Søndag 2016-04-03 Videoæg og arbejdsdag
Frida: 14 år, 6 mdr. Sigurd: 12 år, 0 mdr. Asta: 5 år, 0 mdr.
Alle sov til kl. 10. Ja, også Asta. Eller måske lå hun og læste? Det er for så vidt underordnet: Forældrene var bare glade for den uventede morgenfred. Senere på dagen kom der gang i videotelefoni mellem Asta og Fætter Birk, der havde gættet at det var Asta der havde sendt gækkebrev. Asta lovede at sende påskeæg og tog ellers telefonen med op på værelset, så hun kunne vise ting på sit værelse til ham.
En af Tokes kollegaer har for nyligt købt en Tesla og ringede for at tilbyde en søndagstur til Toke & ungerne. Yes, god ide. Meget god ide! Altså bortset fra at Frida var i gang med stor opgave på skolen: Hun takkede nej og vred armen om på far til han lovede at der ikke blev nogen tur uden hende. Derefter tog hun ned på Dokk1 for at arbejde.
Lørdag 2016-04-02 Frida op kl. 8 af sig selvFriske Frida og stjernekiggeriet
Frida: 14 år, 6 mdr. Sigurd: 12 år, 0 mdr. Asta: 5 år, 0 mdr.
Frida stod op lidt over 7 om morgenen. Af sig selv. Helt uden forældre til at ruske i sengen og lave dobbeltvækninger. Eneste involvering fra forældrenes side var at de vågnede kortvarigt op da døren smækkede og Frida tog ned på Dokk1 for at arbejde på sit skoleprojekt.
Frida havde nu ikke mere travlt end at hun kom hjem igen om eftermiddagen. bedstemor koggede forbi for at passe Asta og resten af familien tog til UNF-arrangement på Ole Rømer-Observatoriet. Der var oplæg om jordbaserede teleskoper i Chile og om hvordan man finder exoplaneter (planeter kredsende om andre stjerner end Sol). Der blev også kigge på solen med en kikkert med særligt filter, så man kunne se solstormene i kanten af solskiven (yes!). Til sidst blev der åbnet i kuplen, så alle kunne se Jupiter og 4 af dens måner (endnu mere yes!).
Frida: 14 år, 6 mdr. Sigurd: 12 år, 0 mdr. Asta: 5 år, 0 mdr.
Der var Påske-pølse-rally på fars arbejde, hvilket betød at tre hold nørder kørte gennem kontorerne på tre forskellige køretøjer og spiste pølser & drak cocio. Astas børnehave havde 40 års-jubilæum, så der var bestilt en pølsevogn, som Asta & hanne forsynede sig fra. For at slutte dagen ordentligt af, stegte Toke pølser til aftensmad.
Torsdag 2016-03-31 Sigurd til madgruppe
Frida: 14 år, 6 mdr. Sigurd: 12 år, 0 mdr. Asta: 5 år, 0 mdr.
Madgrupper er genindført for Sigurds klasse, så han lavede mad sammen med 3-4 andre hjemme hos en klassekammerat. Det fungerer ret godt med grupperne, men når menuen er burgers & bananasplit er de også godt motiverede.
Der blev igen forsøgt at printe en fleksibel Duploskinne og igen mislykkedes det: printeres stoppede simpelthen. Meget mystisk. Modellen skal vist en ny tur igennem printerprogrammet.
Der trænes til Kapsejlads
Onsdag 2016-03-30 Han kom, han så, han gik igen
Frida: 14 år, 6 mdr. Sigurd: 12 år, 0 mdr. Asta: 5 år, 0 mdr.
Der kom en murer forbi for at se på den utætte skorsten. Den kiggede han på fra jordhøjde af og tog så afsted igen. Han kommer forbi igen en anden dag for at tage den i nærmere øjesyn. Og måske igen endnu senere for at kratte i fugerne?
Printeren blev sat til at printe en fleksibel Duploskinne, men den stoppede halvvejs fordi filamentet knækkede. Det viste sig at skyldes sammenfiltring på spolen, så Sigurd & far lavede en bedre opsætning med en IKEA-blyant og et gummibånd. Derefter blev den sat til at printe en ny udgave af skudholderen til Sigurds Nerf-gevær i lidt mindre størrelse. Den passede bedre, men skal vistnok modificeres yderligere: Far forstod ikke helt hvad der skulle ske med den, men det kommer sikkert til at gøre ondt.
Sigurd brugte en del tid på at lære Asta at skrive bogstaver. Han ser ud til at nyde at være i rollen som lærer til en forandring. Om aftenen var Hanne til møde i grundejerforeningen, hvor hun er formand. Det foregik konstruktivt og med rigtig god tone. Menaltså, hvem tør også lave ballade med Hanne ved roret?
Tirsdag 2016-03-29 Projektugestart og lægebesøg
Frida: 14 år, 6 mdr. Sigurd: 12 år, 0 mdr. Asta: 5 år, 0 mdr.
Frida startede projektuge, hvilket betyder at hun knokler på med en større selvvalgt opgave, sammen med en veninde. De har valgt at skrive om kræftbehandling. De er begge meget opsatte på at lave en rigtig god opgave, så der bliver nok begrænset kontakt til hende den næste uges tid. Af en eller anden årsag er Dokk1 blevet stedet hvor man laver den slags, for de mødte alle de andre piger fra klassen dernede.
Toke tog til lægen mens Asta & Sigurd, til henholdsvis 5-års-kontrol og 12-års-vaccination. Asta følger fint de respektive kurver og hendes syn er glimrende. Hun pev lidt over at blive stukket, men blev hurtigt glad igen og sagde at det ikke gjorde så ondt som hun havde troet det ville. Sigurd pev meget over at blive stukket og sagde det gjorde temmelig ondt. Han blev nu også god igen, selvom det tog lidt længere tid.
Printeren lavede to hvide skudholdere til en Nerf-pistol af samme slags som tidligere. De var til en af Sigurds venner og de blev kun nogenlunde okay. Den hvide PLA er tydeligt ringere end de andre ruller. Der blev også lavet endnu en skudholder til Sigurds Nerf-gevær: Modellen var blevet sat til 106% af den normale størrelse, for at få den til at sidde bedre fast i Sigurds Nerf-devær, men det var lige et par procentpoints for meget.
Frida: 14 år, 6 mdr. Sigurd: 12 år, 0 mdr. Asta: 5 år, 0 mdr.
Hanne & Toke fandt motorrens, vand og olie frem, så deres cykler kunne få vinterens oliesnask af og blive klargjort til foråret. Asta cyklede rundt på vejen imens - hun kører ret sikkert (okay, der var et enkelt styrt) og kan selv sætte i gang. Når hun panikbremser er det dog stadig ved at sætte skosnuderne i asfalten.
Sigurd tog til Nerf-krig hos en kammerat, hvor han og 4 andre tonsede rundt i et stort fælleshus et par timer. De var ret inspirerede af turen til Battlearena, så det foregik i hold om med et vist antal liv til hver.
Printeren i kælderen lavede tre buede Duplo-skinner af halv længde, der alle blev ganske glimrende og passede fint med de almindelige skinner.
Der blev snakket om dengang Asta klippede en ledning over med en havesaks.
Hanne: Det er ikke så godt at klippe ledninger over. Man kan få stød af det.
Asta: Men ved du hvorfor jeg gjorde det? Fordi jeg ville se hvad der var inden i ledningen!
Hanne: Ja, det forstår jeg godt. Det er også spændende.