Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2013 => Uge 18
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2013-05-05 Virksom Asta

Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.

Asta vpgnede igen en time for tidligt (altså relativt til hendes normaltid. Stod det til forældrene, ville alle sove til kl. 11 i weekenden), men var vældig glad og aktiv. Virkelig aktiv. En stor del af dagen gik med at forhindre hendes aktivitet i at efterlade varige spor på tapetet og permanent dekonstruktion af husets løsdele.

Frida kom hjem fra spejderlejr om eftermiddagen og var temmelig bombet. Spejderlejren havde budt på aktiviteter hele tiden, herunder rapelling ned ad et grantræ og kanosejlads. Det hjalp med en masse iste og tid med computer & telefon.

-1521_SigurdIsVenAsta

Skyggehygge

-1535_2_FridaSpejderHanne

Hjemme!

-1618_3_FridaComputerTelefonToast

Civilisation!

-1727_6_SigurdAstaTrampolin

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2013-05-04 Svømning, arbejde, Astabad

Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.

Der var "tag en ven med" der hvor Sigurd svømmer så han tog en ven med og svømmede med ham et par timer. Imens tog Hanne, Toke & Asta op på skolen til rengøringsdag. Det fungerede overraskende godt med Asta: Hun fik en fugtig klud i hånden og så gik hun ellers rundt og rengjorde alt hun kunne komme i nærheden af.

Om aftenen gik familien (minus Frida, der var på spejderlejr) en tur på biblioteket. Som altid var det meget nemt at få Asta derned, men meget svært at få hende til at løbecykle hjem. Det er meget sjovere at være ude.

Grundet aftensmaden så forældrene sig nødsaget til at give Asta et bad. Det plejer at betyde skrig & skrål, men for første gang tog hun et bad uden protester. Okay, der var kun 10 cm vand i badekarret, hun stod op og fik ikke vasket hår, men hun vaskede sig selv med en klud og brugte en glad halv time på at lege med vand.

-0813_2_AstaMorgenBamseHave

Bamse har godt med tøj på

-0853_AstaSkillerTokesComputerAd

Nej, nej, nej, Asta!

-1111_3_AstaRengoering

Lille hjælper

-1554_2_HanneFejer

Hjemmerengøring

-1814_2_AstaSpiserTomatsplat

Tomatsplat

-1850_4_AstaSigurdBibliotek

Storebror hjælper

-1914_1_AstaLoebecykel_E

Hjemtur

-1917_08_SigurdLoebehjul_E

Vrooom!

-2016_5_AstaBad

Dagens sensation!

Skriv en kommentar
 

Fredag 2013-05-03 Frida afsted på spejdertur

Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.

Asta vågnede en time før normal tid og mor stod op for at passe hende. Trods det tidlige tidspunkt var Asta i godt humør og hvem har også brug for mere end 5½ times søvn?

Sent på eftermiddagen tog mor til City Vest for at aflevere Frida ved bussen til weekendens spejdertur. Det er en divisionsturnering med 300 deltagere og Fridas gruppe "Metis" har trænet i forskellige spejderdiscipliner ved mange spejdermøder. Det starter allerede ved ankomsten kl. 19, hvor der skal bygges lejr og laves mad. Mon ikke hun er godt træt, når hun kommer hjem søndag?

Om aftenen var Asta noget træt og mukkede ikke da far lagde hende i seng. Hun sagde selv Sidste sang! og Godnat! da sangen var slut.

-1751_3_HanneAstaHelikopter

Pilottræning

-2018_2_TriopsAkvariumVandpest_E

Nu med grønt

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2013-05-02 Selvkørende

Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.

En del af Astas selvstændighedsfase er at hun gerne vil lave opgaver. Der handler f.eks. om at smide ting i skraldespanden eller pumpe cykel. I dag hjalp hun ved at liste ud på badeværelset, tage sin lorteble af og kalde på forældrene. Tak Asta.

-1603_AstaVuggestue

Afhentning i vuggestuen

-1738_1_AstaPoseTaske_E

Problem ikke løst

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2013-05-01 Hjemmedag igen

Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.

Ingen lockout, men i stedet en kampdag. Skolen holdt lukket og far arbejdede hjemme. Ungerne lavede lektier, spillede computerspil sammen(!) og guflede pandekager, som Frida lavede.

Om aftenen præsenterede Hanne sit forslag til et beplantningskompromis for resten af vejen. Nogen af de andre deltagere havde stærke holdninger, men det er svært at trumfe en arkitekt med en plantagning lavet på computer ud fra matrikelkort. Samme arkitekt sørgede for at pleje sin gemals særinteresser, så det bliver domineret af frugttræer og bærbuske.

-1415_1_FridaPandekager

Klassisk scene

-1714_2_AstaHanneLaeseFridaMobiltelefon

Vindueskarme er gode

-1847_AstaTaeppeTrampolin

Captain Purple

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2013-04-30 Blomsterdag i vuggestuen

Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.

Asta havde en blomst med i vuggestuen til udplantning. Det havde de andre børn også og det var en stor success hvor hele flokken intenst fulgte plantearbejdet. Med lidt held betyder deres involvering at blomsterne overlever flere dage.

-1820_AstaBlomster

Kvalitetskontrol

Skriv en kommentar
 

Mandag 2013-04-29 riops på kanten

Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 1 mdr.

Triops er utaknemmelige. De fik 4 små stykker laks i går, men de fik ikke spist dem og det resulterede i grumset miniakvarie og 4 triops der tøflede rundt helt oppe i vandoverfladen. Da det blev opdaget fik Hanne meget travlt med at varme rent vand. Det virkede heldigvis, men de får nok ikke fiskerester igen lige med det samme.

Udover triopsdrama gik tiden med første skoledag efter lockout og et Onkel Søren-besøg om aftenen.

-1743_TallerkenStearinTaendstik

Sigurd arbejder

-1753_SigurdsSmeltedeStearin

Sigurds kunstværk

-1857_3_Triops_E

Klart vand igen

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->