Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2014 => Uge 6
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2014-02-09 Farmor & farfar på besøg

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Projekt "smid bleen" fortsatte med en Asta der fik tisset i bukserne 5-10 gange i løbet af dagen. Heldigvis var hun ikke meget for det og klagede hver gang det skete, så det burde hjælpe på at skifte over til pottesidning før vandladning.

Farmor & farfar kom på besøg ved middagstid og blev til om aftenen. Officielt var det for at få hjælp til computeren, men der blev nu også god tid til at familiehygge.

Frida i Norge

Frida fandt ud af at hendes telefon ikke var låst op til udlandsbrug. Det gjorde nu ikke så meget, så måtte forældrene bare vente med spændende beretninger til hun kom hjem.

Det var meningen at der skulle have været bygget igloer, men der var 2° og regn, så det blev droppet. I detdet blev der bygget tre sneforte og en større kamp gik i gang. En af deltagerne kom vistnok til at smide en af de andre i en lille kløft. Det skete der nu ikke noget særligt ved - såret på knæet skulle i hvert fald ikke sys. Og nej, ingen af de to var Frida.

Sneturen blev afsluttet med at rulle sig i sneen i undertøj.

-1231_1_AstaKjolerBlomster

"Tillykke med det nye arbejde"-blomster til mor

-1637_1_KipAstaBage_E

Pizzadejslaverne

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2014-02-08 Frida til Norge og blestopstart

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Frida stod tidligt op, sammen med mor & far. Det sidste blev pakket og datatrafik på mobiltelefonen blev slået fra kl. 7:33 under en mindre ceremoni. Ved 8-tiden kørte 2 ledere og 4 tropsspejdere fra hytten mod Norge. Den tårevædede afsked bestod i et hurtigt knus og et Hej hej, far (du må godt gå nu).

Asta startede med at holde op med at bruge ble. Med vanlig timing faldt det sammen med at hun hostede en del og ikke var alt for oplagt. Omkring middagstid var hun så muggen at hun blev lagt til at sove - det er ellers et stykke tid siden det er sket.

Hannes brødre kiggede ud om eftermiddagen og fik fremvist garagens lysanordning af Sigurd. De blev til aftensmad og 80erfilm. Det var første Indiana Jones-film, der stadig holder hele vejen.

Frida i Norge

Efter en lang bil- og båd-tur fra Aarhus til øen Øy (ja, det hedder den) i Norge, skulle bagagen lige slæbes en halv kilometer gennem sne til over knæene. Til gengæld var hytten "mega hyggelig", aftensmaden lækker og slikket rigeligt.

-0646_FridaMorgenDyne

Tidlig lørdag morgen

-1113_3_AstaFlyverdragtVandpyt

Vandtramp

-1315_TokeHvileSofaMons_TAHanne

Nedetid

Skriv en kommentar
 

Fredag 2014-02-07 Farligt uhyre

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Da far trådte ind ad døren fra arbejde, var der gang i huset: Asta havde fået et stykke æble galt i halsen så hun var ved at kløjs i det. Hun fik vendt bunden i vejret og blev banket på ryggen, men det var svært at bedømme om det hjalp. Under alle omstændigheder tog hosteriet af og Asta klagede Det var et farligt uhyre.

Hosteriet fortsatte senere, men næppe pga. æblestumpen: Både Asta og Frida har gået rundt og hostet et par dage.

Hanne glæder sig til hun får sin cykel i næste uge. Hun bemærker ca. en gang i timen Jeg glæder mig til jeg får min cykel!.

-1038_TokeYoungCoconut_TANiels

Fredag på arbejdet

-1739_1_HanneAstaTraetteSofa

Fredag derhjemme

-1739_2_FridasTaskerMons

Klar til i morgen

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2014-02-06 Automatisk lystænding

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Frida skal afsted til Norge lørdag morgen kl. 8, så for at forebygge sidste-øjebliks-panik brugte hun dagen på at pakke. Hanne var en tur nede i byen for at købe friluftsbukser til Frida og en cykel til sig selv. Den gamle blev stjålet for et par måneder siden og det er klart lettest hvis hun kan cykle til sit nye job. Det blev en Cube mountainbike 29er, hvilket svarer ret meget til den Toke har. Delene skal lige hjem, men den er forhåbentlig klar i næste uge.

Sigurd & far brugte aftenen i kælderen. Det officielle mål var at lave et system til garagen så lyset blev tændt når porten blev åbnet. Det uofficielle var at hygge sammen ved at rode med træ, skruer & ledninger. Begge dele lykkedes til fulde og både design & implementation blev udført af begge byggerne, der var pavestolte over deres konstruktion. Mor roste dem begge.

-1639_AstaFridaLaeseBlad

Søskendehygge

-1802_1_FridaNyeBukser

Bukser

-1948_OmvendtKontaktSigurd

Designovervejelser

-1953_SigurdBorer

Hullering

-2019_1_OmvendtKontaktSigurdSkrue

Skruering

-2047_1_OmvendtKontakt

Kontakt

-2047_8_OmvendtKontakt

Ikke kontakt

-2136_2_OeskenSnorLod

Øsken + snor + lod = old school

-2136_4_OmvendtVippekontakt

Blandt blade og edderkoppelig

-2137_2_SigurdGarageLys

Der være lys!

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2014-02-05 Mobil- og netetik

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Der var forældremøde i Fridas klasse og emnerne signalerede tydeligt at ungerne bliver ældre: Køn & seksualitet, mobilvaner og netetik. Der var massiv enighed om at mobiltelefonforstyrrelser i timerne skulle løses ved at slukke dem, men derudover var der - ikke overraskende - temmelig forskellige holdninger til hvordan udfordringerne for denne alder skulle håndteres.

Om aftenen blev det til en længere far-datter-snak med en Frida der præsenterede denne huskeregel til at dele billeder på nettet: Forestil dig at den du mindst kan lide fik fat på billedet. Ville det være ok?

Frida lod til at have styr på det meste og det eneste Toke rigtig kunne bidrage med i forbindelse med opførsel på nettet var ikke at fodre trollene. Med Fridas perfektionisme og hang til at protestere over fejl og uretfærdigheder, måtte hun erkende at hun har svært ved at ignorere den slags personer.

-0734_5_AstaMorgenmadBorg

Astas morgenborg

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2014-02-04 Børnehaveprøvetur

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Asta var på besøg i sin kommende børnehave og fortalte mor at hun havde kørt på cykel derovre. Eftersom hun sjældent fortæller hvad der er sket i løbet af dagen, må det have gjort indtryk. Det havde i hvert fald tæret på energien: Hun faldt i søvn i cykelvognen på vej hjem.

Tiden nærmer sig for skiftet og skurkeforældrene har ikke aktiveres blesmidningsfasen endnu. Nogen uger har Asta selv bedt om at komme på potten (og har lavet lort), men lige for tiden udviser hun ikke initiativ. Forældrene tager sig sammen Real Soon Now.

-1928_4_AstaKjoleSkjoldSut

Krigerprinsesse

Skriv en kommentar
 

Mandag 2014-02-03 Lus igen

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Frida: Mor, mine løbesko er våde, må jeg låne dine?
Hanne: Ja
Frida: Der er støv på!
Hanne: Ups...
Hanne: Det kan være vi snart skal til O-løb
Frida: Man kan altså godt løbe, selvom der ikke er O-løb
Hanne: Ja, men det er kedeligt

Senere:
Frida: Åh nej!
Toke: Hvad er der?
Frida: Jeg glemte at tage et billede af mine negle mens lyset var godt!
Toke: Ha! Det var næste skridt i fotografinørdens liv.

Da det var sengetid meldte Sigurd om kriblen i hovedbunden og ja, der var lus. Igen. Heltemor håndterede udryddelsen.

-0747_1_FridaAstaMonssofaDyne

Lidt svære at flytte

-0754_AstaMorgen

Afsted kom hun nu

-0833_AarhusMorgenSolFugl

Morgen på Tokes arbejde

-1940_2_SigurdHanneFridaBraendeovnComputere

Varme & elektronik

-1942_1_750_Jernkugler_E

750 jernkugler til Sigurds byggerier med Silk Clay og magneter

Skriv en kommentar
 
  • Standard
  • Varm
  • Kold
  • Spartansk
  • Kryb