Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2014 => Uge 45
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2014-11-09 Søndagsbesøg

Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.

Tokes gamle gymnasieven og hans familie kiggede forbi til aftensmad. De større unger havde ret svært ved at komme ind på livet af hinanden, men det hjalp gevaldigt at sende 2-3 stykker op på Sigurds værelse for at spille computerspil. Asta nød blot at der var gæster, der ville kigge på hende og lege med hende.

-1040_3_AstaVasketoej

Brødbæreren

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2014-11-08 De stakkels Tamagotchier

Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.

Asta tog med far hen i Veri-Centret for at handle ind. På vej ind i Netto meldte Asta at hun ville lege henne på rutsjebanen, mens far sørgede for indkøbene. Der kom lidt Men, men... fra faderen, men der var hun allerede løbet halvvejs derhen. Han nåede lige at råbe et husk at tage skoene af! for at simulere kontrol over datteren, inden hun var udenfor hørevidde.

Efter indkøbsturen fik Asta besøg af en dreng fra vejen, der syntes det var sjovt at hoppe i trampolin, mosle og larme. De mindede faktisk om Sigurd & Tilde.

Sigurd eksperimenterede videre i Minecraft hen over dagen. Han er ved at opbygge et teleporteringsnetværk mellem nøglesteder i hans verden. Han har ikke fundet ud af koordinater endnu, så han udnytter at man kan teleportere til ting man kender navnet på. Det gælder f.eks. kæledyr. Men det duer jo ikke at teleportere til noget der vandrer rundt. Resultat: Knægten har bygget meget små bure med hunde rundt omkring i sin verden. Det er vist på tide at Dyrenes Beskyttelse bliver aktive i cyberspace!

-1345_4_AstaBounty

Hjem med lørdagsslikket

-1443_6_AstaVenTrampolin

Farvekønskodede

Skriv en kommentar
 

Fredag 2014-11-07 Overgearing og nedlukning

Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.

Bedstemor hentede Asta, der senere blev overdraget til forældrene i vældig glad og lettere fredagstræt tilstand. Asta havde ikke energi til at lave rod efter sengelægningen.

Frida havde en veninde med hjem og de kørte for fuld kraft fra starten, i en rus fra gårsdagens skuespil. De skulle pinedød hente avokadoer i Rema (err... Okay?) og prøvede at komme til at spille Wii kl. 22 (err... Nej). Kort derefter var energien udtømt og der blev helt stille i kælderen.

Sigurd havde en anden klassekammerat med hjem end sædvanligt. Han er ellers temmelig eksklusiv med to af drengene fra klassen. De hyggede sig glimrende med Minecraft og efter vennen tog hjem, fortsatte Sigurd den del. Han har opdaget Command Blocks, det næste logiske skridt efter at have lavet en masse Redstone-konstruktioner. Hvad det betyder i ikke-Minecraft-sprog er at han bruger stadig mere tid på at automatisere ting i spillet. Eller med andre ord programmere.

-2312_AstasDuplo

Astas verden

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2014-11-06 Skuespil dag 2

Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.

Asta tog med et par veninder hjem efter børnehave og blev tanket op med æbleskiver, pølse & is. Sigurd havde en kammerat med hjem fra skole, men da det blev spisetid tog de hjem til kammeraten for at få hotdogs. Er det et hint om at forældrene laver kedelig mad?

Om aftenen var det fjerde og sidste gang der blev opført skuespil på skolen i denne omgang. Toke tog derop alene. Selve historien var rimelig forudsigelig, men ungerne var rigtig oplagte og det hele kørte med sjov & larm. Frida spillede 4-5 forskellige roller og havde ret travlt med at klæde om under sceneskift.

-0802_07_2

Havnemorgen

-1940_2_OliviaFrida80er

Scenetid

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2014-11-05 Skuespil dag 1

Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.

De sidste uger har skolens overbygning (7-9 klasse) arbejdet med at stable et skuespil på benene. Det blev opført to gang i dag, anden gang mens Hanne og andre forældre så på. Frida kom hjem som oversminket 80er-poptøs og var 100% inde i rollen som afskyelig teenager. Det var klart for sjov, men hun var skræmmende god til det. Heldigvis blev attituden vasket af sammen med sminken & hårfarven, da hun tog et bad.

Hanne & Toke er ved at være ovenpå igen, så det passer fint med at Frida begyndte at klage over ondt i halsen. Der håbes at stemmen holder til morgendagens opførelser af stykket.

-1747_AstaTraet

Klar til aftensmad?

-1853_1_FridaSminke

Ydrk!

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2014-11-04 Kedelig Moesgaard-tur

Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.

Sigurd var med skolen på Moesgaard Museum. Han og et par andre rødder havde planlagt at tage en tur op på murkanten, men de blev opmærksomt overåget af en voksen, der slet ikke syntes det var en god ide. Inde i selve museet blev de vist rundt af en guide. Sigurd klagede over at guiden ikke rigtig fortalte noget interessant om tingene. Sigurd havde ellers glædet sig til turen.

Asta faldt i søvn og sov lang middagssøvn i børnehaven. Det betød at hun holdt sig vågen til kl. 22 og vågnede kortvarigt op igen ved midnatstid.

-1745_3_SolnedgangTrae

Sent hjem

Skriv en kommentar
 

Mandag 2014-11-03 Alene i den mørke skov

Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.

Frida skulle selv tage bussen hjem fra orienteringsløb, hvilket betød at hun skulle gå alene gennem den mørke skov i 10 minutter. Eftersom hun lige havde løbet rundt et par timer for at finde poster i selvsamme mørke skov blev det nu ikke opfattet som specielt farligt.

Hanne havde hidtil værste omgang hoste om aftenen. Så meget at Sigurd bekymret kiggede ind for at høre om hun var okay? Hun endte med at sove på sofaen i stedet.

-1228_2_JollyCola

Hvad. Er. Dette?

-1945_7_AstaBat

Sigurd trænede rundbold med Asta

-1954_2_Mons

Velkommen tilbage, trofaste 50mm!

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->