Frida: 14 år, 3 mdr. Sigurd: 11 år, 9 mdr. Asta: 4 år, 9 mdr.
Der blev startet blødt ud med kold tur til stranden og en tur i vandland for dem der ville. Ovre i den centrale del af Weissenhäuser Strand blev der pyntet op og en musiker varmede op med tyrolermusik. Det var nu ikke lige planen at deltage i dén fest.
Der blev bygget kransekage og lavet sushi hjemme ved udlejningshusene. Sigurd og de andre rødder fyrede en del krudt af undervejs, incl. kanonslag (yay!). Fondue, dronningens nytårstale og godt selskab holdt alle kørende til midnat, hvor der var fællestur til professionelt fyrværkeri nær stranden. Den var virkelig godt fyrværkeri! Frida, Sigurd & Toke var rørende enige om at den der dumpe lyd det giver, når kanonrørene skyder noget tungt op i luften, var noget at det bedste: Så vidste man at der kom noget helt stort nogen sekunder senere.
Asta tog ikke med til det store fyrværkeri, men sov "allerede" 0:30. Resten af selskabet holdt nu ikke så forfærdeligt meget længere. Der var drinks nok til en abefest, men mere stemning for at slappe af sammen.
Onsdag 2015-12-30 Vandland & abetons
Frida: 14 år, 3 mdr. Sigurd: 11 år, 9 mdr. Asta: 4 år, 9 mdr.
Efter morgenmaden gik hele flokken i vandland. Der var 5-6 større rutsjebaner og diverse mindre, en halvmørk vandgrotte med vandfald og stort vandlegestativ. Plus det løse. Men ak, Asta havde valgt dagen til at være tilbageholdende. Hun ville ikke prøve nogen rutsjebaner og ville i det hele taget bare være hos forældrene. Det hjalp heller ikke på sagen at hun ikke havde spist morgenmad.
Der blev handlet ind til nytår og købt ting der siger bang (det må man godt i Tyskland). Aftensmaden blev på restauranten ved abeland, med naturlig overgang dertil. Der var klatrebane oppe under loftet til de store og et virkelig godt klatre-løbe-system til de mindre: Det flød med lette plasticbolde, som man kunne hælde i en maskine, der kastede dem op i luften så det regnede med dem. Man kunne også slæbe boldene op i klatresystemet og putte dem i nogen kanoner, hvorefter man kunne skyde dem der gik rundt nede på gulvet.
Asta tonsede løs; i klatresystemet, på trampolin og på hoppepude. Hvordan hun alligevel formåede at holde ud til kl. 22:45 er uvist.
Tirsdag 2015-12-29 Nytårstur til Tyskland
Frida: 14 år, 3 mdr. Sigurd: 11 år, 9 mdr. Asta: 4 år, 9 mdr.
Lånebilen blev pakket og kl. 12 kørte familien mod Weissenhäuser Strand, for at holde miniferie og fejre nytår med et par andre familier. Turen tog 3½ time på vejen plus 1 time til pause og det løse. Asta snakkede og krævede opmærksomhed de første 3 timer og der blev så underligt stille & fredfyldt i bilen, da hun endelig faldt i søvn.
På feriestedet ventede Tenna & Torben med ungerne Sander & August. Senere sluttede Anne Vibeke & Finn med ungerne Lasse & Naja sig til. Der blev spist på pizza-pasta-restaurant og så blev stedets jungleland indtaget. Ja, okay, Asta måtte nøjes med at se på terrariedyr og tage en kort tur i spejllabyrinten. Det var pludselig blevet sent.
Korrektion: Forældrene mente at det var blevet sent. Asta mente der var fest på værelset, så hun holdt til midnat.
Frida: 14 år, 3 mdr. Sigurd: 11 år, 9 mdr. Asta: 4 år, 9 mdr.
Hanne fik ringet til en håndværker, der kommer for at se på det utætte tag en uge inde i januar. I mellemtiden må det holde med nyopsat vandopsamling og en vejrudsigt der siger en enkelt dags regn, før det går over i sne.
Ellers gik dagen med småpakning og venten på at det bliver i morgen, hvor der skal ferieres i det tyske.