Søndag 2013-05-12 Kanosnak og pottetisning
Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.
To vennefamilier kom på besøg til brunch og snak om sommerens kanotur. Der var overvældende majoritet for stille sejlads, børnevenlige omgivelser og dobbeltovernatninger så det blev Svensk Kanoferie igen igen. Det er nu også en ganske glimrende sted og sågar med en anelse action.
Asta kunne naturligvis ikke sove med huset fyldt med spændende gæster så hun faldt først i søvn ved 16-tiden og måtte vækkes 1½ times senere, med forventet pyller til følge. Hun livede, igen som forventet, op efter aftensmaden og formåede at tisse i sin potte. Yes! Første gang og alting. Hun var så stolt at sengelægningen tog 1½ time (der var muligvis også en sammenhæng til den sene middagssøvn).
Lørdag 2013-05-11 Party central og trampolinstyrt
Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.
Frida fik en veninde på besøg, Sigurd fik en veninde på besøg, Asta fik to veninder på besøg. 7 børn i huset burde have givet larm, men Fridaholdet forholdt sig afdæmpet til de tog ned i byen og Sigurds veninde er lige så stor computernørd som ham, så de startede med at spille Minecraft sammen.
Astas veninder er fra vuggestuen. Det kunne godt mærkes på Asta at hun ikke er vant til at få jævnaldrende på besøg der leger med hendes ting. Det gik nu alt i alt rigtig godt og de fik leget en masse.
Om eftermiddagen blev der lavet fællesarbejde ude på vejen og senere styrtede Sigurd ned fra trampolinen. Han havde løbet rundt langs kanten og faldt ned på albuen. Naturligvis på det lille stykke med fliser der støder hen til trampolinen, præcis ligesom Asta. Han klagede over ondt i armen, men sagde at det var på overfladen. Der var heller ingen problemer med at bøje armen eller slå far i maven da han drillede Sigurd, så turen på skadestuen blev aflyst i første omgang. Forhåbentligt er armen fortsat okay i morgen.
Fredag 2013-05-10 Sommeraften og Astabad
Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.
Ungerne havde fri fra skole og Toke blev hjemme for at passe dem. Det handlede nu mest om at passe Asta for de ældre unger var helt selvkørende. Det var de indtil kl. 22 hvor Sigurd, Frida og en Fridaveninde løb rundt på villavejene. Børnelarm på villaveje er en udpræget sommerlyd.
Asta bad igen om at komme i bad. Denne gang ville hun have badekarret fyldt helt op så hun kunne sidde ordentligt i det. De onde forældre pønser på at udnytte badeglæden til at opgradere til hårvask!.
Onkel Jacob & Onkel Søren kiggede forbi om eftermiddagen og blev til aftensmad.
Torsdag 2013-05-09 Skovtur og havehygge
Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.
Planen var at tage en tur i skoven efter Astas middagslur. Astas plan var at undgå middagsluren. Hun bad om at få et bad og var yderst aktiv (læs: Hældte kattepiller i madskålen, spiste farveblyanter osv.) så skovturen blev fremskudt.
Riis Skov bød på løgduft fra Ramsløg, skovstier og en iskiosk. Rigelig underholdning til 1½ times aktivetet før Asta gav op, pev i 2 minutter og faldt i søvn. Da hun vågnede op igen fortsatte naturoplevelsen i haven hvor hun hjalp med mælkebøtterne.
Onsdag 2013-05-08 Rolleombytning
Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.
Hanne skulle ned i Aarhus by, så det blev hende der stod for morgenritualet. Det syntes Asta var yderst mystisk og hun kunne slet ikke forstå at hun ikke skulle med far ud ad døren. Det gik nu rigtig godt med afleveringen i vuggestuen.
Om eftermiddagen var Asta temmelig øffet, men hun viste sig at have ildrød numse pga. lidt uopdaget tynd mave.
Tirsdag 2013-05-07 Havekamp og havehjælp
Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.
Vejret var fremragende og familien gik i haven så snart den kom hjem. Frida & Sigurd brugte tiden på at bombardere far med bolde og tæve hinanden. Asta trænede kolbøtter og samlede mælkebøtteplanter som far havde gravet op.
Hanne: Det var sejt du nåede så meget i skolen, Sigurd!
Sigurd: Det var fordi jeg glædede mig til gymnastik
Hanne: ???
På trampolinen:
Sigurd: Aaauvh! Jeg troede vi kæmpede for sjov og ikke for alvor. Nu bløder jeg i hvert fald. Nå, så kan vi lige så godt kæmpe videre!
Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.
Asta vil meget gerne gå tur og brokker højlydt når det er tid at gå hjem. Desuden flygter hun hjemmefra, når hun ser sit snit til det. Det passer glimrende med at hun i dag gennemskuede hvordan man åbner havelågen. Suk. Forældrene er ikke klar på at lade deres 2-årige rende alene rundt på vejene, så der skal lige arrangeres et system så det kun er dem over 1 meters højde der kan håndtere lågen.