Frida, Sigurd og Astas dagbog

Søndag 2009-10-18 Dagsfrisk & aftensplat

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Sigurd var fortsat frisk og brugte en stor del af dagen på at lege med sin bedste ven fra børnehaven. Vejret var glimrende, så når løben-på-væggene-niveauet blev for højt, blev de sendt udenfor. Sigurd var nu ikke helt upåvirket af sit sygdomsforløb i England, så efter en dags tonsen rundt var han meget træt om aftenen og kom tidligt i seng. Der samlede sig en del snot, mens han sov og han vågnede flere gange så mor sov nede hos ham.

Lørdag 2009-10-17 Hjem til Danmark

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Vækkeuret ringede klokken 6 og bebudede afgang. Lykkeligvis havde nattten været god ved Sigurd. Den eneste markante forskel fra normalen var at han var mindre grænsesøgende end normalt. Selv stemmen havde skiftet så han kunne forstås af andre end forældrene.

Turen langs kanalen skete til lyden af vågnende ænder og ditto byliv. Det var tidligt nok på dagen til at der ikke var stress i togene, så humøret var højt hen til lufthavnen. Trods forventninger om security-helvede i Stansted, gik det nu også stille og roligt. Deres regler var naturligvis lige et par takker strammere end dem i Billund, så ingen tomme flasker (læs: Så bliver man tvunget til at købe vand i butikkerne i lufthavnen) og ingen spidse genstande (læs: Latterlig og aldeles uigennemførlig regel - man må gerne have en kuglepen med). Metaldektoren kunne ikke lide Frida, men på passende vis kunne den heller ikke lide far, så de to kunne i fællesskab hygge sig med at blive befamlet af personalet.

Der var lige lidt tid før sidste udkald til Gate 42, så Frida og mor smuttede ud for at købe lørdagsslik, mens Sigurd og far ventede. Og ventede. Og kiggede på klokken. Sigurd blev sat til at passe på bagagen, mens far løb ind i et par slikbutikker og ledte efter tøserne. Ingen held med det. Mere vente. Far prøvede at låne en mobiltelefon af to forskellige mennesker i lufthavnen, men den ene lod som om hun ikke talte engelsk og den anden meldte hun ikke havde flere penge på kontoen. Netop da dukkede tøserne op, småsnakkende og adstadigt spadserende, men der var så også hele 3 minutter til de skulle være ved gaten. Eftersom det var Stanstead var gaten rigtig langt væk fra butiksområdet, så der blev knoklet afsted over tæpperne.

Nå, det gik selvfølgelig, men det betød en plads helt bagerst i køen med dertil hørende problemer med at finde pladser i flyet. Det blev til et par forgæves forsøg for Sigurd og far (der må ikke sidde børn ved nødudgangene) og en Sigurd der blev godt og grundigt stresset og brød sammen, da han fik at vide han måtte sidde i et sæde lidt væk fra far. Børnetårer virker nu ret godt, så et par fyre rejste sig og byttede pladser.

Hjemme ventede et par meget kælne katte, et opryddet & rengjort hjem (tak til mor) og en dag med at lave hvad man ville.

Fredag 2009-10-16 Sygedag og retningssans

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Sigurd fik ikke meget søvn om natten og var træt og sløj om morgenen. Hans vejrtrækning var heldigvis tilbage til at være ubesværet, men han kunne kun kvække enkelte hviskende ord frem. Der var stor sympati for ham, men forældrene kunne nu ikke lade være med at associere til Tiny Tim. Mor og Onkel Søren blev hjemme med Sigurd, mens Frida og far tog til London for at kigge efter trilobitter og andre spændende ting. De medbragte strategisk lidt brød til svømmefuglende i kanalen, hvor far fandt ud af at gæssene spiste af hånden. Det var nu kun en overfladisk skramme og det holdt hurtigt op med at bløde.

I London gik turen gennem Hyde Park. Det var ikke den mest spændende del af parken sådan landskabsmæssigt, men der var massevis af egern. Frida fangede desværre ikke nogen af dem. Efter parken var der gader med ringe skiltning og et rige udprintet kort til hjælp, da Naturhistorisk Museum skulle genfindes. Selvom hverken far eller Frida havde været i gaderne før, mente Frida bestemt at hun kunne vise vej til museet. Der var god tid, så far gik med på spøgen og fulgte efter, lige hen til indgangen. Hmm... Spøjst tilfælde.

På museet gik Frida og far uantastede gennem indgangen: Far gjorde ellers mine til vagten om at vise ham sin jakke, men vagten påpegede No, sir, we only need to check bags. Javel, ja. Den indeholdt nu heller ikke andet end en halv liter vand, noget reb, to små bøger, en GPS, en rulle sort tape, et filmkanyster, førstehjælpsforbinding, mobiltelefon, mintpastiller, gaffatape, kuglepenne, lommelygte, strips, snor, batterier, kikkert, tørre strømper, radio, høretelefoner og lidt småting.

Der blev indkøbt en sygegave til Sigurd og kigget på skeletter og udstoppede kolibrier. Kolibrier er som bekendt små, men der var rigtig mange af dem og det gjorde opstillingen meget spændende. Der blev ledt videre efter trilobitter og det førte ind i museets afdeling for jorden. Ingen trilobitter, men en masse om tektoniske plader, stenarter og den slags, som Frida viste sig at være meget interesseret i. Måske det har noget at gøre med hendes kanotursstensamleri med Tante Anne?

Nuvel, far insisterede på en tur på Science Museum. Frida mente sagtens hun kunne finde vej (nej, hun har aldrig været der før) og pegede frejdigt. Far mente nu at han lige måtte rådføre sig med en indfødt, der venligt pegede i samme retning. Hmm... Spøjst tilfælde.

På Science var far ved at blive blæst omkuld af indtrykkene fra dampmaskinerne, flyvemaskinerne og rumraketterne. Frida syntes også det var spændende, og påpegede diplomatisk at det var synd at Sigurd ikke var med. Hendes energi var dog ved at gå i bund, så der blev tid til en undervandsfilm i museets biograf. Efter pausen blev er købt legetøj i museets butik, der forøvrigt er ret sej hvis man er til det gode legetøj relateret til naturvidenskab.

Derefter blev det togtid og i Reading skulle det købes ind. Frida proklamerede at hun selvfølgelig godt vidste hvor Marks & Spencer lå og slog ud med hånden i en for farøjne tilfældig retning. Far spurgte en meget venlig engelsk dame, der forklarede hvor butikken lå. Den lå naturligvis præcis der hvor Frida havde peget hen.

Det var fars tur til at digte godnathistorie for ungerne og den kom på overraskende vis også til at handle om Naturhistorisk Museum om natten. Denne gang med Peter Plys, der var på udflugt. Sigurd havde været meget træt hen over dagen, men havde haft det rimeligt. Han fik det lidt værre af at ligge ned, men det var ikke så slemt som sidste nat og han havde ikke behov for at sove i vindueskarmen.

Torsdag 2009-10-15 Jord, luft, vand og ildebefindende

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Dagen startede med endnu en vandretur fra Sørens lejlighed til stationen. Sigurd underholdt sig med at fodre gæs og ænder med visne blade. Det virkede godt nok til at tiltrække andre glubske gæs, så point til Sigurd.

Dagens mål var at se lidt af London, så der blev gået på bro og promenade og taget en tur i London Eye. Der var godt nok fin udsigt, omend adgangsprisens højde passede til hjulets. En omgang senere blev der spist is og gået mere på promenaden. Der var en masse mennesker, der prøvede at få penge på forskellig vis. Deres talenter rakte fra hip-hop-dans over "tag en grim dragt på" til elektrisk fløjtespil. Ungerne tvang forældrene til at støtte de sultne kunstnere.

Sidste punkt på udforskningslisten var en sejltur på Themsen. Ruten gik østpå og førte gennem Docklands. Det var betagende at se på for de voksne og ungerne nød at være på vandet med mulighed for at slappe lidt af. Det var klart en anbefalelsesværdig tur.

Knap så anbefalelsesværdig var turen hjem. Det var blevet aftentid og der var rigtig mange mennesker i Underground. Sigurd fik sovet lidt inden første stop ved et sushi-spisested. Efter aftensmaden var der mere rejsen med undergrundsbanen, hvor der var kommet endnu flere mennesker til. Sigurd kunne slet ikke klare det og uden siddepladser måtte far tage ham op og holde ham (næste gang er det nok smartere at mor holder ham - så er der sikkert nogen der tilbyder hende en plads).

Ved hjemkomsten til Reading blev det klart at Sigurd var blevet syg. Han havde mistet stemmen og havde feber, mens han klagede over kulden. Det blev en lang bæretur hjem til Onkel Sørens lejlighed. Det gik ikke bedre med Sigurds vejrtrækning og det blev klart at han havde fået falsk strubehoste. Det havde han også for et par år siden, hvor forældrene lærte at tage den slags alvorligt.

Ved midnatstide satte far sig i vindueskarmen med en halvsovende Sigurd (kølig luft hjælper), mens mor ringede til vagtlægen i Danmark. Han mente at Sigurd godt kunne klare sig igennem, da han nu var 2 år ældre end sidst. Det kunne han også, men det blev nu en meget lang nat for både ham og forældrene.

Onsdag 2009-10-14 Naturhistorisk Museum i London

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Onkel Søren bor på en ø i nærheden af en sluse. Det betyder behagelig baggrundsbrusen ved sengetid og en rigtig nydelig rute langs en kanal og gennem en park fra hans lejlighed til stationen i Reading.

Togforbindelserne fra Reading til London er gode og London Underground er for så vidt udmærkede, men så var det heller ikke mere spændende at blive transporteret på skinner. Hvad der til gengæld var helt i top var National History Museum i London. De ved hvad ungerne vil have, så man mødes af et kæmpe dinosaurskelet, når man træder indenfor. Af uforklarlige årsager ville Sigurd se blåhval før skeletter, så det blev første mål. Store dyr i et endnu større rum og store øjne hos ungerne - Frida meldte senere at det var det bedste på museet.

Men selvfølgelig ingen besøg på museet uden en tur ind i dinosaurafdelingen. Her blev man ført ad en gangbro forbi skeletter i lange baner. For enden af gangbroen var en væg. Bag væggen lød der truende lyde. Sigurd tog far i hånden og listede rundt om hjørnet. Sigurd listede et par skridt tilbage. Når man får øje på en Tyrannosaurus Rex, der står og kigger sig omkring, mens den puster og brøler, bør man træde varsomt. Drengene fik nu sneget sig forbi uden at blive ædt, men det var kun fordi de forlod rummet inden den blev sur og brød ud af afspærringen. På vejen ud mødte de Onkel Søren. Han var på vej ind, så Sigurd tog en tur til. Heller ikke denne gang fik T-Rex middagsmad.

Naturhistorisk tog på kræfterne, så der blev tanket op med kage og kørt i toge hjemad. Aftensmaden blev købt hos en Marks & Spencer, hvor ungerne demonstrerede at de stille og roligt bliver ældre: Mens de voksne købte ind, tog Frida og Sigurd hinanden i hånden og gik på opdagelse andre dele af butikken. Uden de store overvejelser eller dikkedarer.

Mor stod for sengelægningen. Der var ingen godnathistoriebøger med, så det blev til en hjemmedigtet en om 55 stendinosaurer, der løb rundt på museet om natten og en rengøringskone med et kæmpe stykke sæbe, der skulle gøre rent efter dem.

Tirsdag 2009-10-13 Rejsen til Onkel Søren

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Det blev endelig tid til turen til Onkel Søren i England. Ja, dvs. det blev næsten tid. Når man vælger de billige billetter må man finde sig i at vente til om aftenen med at flyve. Men så kan man jo nå en tur på legeplads først.

Onkel Jacob var så venlig at køre familien til lufthavnen og turen gennem security var noget mere afslappet end sidste gang. Frida var ellers nervøs for om hendes Nintendo ville blive konfiskeret og Sigurd spurgte bekymret til om der var modellervoks med. Det eneste der skete var at maskinen bippede af mor, men man kan jo heller ikke forvente at en iPhone-ejer lægger sin telefon fra sig, vel?

Belært af tidligere erfaringer stillede familien sig i kø i god tid før afgangen (pladserne hos Ryanair fordeles efter først-til-mølle). Der var så lige tre, der skulle på toilettet da flyet var landet, men de nåede dog tilbage inden sluserne blev åbnet og horderne stormede mod de gode pladser. Køtaktikken virkede og det blev til vinduespladser i solnedgangssiden.

Flyveturen var hurtigt ovre og blev afløst af en del skiften mellem toge og undergrundsbane indtil sidste stop Reading, hvor Onkel Søren stod og ventede. En 20 minutters gåtur til Sørens lejlighed afsluttede rejsen. Der havde klokken også passeret midnat, dansk tid.

Mandag 2009-10-12 Oprydning og forberedelse

Frida: 8 år, 0 mdr. Sigurd: 5 år, 6 mdr.

Hanne har en ide om at det er rart at komme hjem til et opryddet og rengjort hjem. Da efterårsferien holdes hos Onkel Søren i England, betød det at hun knoklede på i hjemmet. Toke holdt den dårlige amvittighed lidt på afstand ved at ordne vasketøj og lave milkshakes.

Londonturen er efterhånden faldet på plads. Det er noget med en tur rundt i dobbeltdækker, op i London Eye, se skeletter i National History Museum, pille ved tingene i Science Museum, sejle på Themsen og lege på legeplads. Planen er ikke at det hele skal nås, men det er de ting der trækker mest.