Søndag 2012-07-29 Det lidt for kompetente barn
Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.
Frida kom hjem fra spejderlejr, træt og bållugtende. Ikke helt så snavset som forventet, men hun tog også et bad i fredags. Der blev tanket op med fjernsyn og telefon, samt en masse knus til resten af familien. Om aftenen tog hun et laaangt brusebad og var ved at falde i søvn til Steen & Stoffer i sofaen.
Asta halvsov i fars arme fra 2-5 i nat, så de var begge lidt ustabile hen over dagen. Det forhindrede hende nu ikke i at demonstrere sine alt for store kompetencer udi problemløsning. Hendes problemer drejede sig bl.a. om at
Der er tegn i sol & måne på at det ordløse barn er ved at tilegne sig et sprog: Både Hanne & Frida er overbeviste om at hun kan sige bamse & nej og alle er enige om at hun kan sige hej - det sidste har hun nu gjort i et stykke tid.
Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.
Der er tydeligvis et eller andet med Asta i disse dage. Selvom hun sov i nat (tak!), havde hun svært ved at falde i søvn ved middagstid og om aftenen. Hun skiftede brat frem og tilbage mellem at pege & pludre og pive højlydt.
Fredag 2012-07-27 Vaccinationssyg
Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.
Asta blev vaccineret for 11 dage siden og lægen forklarede at der ville komme en reaktion 7-10 dage senere. Det passede meget godt med at hun vågnede i nat og måtte halvblunde i fars arme i 4 timer. Hun øffede lidt om formiddagen, men ved aftentid var hun frisk. Helt frisk! Hun faldt i søvn kl. 22, hvilket er et par timer senere end normalt.
Sigurd fik ikke nogen legeaftaler i stand i dag, selvom han gerne ville. I stedet byggede han med LEGO med far og var med på biblioteket. På vej hjem kommenterede en fremmed mand Nu håber jeg hun holder godt fast
til Toke. Det handlede naturligvis om Asta, der stod op i barnevgnen og holdt i kalechen. Toke forsikrede manden om at hun var vant til det. Det vides ikke om det beroligede ham, men han gik i hvert fald videre. Det er ikke første gang der er kommet den slags kommentarer (og ja, Hanne har også fået dem). De er nu ikke generende; det er snarere positivt at fremmede mennesker ikke holder sig tilbage for at påpege når der er noget de finder bekymrende.
Torsdag 2012-07-26 Knækket tand
Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.
I forventningen om en større operation tog mor en hjemmedag og fulgte Sigurd til tandlægen. Det viste sig at han har en skør kindtand og at der var brækket et hjørne af. Der var begyndende caries på fladen, men det kunne heldigvis slibes af og der kunne lægges en midlertidig beskyttelse til efter sommerferien. Sigurd var ikke for stolt ved situationen, så han blev bedøvet under det store vildledningsnummer hvor tandlægen løj groft for ham og hvor nålen blev holdt skjult.
(Antageligvis) aldeles urelateret hertil er Sigurd begyndt at stamme. Han gør det ved at gentage flere af ordene i hans sætninger. Det sker ikke hver gang han kommer med en beretning, men når han starter på det, bliver det ved til han er færdig med at snakke. Det har stået på siden afslutningen af skoleåret. Forældrene har ikke den store ide om hvad det kan skyldes så der efterforskes.
Sigurds dag var nu sammenlagt god nok: Han legede igen med venne fra i går. Denne gang hjemme hos vennen, hvor der var legeplads, Playstation 3 og andre LEGO-modeller. Så bliver det ikke meget bedre.
Onsdag 2012-07-25 Vand i haven
Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.
Efter en varm & støvet dag var der dømt hjemmedag. Sigurd fik en ven på besøg og Asta & far brugte det meste af dagen med et børnebadekar med vand under en parasol. Asta afskyr som bekendt at komme i bad, men hun synes alligevel at sådan et badekar er interessant, så der håbes på opblødning på badefronten.
Hanne ringede til tandlægen for at høre om Sigurds tand. Det viste sig at være en af de blivende tænder og da var et stort synligt mørkt område, blev han bedt om at komme ind til behandling i morgen.
Tirsdag 2012-07-24 På spejderlejr
Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.
Mons vækkede Asta kl. 6 om morgenen, men det syntes hun bare var hyggeligt. Planen var at Sigurd & far skulle besøge Frida på spejderlejren. Asta skulle ikke med, når børnepasserne er de gamle nabobørn Olivia & Alberte (med deres mor som bagstopper), er der ingen problemer. Asta var glad for at se dem og havde det rigtig godt sammen med dem.
Der var varmt på spejderlejren og et spøjst indtryk af kaos og orden side om side: Der var tydeligvis styr på det hele, men diversiteten var høj og der var forskellige telte og granraftekonstruktioner overalt. Fridas lejr var en af de mindre, men den lå belejligt nær de centrale områder. Hun havde været på en slags orienteringsløb i Holstebro, lavet cupcake til mor og selvfølgelig alle de klassiske spejderting. Morgendagens projekt, hvis vejret holder, er en sejltur.
Sigurd & far kom først hjem ved spisetid og Sigurd kom for sent i seng. Han klagede også over ond i tænderne når han børstede dem og tog sandalerne af
. Asta holdt af en eller anden årsag ud til kl. 22 og far var træt efter dagen så han brummede noget. Asta var ligeglad og gjorde sit bedste for at charmere. Det er møguretfærdigt når man ikke engang kan få lov at være sur på sådan en størrelse.
Mandag 2012-07-23 I kolonihave
Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 3 mdr.
Tokes ven & kollega Jens Hofman inviterede i kolonihavehus. Det passede glimrende ind i de ikke-eksisterende planer og med Astas middagssøvnrytme.
Sigurd havde godt nok travlt med at vise sig i kolonihaven - måske var det Jens' datter Astrid, der skulle imponeres? Han fik i hvert fald forklaret hende hvordan værktøjet fungerede, leget med vand og slæbt på kæmpekoben og ditto hammer. Toke fik for meget sol, men Asta og Sigurd gik fri: Asta fordi hun sov det meste af tiden, Sigurd fordi han insisterede på lange bukser, lang trøje og langt hår.