Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2009 => Uge 4
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2009-01-25 Strandtur

Frida: 7 år, 4 mdr. Sigurd: 4 år, 10 mdr.

Det var fremragende vejr. Okay, måske lidt skyet. Vist egentlig meget skyet. Og blæsende. Og ret koldt. Og vådt i luften. Men bortset fra de detaljer var det glimrende, lige passende til en strandtur med ungerne. På stranden var der en mand der badede, hvilket jo passer glimrende med vejret. Det var nu ikke fordi han var i i voldsomt lang tid.

Ungerne samlede sten og ildelugtende tang. De morede sig også med at løbe råbende efter en mågeflok - det giver point at få dem til at lette på én gang. Efter Sigurd havde gjort sine bukser grundigt våde blev der leget på en nærliggende legeplads. De hyperintelligente forældre havde naturligvis taget for lidt tøj på, så de stod og legede pingviner en del af tiden. Det hjalp nu lidt at løbe rundt med ungerne, der bestemt ikke havde travlt med at komme hjem.

Mor har en ide om at Frida og Sigurd skal lære at spille på et instrument, så Frida fik blokfløjtetimer i dag. Det gik vist udmærket - hun fik i hvert fald spillet en lille melodi og var vældig med på legen.

Hanne Frida blokfløjte

Fløjtespil

Sigurds l e g obil

Bil?

Sigurds l e g omonster

Monster?

Sigurds l e g oflyver

Flyver?

Sigurds l e g oflyver

Flyver!

Frida badebro

Balancebro

Sigurd strandkant

Støvletest

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2009-01-24 Zebratøj

Frida: 7 år, 4 mdr. Sigurd: 4 år, 10 mdr.

Familien tog en tur ned i byen for at købe essentielle ting. Det dækker over tøj til Fridas zebrabamse, modellervoks til Sigurd og tegneserier til Toke.

Hanne: Hvad skal jeg så have?
Sigurd: Du skal have en transformer, der kan blive til et hjerte., Et hjerte, som kan skyde hjerteildbomber!

Frida havde sparet kr. 260,- op, hvilket er ganske imponerende. Rub & stub blev brugt på zebratøj, der ret præcist koster det samme som almindeligt børnetøj. Gys!

Sigurd legede med en anden WALL·E-fan i dag. Igen. Det gik ud på at diskutere fastelavnsdragter (de vil begge være WALL·E) og på at bygge LEGOudgaver af idolet.

Frida zebbie

Zebbies nye klæder

Wall

WALL·E med lillebror

Skriv en kommentar
 

Fredag 2009-01-23 Farvernes fest

Frida: 7 år, 4 mdr. Sigurd: 4 år, 10 mdr.

Morgenen forløb glimrende med veloplagte unger. Det fortsatte efter børnehave- og skoletid, hjulpet på vej af kage fra bageren (fredag er kagedag). Mor kom hjem ved 16-tiden, men blev bare mødt af et Hej mor! af ungerne, der havde gang i andre ting. Ak, det er ikke længe siden at 1½ dags afskillelse ville have udløst kamp om mors opmærksomhed.

Sigurd blev hjemme med mor, mens Frida og far tog til fest på skolen. Temaet var farver og Fridas klasse skulle være gul (Why do I have to be mister Yellow?). Frida brugte det meste af aftenen på at drøne rundt med veninderne, mens far snakkede med de andre voksne. Frida havde ikke meget til overs for den slags voksenting. Tre-fire knægte havde dannet et band og spillede covernumre. De var overraskende gode og specielt deres Ghostbusters var glimrende.

L e g o politipiratskib

Politipiraterne

Farveindgang

Festfarver

Frida får penge

Giv mig lige nogen penge, far!

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2009-01-22 Frida fortsat syg

Frida: 7 år, 4 mdr. Sigurd: 4 år, 10 mdr.

Frida havde det fortsat skidt ved morgentide, så far blev hjemme og passede hende. Hun lagde ud med at sove et par timer på sofaen og vågnede derefter op med kvalme. Det med kvalmen kan nu godt skyldes at hun ikke har spist særlig meget de sidste par dage. Hun fik det bedre ved middagstid og bortset fra et mindre tilbagefald om eftermiddagen virkede hun vældig parat til skole i morgen.

To dages manglende kontakt til kammeraterne gjorde at leg med lillebror blev meget attraktivt. Der var et minimum af søskendekonflikter og en maksimum af fælleslege indtil de skulle i seng. Selv godnathistorien blev de enige om uden kamp.

Mor tog forøvrigt på projektlederkursus fra morgenstunden og kommer først hjem i morgen eftermiddag. Den form for undtagelsestilstand har det nu også med at give artige unger.

Sofa mons

Sofaflytning

Sigurd Frida cykelvogn

Frisk og flad

Sigurd mons Frida sofa

Tid til Lille Nørd

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2009-01-21 Frida nede og far ude

Frida: 7 år, 4 mdr. Sigurd: 4 år, 10 mdr.

Frida havde mareridt det meste af natten og meldte om hovedpine og utilpashed om morgenen, så hun fik en hjemmedag. Der skulle lige lidt logistik til, for far skulle til "samarbejdsdag" på arbejdet, men måtte vente på at mor kom hjem fra Randers. Frida fik det bedre hen over middag, men blev dårlig igen ved aftentide. Hun havde lidt feber og alt tyder på almindelig skranten.

For et par måneder siden var der snak om grædekultur hos pigerne i Fridas klasse, men Frida beder meget sjældent om at måtte blive hjemme pga. utilpashed, så hun tages seriøst når hun endelig gør det.

Frida sover

Tabt for omverdenen

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2009-01-20 Eddike virker!

Frida: 7 år, 4 mdr. Sigurd: 4 år, 10 mdr.

Gårsdagens sofavask med eddike gav et glimrende resultat: Sofaens røglugtsstatus blev nedgraderet fra markant til svag. Der planlægges at give den endnu en omgang en af de nærmeste dage.

Sigurd skramme

Lille Frø fik en gynge i hovedet i børnehaven

Skriv en kommentar
 

Mandag 2009-01-19 Eddikedunster

Frida: 7 år, 4 mdr. Sigurd: 4 år, 10 mdr.

Dagen gik med Frida til fødselsdag og fællesspisning hos naboerne. Det er en ret fin ordning, for de laver som regel spændende og velsmagende mad. Hvad de får ud af ordningen vides ikke rigtig.

Efter børnesengetid morede De Voksne sig med at vaske sofaerne med eddike. Ja, der blev testet på et skjult stykke læder først. Det resulterede i en eddikelugtende stue og vil (forhåbentlig) fjerne røglugten. Det kan nu først rigtig testes i morgen, når der er blevet luftet grundigt ud. Det betyder endnu en nat for pivåbne vinduer (yes!).

Sigurd lyssværd

Anakin eller Luke?

Sigurd synger og danser

Borddans

Hanne vasker sofa

Eddikevask

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->