Søndag 2014-05-11 Småtingssøndag
Frida: 12 år, 7 mdr. Sigurd: 10 år, 1 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.
Sigurd ovre hos en ven, far en tur på genbrugsstationen, mor på biblioteket med Asta, Frida bagende muffins, vinterdækkene på loftet, frikadeller til aftensmad.
Lørdag 2014-05-10 Svømmehalstur
Frida: 12 år, 7 mdr. Sigurd: 10 år, 1 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.
For en gangs skyld var alle unger hjemme, uden planer og med behov for at lave noget sammen med forældrene. Det ringe vejr betød en svømmehalstur, med en Asta der var vældig glad og en længere diskussion om hvorvidt alle kan lære at flyde (et tilbagevendende tema i familien). Forældrene valgte at stoppe mens legen var god: Far fik skyggesiden af beslutningen (at den gode leg blev stoppet) at mærke i omklædningsrummet hvor en frustreret Asta græd og ville ind i bassinet igen.
Frida: Når drengene i min klasse holder drengefest, løber de rundt i underbukser på Føtex' parkeringsplads og tæller pladser. Mindt om natten. Det har de gjort to gange.
Fredag 2014-05-09 Kapsejlads og arbejdsdag
Frida: 12 år, 7 mdr. Sigurd: 10 år, 1 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.
Det var dagen for Kapsejladsen i Universitetsparken og trods halvvådt vejr var der tusindvis af mennesker fra før kl. 7 og stemningen var høj. Showet startede ved middagstid og først rigtigt tidligt om eftermiddagen. På det tidspunkt vadede Toke ned til sin sædvanlige plads blandt en klynge Rød Hestehov, med glimrende udsyn over skuet. Der var desværre kun tid til at se en enkelt af de tre serier med introduktioner af holdene.
Lidt senere eftermiddag var der arbejdsdag i børnehaven. Her betød det fugtige vejr at der ikke kunne males legehuse, så der var overkapacitet af hænder. Asta hyggede sig med at have forældrene med i børnehaven, så Hanne & Toke blev der en times tid, indtil de ikke kunne finde noget fornuftigt at lave.
Torsdag 2014-05-08 Våde sko og manglende kjole
Frida: 12 år, 7 mdr. Sigurd: 10 år, 1 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.
Asta kan godt lide vandpytter, så der var ingen tørre sko eller gummistøvler om morgenen. Dagens fodbeklædning blev derfor vinterstøvler.
Da far kom for at hente Asta havde hun gang i en større kamp med en pædagog. Asta ville have en udklædningskjole med hjem, hvilket hun ikke fik lov til. Stakkels Asta. Specielt stakkels da far fandt ud af at det rent faktisk var Astas kjole - men han er ikke så hurtig, så det blev først afklaret på vej hjem fra børnehaven. Far lover at lytte bedre efter den treårige næste gang.
Sigurd & mor tog til fællesspisning på skolen, mens Asta boblede mælk i sofaen og tegnede på væggen med sine farver. Der blev også tid til at smide gå-pingvinen over havelågen og prikke til katten med en blyant. Det med katten fik aktiveret Den Alvorlige Stemme fra Den Ansvarlige Voksne.
Sigurd havde en ethjulet cykel med hjem fra skolen. Han har til på mandag til at lære at køre på den og kan foreløbig klare ca. en meter uden støtte. Træning foregår nede i kælderen.
Onsdag 2014-05-07 Alt godt igen?
Frida: 12 år, 7 mdr. Sigurd: 10 år, 1 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.
Dagen startede ellers med en Asta der vågnede en time for tidligt og kaldte. Mor gik ind til hende, men nej, kun far duede. Det er naturligvis dejligt at det nogen gange er ham der er brug for, men hvorfor lige klokken 6 om morgenen? Ungen var ret kvadret, og kom først på ret køl 1½ time senere med morgenmad.
Om eftermiddag hentede bedstemor Asta og så var der ellers dømt glad pige resten af dagen. Selv sengelægningen gik glat og uden nye forsøg på at udskyde søvnen.
Tirsdag 2014-05-06 Den lille forsker
Frida: 12 år, 7 mdr. Sigurd: 10 år, 1 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.
Asta var meget aktiv med at afprøve ting og undersøge verden. Bla. undersøgte hun
fææærdig!(tre gange)
Hvorfor gør du sådan noget, Lille Frø!?, bare med Lille Frø udskiftet med Asta. Det kom uforvarende og Hanne blev behørigt mobbet da bølgerne havde lagt sig.
Mandag 2014-05-05 Småregn og kortløb
Frida: 12 år, 7 mdr. Sigurd: 10 år, 1 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.
Det ser ud til at årets aprilvejr kommer i maj måned. Det småregnede hele dagen, hvilket af en eller anden årsag glædede Sigurder og Astaer. Måske noget med at trampe i vandpytter og finde orme? Frida var lidt mindre glad for vejret, da hun skulle til orienteringsløb. Hun har besluttet sig for at gå til det hver mandag.