Søndag 2014-02-02 Lys i mørket
Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.
Sigurd tog på kælketur med en ven. Da de kom hjem spillede de computerspil foran skærm & brændeovn. Asta, mor & far tog en tur på biblioteket hvor Asta brugte en masse tid på at sidde og læse bøger. Hanne faldt til gengæld i søvn i sofaen dernede - hun er vist ikke helt udhvilet endnu.
Om aftenen snakkede Frida om at der skulle anskaffes Netflix. Sigurd meldte at han ikke havde noget at bruge det til og resten af familien har heller ikke behov for det, så det bliver næppe til mere end et gratis prøveabonnement. 2: Lys i mørket Toke fik en solboks af Onkel Jacob til jul og fik endelig taget sig sammen til at sætte den til. Der skulle også lige bygges en ordentlig holder til selve solcellen: Før lå den bare skråt op ad nogen fliser på garagetaget.
Solboksen er rigtig lækkert lavet, nemt at sætte til, med instruktion på indersiden af låget og trykknapper på ledningsfatningerne. Den fungerer efter følgende princip:
Resultatet er en blæser der kører i flere timer af døgnet end før, samt lys i garagen. Næste projekt er at hjemmebikse en kontaktanordning så lyset tænder, så snart man åbner garageporten.
Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.
Sigurd tog på kælketur med en ven. Da de kom hjem spillede de computerspil foran skærm & brændeovn. Asta, mor & far tog en tur på biblioteket hvor Asta brugte en masse tid på at sidde og læse bøger. Hanne faldt til gengæld i søvn i sofaen dernede - hun er vist ikke helt udhvilet endnu.
Om aftenen snakkede Frida om at der skulle anskaffes Netflix. Sigurd meldte at han ikke havde noget at bruge det til og resten af familien har heller ikke behov for det, så det bliver næppe til mere end et gratis prøveabonnement.
Fredag 2014-01-31 Nyt job til Hanne (hurra)
Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.
Bedstemor hentede Asta i vuggestuen og passede hende 3 timer, inden Toke kom hjem. Asta havde heller ikke sovet middagssøvn i dag, men bedstemor meldte at det ikke kunne mærkes på hende og at det havde været rigtig hyggeligt. Asta blev ved med at være i glimrende humør, indtil hun skvattede omkuld af træthed.
Hanne søgte ny job tilbage i november og i dag faldt de sidste ting på plads: Hun starter hos NIRAS den 1. marts, hvor hun kommer til at arbejde med en del af de samme ting som i Randers. Forløbet involverede en ansøgning, en personlighedstest, to samtaler og en lønforhandling. Det har kostet noget energi de sidste par måneder, mest i form at overvejelser og venten i spænding, men alt peger på at jobbet passer rigtig godt til Hanne. NIRAS har kontor i midtbyen og tidsregnestykket siger meget kortere transporttid, men ikke betalt frokostpause. Totalen bliver 30-40 minutter ekstra hver dag, hvilket åbner op for eksotiske tiltag som fælles morgenmad og Hanneaflevering af Asta.
Ganske urelateret, men meget godt timet, var der nytårskur for Arkitektforeningen. Hannes fredag bød på luksushotdogs med champagne. Hun kom hjem ved 20-tiden og faldt i søvn på sofaen 20:30. Frida overnattede hos en veninde, så Sigurd & far kunne hygge sig med Thor. Sigurd mente nu det var synd for Loke og efterlyste sjovere film for fremtiden.
Torsdag 2014-01-30 Mere Astasøvn
Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.
Asta sprang igen middagssøvnen over i vuggestuen. Denne gang betød det at hun faldt i søvn i sofaen kl. 18.
Hanne (til Frida): 50 år, det er faktisk ikke ret meget.
Hanne: Dine forældre er omkring de 40, de bliver snart 50
Onsdag 2014-01-29 Frida og isen
Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.
Det blæste en anelse og det var en anelse glat om morgenen...
Frida: Det hjalp så ikke jeg faldt på vej til skole
Frida: Det var fars skyld!
Hanne: Frida, altså Toke!
Toke: Jamen, jamen jeg er uskyldig!
Frida: Jeg slog mere mit ben
Ingen tur til skadestuen. Hvad der end skete med Frida må hele af sig selv.
Efter aftale med vuggestuen sprang Asta middagssøvnen over. Det gik glimrende dernede og selvom hun tog en hurtig lur i cykelvognen på vej hjem, var hun frisk nok til 19-tiden. Der blev hun til gengæld så træt at hun lagde sig til at sove uden problemer.
Tirsdag 2014-01-28 Sneboldskatapult og potteplantedestruktion
Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.
Fridas spejdermøde handlede om sne. Helt konkret snekatapulter. De formåede at bygge en af slagsen, der kunne skyde 3 meter. De bør nok arbejde lidt mere med den, så de kan holde troldene på afstand når de skal til Norge.
Asta var igen igen meget vågen efter sengelægning. Uden bøger at rive i stykker gik det ud over en mindre potteplante, så der kom muld ud over hele hendes seng og en god del af gulvet. Toke har snakket med pædagogerne i vuggestuen om at afskaffe middagssøvnen for Asta, hvilket de er med på at prøve.
Mandag 2014-01-27 Bogdestruktion igen
Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.
Asta vågnede op over midnat, hostede og lavede kast-op-lyde. Der kom ikke noget ud, men hun havde revet yderligere et par bøger i små stykker, så det er ikke urealistisk at hun har spist noget af dem og haft det siddende i halsen. I så fald må det være gledet ned, for hun faldt hurtigt til ro og sov videre.
Om aftenen tog Hanne alle Astas bøger ud fra hendes værelse og hun fik forklaret at de skulle stå ude på gangen, så hun ikke rev dem i stykker. Det var Asta ikke glad for, men måske mest fordi hun troede det ikke betød godnathistorie (men så konsekvenspædagogiske er forældrene ikke).