rimeligt: Timerne skiftede fint fra 10-16, men minutterne (00, 20 og 40) blev ikke vist ordentligt. Den skal vist lige printes i en lidt større udgave og nok også med højeste opløsning. Muuuligvis var det også en fejl at printe en ting der skal kaste skygge i kvartgennemsigtig blå plastic?

-1212_SigurdSygSofa

Sigurd

-1720_3_HanneAstaFalafelpandekager

Asta & mors falafelfrikadeller

-2000_Marengs

Fridas marengs

-2007_2_Digitalsolur_3D

Solursforsøg #1

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2016-03-05 Minecraft i fysisk 3D

Frida: 14 år, 5 mdr. Sigurd: 11 år, 11 mdr. Asta: 4 år, 11 mdr.

Sigurd har lavet et hav af modeller i Minecraft og det viste sig at være overordentligt nemt af fiske dele af modellerne ud og sende dem til printeren. Det virkede overraskende godt med kun én farve, men der ses alligevel frem til at far får teknikken på plads til tofarvemodeller. Første udgave var lidt lille, så Sigurd bad om en større: Det tog 11 timer at printe!

Der blev knoklet på med oprydning og værkstedet blev igen tilgængeligt. Der blev også ryddet en fin plads til Inator, så dens R2D2-lyde ikke længere forstyrrer aftenroen i stuen. Det er nu ikke fordi den larmer udpræget og med PLA er lugtgenerne minimale.

-1109_5_SigurdFjernerStoettestrukturer_3D

Støttestrukturer afmonteres

-1731_2_RyddetVaerksted

Nu med plads

Skriv en kommentar
 

Fredag 2016-03-04 Store bagedag

Frida: 14 år, 5 mdr. Sigurd: 11 år, 11 mdr. Asta: 4 år, 11 mdr.

Toke skulle have morgenbrød med på arbejde og sammenlægningen med naboafdelingen er der 20+ munde at mætte. Det betød tredobbelt portion boller, dobbelt portion knækbrød og en bradepande brunsviger, relativt til standardmængden. Det hele blev ædt af kollegaerne, så familien (okay, Frida) brokkede sig gevaldigt over manglen på brødguf om eftermiddagen. Okay så, en gang boller mere. Plus en kage, som Frida kokkererede.

Asta vil have en Robotboy, hvilket er noget nær umuligt at skaffe. Så forældrene prøver at overtale Frida til at modellere en. Asta hjalp til ved at lave en tegning, hvilket naturligvis kun kunne foregå mens der blev vist et par afsnit af serien på fjernsynet.

-0723_1_Boller

Klassiker #1

-0742_1_Brunsviger

Klassiker #2

-0835_MorgenmadUnboxing

Klar til unboxing

-0906_1_TokesMorgenmad

No kill like overkill

-1733_AstaRobotboy

Robotboy og Asta

-1947_FridasKage

Aftenkagetid!

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2016-03-03 Sigurd i madgruppe

Frida: 14 år, 5 mdr. Sigurd: 11 år, 11 mdr. Asta: 4 år, 11 mdr.

For at puffe lidt positivt til sammenholdet i Sigurds klasse er madgrupper blevet startet op igen. Denne gang med den behagelige modifikation at ungerne selv laver maden. Sigurd spiste derfor ude, hvor de lavede lasagne og frugtdessert.

Mor var til konference, så Frida, Asta & Toke var alene hjemme om aftenen. Der blev mest af alt eksperimenteret med 3D-printer. De hjemmelavede modeller fra Fridas hånd er stadig kun i én farve: Der er rigeligt udfordring med at få modellerne til at komme ud i rigtig størrelse og kvalitet.

Der blev arbejdet med hvor hurtigt printerhovedet flyttes rundt og infill, hvilket er betegnelsen for hvor massive modellerne printes. Det sættes ofte til 10% for at spare tid & materiale, men Fridas navneskilt til Asta havde så spinkle elementer at den manglende udfyldning gik ud over udseendet. Et skifte til 100% virkede lidt bedre, men forøgede udprintstiden væsentligt.

-1639_5_AstaSkaererPeberfrugt

Lille hjælper

-1658_1_FridasStol_3D_Crop

Stolen fra i går

-1659_02_AstasHjemmelavedePude

Asta fotograferer pude

-1700_17_Elefant

Asta fotograferer elefant

-1705_1_MonsVindueskarm

Asta fotograferer Mons

-1706_6_StegepandeFiskefrikadeller

Asta fotograferer fiskefrikadeller

-2003_Crop

Hov! Nej, Momo! Ikke en sovekasse!

-2108

Fundamentet lægges

-2138

Små skridt

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2016-03-02 Rejsekort og plasticleg

Frida: 14 år, 5 mdr. Sigurd: 11 år, 11 mdr. Asta: 4 år, 11 mdr.

Frida skulle ned i byen efter skole, så hun tog bussen med eget rejsekort. Da hun ankom til skolen, havde hun glemt at stemple ud, så hun løb tilbage til busstoppestedet og ventede på næste bus for at får det afsluttet. Inde i bussen tog det så lang tid at bussen kørte og Frida fik det først på plads 2 stop senere. Der sted hun af, men var bange for at det koksede igen, så hun gik tilbage til skolen i stedet for at tage en ny bus.

Seneste nyanskaffelse blev bragt hjem til huset: En 3D-printer af typen Flashforge Creator Pro. Hele familien var med til unboxing og der blev nået at udskrive modeller med for høj temperatur og for høj hastighed. Frida designede flukst en stol i SketchUp og far satte printerparametrene konservativt så modellen ikke gik i fisk. Yes! En halv time senere var første rigtige model i hus. De store plader under stolen er til støtte og skal brækkes af, men det får Frida æren af at gøre i morgen.

-1702_2_FlashforgeUnboxing_SigurdHanne_AstaFylderOpvaskemaskine

Hvad gemmer kassen?

-1707_1_FlashforgeUnboxing_SigurdHanne

Forsigtig, forsigtig

-1726_2_FlashforgeUnboxing_AstaHanneSigurdFrida

Fælles udpakning

-2040_FlashforgeInator_Crop

Nu med navn

-2048_1_HanneVenterPaaPrinteren

Printervagt

-2109_FridaVenterPaaPrinteren

Printervagtafløser

-2151_2_MislykketProeveprint_3D

Den nåede da et stykke vej...

-2300_2_StolAfFrida_3D

-2303_2_StolAfFrida_3D

Ta-da! Første kunstværk fra stol-inatoren!

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2016-03-01 Forældremøde

Frida: 14 år, 5 mdr. Sigurd: 11 år, 11 mdr. Asta: 4 år, 11 mdr.

Forældremøde for Fridas klasse: De skal en tur til Berlin i starten af juni og de skal øve sig i en ny eksamensform i dansk, hvor adgang til Internettet kan & skal bruges. Positivt overraskende var den generelle stemning at det var et spændende tiltag.

-2114_1_Mons_AstaFylderOpvaskemaskine

Her vogter jeg

Skriv en kommentar
 

Mandag 2016-02-29 Ved I hvor jeres barn er?

Frida: 14 år, 5 mdr. Sigurd: 11 år, 11 mdr. Asta: 4 år, 11 mdr.

Det eneste forældrene hørte til Frida var en SMS med Jeg sover her (ingen indikation af hvor "her" var) og en Mobilepay-forespørgsel på lommepenge.

-1833_AstaFylderOpvaskemaskine

Nu også opvaskemaskinefyldende

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->