Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2012 => Uge 31
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2012-08-05 Strandtur

Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.

Familien tog en tur til Moesgård Strand hvor Frida & Sigurd gik amok med sandslottebyggeriet. Asta var godt tilfreds med at kigge på alt hvad der foregik. Trods stærke aversioner mod kombinationen af sol, sand & saltvand kom Toke med ud i bølgerne og vil gerne påpege at Hanne ikke gjorde.

Asta er godt og grundigt kommet i hej-alderen og sagde hej til en dame ved ishuset 10-15 gange. Damen svarede troligt tilbage hver gang.

-1616_3_SigurdMoesgaardStrand

Byggeren af små sandslotte

-1617_3_SigurdMoesgaardStrand_E

Strandvasker

-1618_1_FridaSandslotMoesgaardStrand

Byggeren af store sandslotte

-1716_4_SigurdTokeAstaFrida_TAHanne

Optankning

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2012-08-04 Oprydning og aftentur

Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.

Dagens projekt var oprydning i værkstedet. Det er flere måneder siden sidst og ungerne havde ophobet alskens rod og kreative konstruktioner, godt blandet sammen med lim og savsmuld. Med det primære bord overfyldt var de også begyndt at bruge kummefryseren til deres projekter. Toke tog den initielle oprydning og Hanne trumfede med at slå to flyttekasser med hobbyting ihjel.

Hanne passer troligt sin løbetræning til DHL Stafetten med de femfingrede og opgraderer ved at tage til en workshop om løbeteknik senere på måneden.

-1914_Asta

Plantekiggeren

Skriv en kommentar
 

Fredag 2012-08-03 Edderkop og Astasprog

Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.

Asta tog anden efter-ferie-dag i vuggestuen og det gav drengene tid til at ordne Sigurds saltvandsdrevne edderkop. Problemerne var en trippel af for lav saltkoncentration, kontakter der ikke rørte og et tandhjul der sad lidt forkert. Det krævede en del pusleri, på den gode måde. Resultatet blev en edderkop der drønede overraskende hurtigt og bensprællende hen over gulvet. Far fik fornyet respekt for brændselsceller. Udover det fine i en brændselscelle (der leverer ca. 1,5 V og naturligvis kan bruges til andet end edderkopper), er modellen også interessant rent mekanisk - selvom den kører på to hjul, bevæger alle benene sig uafhængigt. Eneste fejl er at den kun har 6 øjne.

Asta blev hentet ved 15-tiden og havde ikke spor travlt med at komme hjem. Sigurd ville vældig gerne lege med hende. Hans lege har det med at være temmelig larmende og med en masse hoppen og og ned, hvilket tydeligvis er noget af det sjoveste i verden.

Trods øreproblemerne er Asta begyndt at eksperimentere med reelle ord. Hun sagde vov vov, da hun så et skilt med en hund og hej & hov er næsten rutine. Særligt interessant i dag var skyer og skygger, som hun gentagne gange pegede på og pludrede om.

-1128_4_Braendselscelleedderkop_TASigurd

Det mekaniske monster

-1610_2_SigurdAstaSvaerdTrappe_E

No Asta shall pass

-1634_2_SigurdTrampolinKlemmer

Gatling hand

-1752_1_SigurdSkraldespandLarm

Underholderen

-1848_6_SigurdLoebehjul

Koncentration

-1913_2_AstaBarnevogn_E

Eksperimentering

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2012-08-02 Far-søn-tid

Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.

Asta blev startet blidt op i vuggestuen igen. Hun blev afleveret ved 9-tiden og var vældig med på at være der, altså lige indtil far skulle gå. Pædagogerne meldte nu senere at hun havde haft en glimrende dag.

Med husbeholdningen skrumpet ind til Sigurd, Toke og et par katte, var det oplagt at udnytte muligheden og lave noget de begge syntes om. Det blev til en tur til Steno Museet, hvor Sigurd var interesseret i langt de fleste ting. Mest spændende var planeterne og han var rigtig begejstret for deres stjerneshow i Planetariet. Det obligatoriske pædagogiske legetøj blev en brændselscelleedderkop, der kørte-krablede på saltvand. Den samlede han på egen hånd mens far håndterede den hentede Asta. Den kom desværre ikke til at køre, men far har lovet at lege mekaniker i morgen.

-1010_2_SigurdPlanetstyring

Planetarisk kontrol

-1104_SigurdStenoMuseetNewtonsVugge

Vuggetid

-1113_02_StenoMuseetLyn

Kilovolt!

-1121_SigurdStenoMuseetVandpumpe

Børnearbejde

-1134_2_SigurdStenoMuseetTegne

Tegnepause

-1200_StenoMuseetStjerneprojektor

Stjernemaskine

-1257_2_SigurdAndemad

Eksperimentering

-1803_4_AstaSaebekassebil

Aftentur

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2012-08-01 Elendige nætter

Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.

Det fungerer overhovedet ikke med Asta om natten i disse tider. En god nat er når hun vågner op et par gange, en dårlig nat er når hun skal sidde på armen i 3-4 timer for at falde til ro. Der ventes på at børneørelægen kommer tilbage fra ferie, så der kan blive kigget ordentligt på hendes ører.

Frida tog afsted med Hanne om morgenen. Hun blev kørt til nord-vest-Jylland, hvor hun skal være i sommerhus med en veninde de næste 3 dages tid.

Der er generelt også Astapiv om dagen og således også denne formiddag. Da hun endelig faldt til ro fik Sigurd & far heldigvis 1½ time for sig selv, så de kunne se Transformers: Revenge of the Fallen færdig. Sigurd bemærkede at den var meget dårligere end den første Transformersfilm, men af den var værd at se alligevel: Kæmperobotter der tæver hinanden er noget små drenge kan lide.

-1833_AstaKoekkenbord

På afveje. Igen

-1555_FridaOgOliviasSushi_TAJens

Frida & Olivia lavede sushi

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2012-07-31 Almindelig dansk sommerdag

Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.

Sigurd og hans overnattende ven fortsatte med at deisgne kort til deres spil. Gårsdagens niveaubegrænsning på 10 blev for snæver og det nye max er 20 (supermegapowerstærkt). Der antages at det vil stige med 10 for hver gang de mødes.

Frida skulle til fysioterapeut, så Hanne tog en hjemmedag for at få logistikken til at gå op. Frida havde det fortsat ok med nakken, men fik forbud mod at lave vejrmøller på trampolinen indtil næste mandag, hvor hun har endnu en tid.

Om eftermiddagen tog Toke en halvtilfældig delmængde af afkommet med på biblioteket, hvor Asta forelskede sig i en trælarve med en snor. Hun var begymrende god til at lege uskyldigt med den i nærheden af Frida & Toke, for derefter at sætte i kapgang mod udgangen når de kiggede væk. Hun blev indfanget mange gang og var noget utilfreds over at hun ikke måtte få den med hjem.

-1048_SigurdTegne

Monsterdesign er svært

-1006_5_AstaPlasticpose

Der er vist en eller anden regel om det her...

-1151_6_SigurdAstaVindue

Fælles udsigt

-1356_HaveSolSkyer

Opklaring

-1703_BibliotekAsta

Afsted mod udgangen!

-1951_5_AstaHanneSko_E

Balancenummer

Skriv en kommentar
 

Mandag 2012-07-30 Otteåriges verden

Frida: 10 år, 10 mdr. Sigurd: 8 år, 4 mdr. Asta: 1 år, 4 mdr.

Hanne tog på arbejde og Toke startede sin sidste ferieuge sammen med ungerne. Sigurd fik en ven på besøg og de brugte det meste af dagen på at lave deres eget Pokémon-Yu-Gi-Oh!-Magic-spil. De brugte en del tid på at afstemme styrkeniveauerne og diskutere forskellige elementers fordele og ulemper. Det var noget med at niveau 10 var absolut max og at de fleste kort som udgangspunkt var på niveau 4 eller 5, men kunne opgraderes. De nåede aldrig til at spille deres spil, selvom vennen blev til aftensmad & overnatning. Overnatningen gik forøvrigt fint, men vennen var også rutineret: Hvis jeg begynder at græde, så er det fordi jeg er blevet overtræt

-1550_1_FridaAebletrae_Collage

Ekstra hænder er ikke altid en hjælp

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->