Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2008 => Uge 52
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2008-12-28 Trætte Sigurds minusdag

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Det var godt nok ikke lige Sigurds dag i dag. Han var ikke lige så frustreret som han var for et par måneder siden, men det var ret meget i den retning. Forældrene prøvede at få ham hen og lege med andre børn i området, men han nægtede pure. Det endte med et større opgør med mor, da mor forhindrede ham i at lade sin øvhed gå ud over Frida. Sigurd drønede ind på sit værelse og nægtede at snakke med nogen, heller ikke far, der ellers øjnede en chance for at score nogen points som forstående fader.

Sigurd sov middagssøvn og det hjalp en del. Ved aftentid var han helt frisk og glad igen.

Sigurd funny farm

Funny Farm - perfekt til Sigurd og underholdende nok til at Frida også ville være med

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2008-12-27 LEGO og King of Chicago

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Sigurd brugte det meste af dagen med at lege med LEGO. Mor byggede bil sammen med ham, hvilket vitterligt involverede at bygge den sammen: Hun fandt klodser og holdt styr på hvor langt de var kommet, mens Sigurd kiggede på tegninger og satte klodserne sammen. Eneste humpel på vejen var at han havde nogen klare ideer om modifikationer, som han ville have gennemført undervejs. Der skulle f.eks. ikke være noget rat.

Sådan noget samarbejdsbyggeri tager nogen timer, men Sigurd hold ud Jeg giver aldrig op! var hans klare udsagt. Derefter brugte han en masse tid på at åbne motorhjelmen, justere på motorens position, fjerne sidespejle, gøre bilen énsædet osv.

Frida legede med veninden A og tog over til hende for at spise aftensmad og sove. Det har de efterhånden gjort så tit at det var ren rutine.

Om aftenen kiggede Anne og Hannes brødre ud. Anne havde tilfældigvis (host host) og meget belejligt fået spillet King of Chicago, så der blev åbnet kunssteder med eksotiske danserinder og flyttet flasker med delikate drikke til klokken 2 om natten.

Sigurd Hanne l e g obil

Fællesbygning

Sigurd l e g obil

Justeringer og modifikationer

Skriv en kommentar
 

Fredag 2008-12-26 Anden juledagsfrokost

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Traditionen tro inviterede oldemor til julefrokost for familien. Ungerne var vældig med på ideen, meen forældrene var erfarne nok til at loade op med Transformers og LEGO til Lille Frø. Det var som altid rigtig hyggeligt og Frida morede sig med Tante Anne. Sigurd havde tålmodighed til at spise et par madder, men så var der jo heldigvis legetøjet. Onkel Søren tog sig af LEGO-byggeriet sammen med Sigurd. Meget passende, eftersom han var den glade giver.

Efter en tur på legepladsen var det tid til gaveleg, som begge unger var vældig med på. Det er flere år siden deres "Man tager da ikke gaver fra børn"-privilegier blev inddraget, men det var vist også mest legen der trak. Sigurd fik nu tiltusket sig et multi-tool Ligesom dit, far! med lommelygte og Frida fik alt for meget slik.

Sigurds håndtering af LEGO-sørøverskibet fra juleaften blev gentaget med den nybyggede LEGO-bil: Alle ikke-essentielle dele blev afmonteret så kun selve essensen af lastbil var tilbage. Onkel Søren havde det glimrende med denne grundige undersøgen af konstruktionen.

Ungerne var supersøde ved hinanden det meste af dagen og specielt om aftenen. De havde gang i en leg hvor Frida hed Smukke og Sigurd hed Ridder.

Jacob Sigurd wall

Sigurd præsenterer legetøj

Sigurd Søren l e g o

Konstruktionen påbegyndes

Vippedims

Vippekamp

Sigurd Søren l e g o

4½ time senere

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2008-12-25 Fredelig efterjul

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Ungerne sov længe og det blev en stille dag inden døre, med rigelig tid til leg med julegaverne. Der blev spillet flere omgange Eye Spy, der klart kan anbefales. Det består af tre små hukommelsesspil sat sammen til et overordnet spil. Specielt "husk hvad der var på billedet"-delen er sjov.

Sigurd fik fjernet de sidste løsdele fra sit sørøverskib og Henrik blev tvangsindskrevet til at transformere transformers. Laila lavede halskæde med Frida. Gæsterne tog hjem ved eftermiddagstid.

Frida Sigurd l e g o skob transformer

Gaveleg

Laila henrik frida

Sofahygge

Mons stol

Pelsklump

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2008-12-24 Jul med sprød svær

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Alting på plads, familien i hus (tak til naboerne for at lægge sovepladser til) og glade unger, der ikke løb rundt på væggene. Der var tid til konfektlavning, kiosktur efter smudslitteratur (dameblade, W.i.t.c.h., Pokémon og Gear) og Onkel Jacob & Tante Anne der kom med gaver og blev til frokost.

Familien Eskildsen er til flæskesteg juleaften og selvom Hanne kommer fra en ande-familie, var hun så meget i mindretal at der ikke blev taget hensyn til hende. Efter aftensmad og risalamande fuglte dans, sang og gaver. Faster Laila gav som sædvanlig mange gaver, men havde i år lige tilføjet den detalje at de alle var i hjemmesyede stofposer.

Palle Frida sigurd

Hjemad med rovet

Sigurd Jacob julegave

Sigurd fik en lille jolle

Sigurd henrik Frida l e o g sørøverskib

Der hørte en båd med til jollen

Laila Frida Hanne usynligt blæk

Usynligt blæk

Laila Frida Kip konfekt

Konfektfabrikken

Juletræ gaver

Større juletræ søges

Sigurd Frida mandelgave

Der ventes på trætændning

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2008-12-23 Familiedag før jul

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Farmor, farfar, Faster Laila og (Onkel?) Henrik kom på besøg om eftermiddagen og julehyggede. Vældig helt-som-det-skal-være med pyntning af juletræ og risengrød til aftensmad. Laila lagde Frida i seng, incl. improvisationsgidnathistorie. Sigurd krævede at Henrik lagde ham i seng, med mere traditionel læsning.

Om aftenen blev det tid til en længere diskussion af risalamande, spændende fra hvorvidt mandlen skal blandes i ved tilberedningen eller serveringen over tidspunktet for gufningen til hvordan man udvælger portionerne. Man skulle tro den slags var klarlagt for længst, men med tre parter (Eskildsen-familien, Hanne og Henrik) var der naturligvis tre forskellige holdninger. Nej, der kom ingen klar konklusion, udover at Henriks forslag om at man selv tog sin portion blev forkastet.

Frida juletrænissedragt

Grannisse

Sigurd farmor juleklip

Bordpyntere

Frida julelys

Lysnisse

Henrik Sigurd pynte juletræ

Pynteknægt

Sigurd henrik stol

TV-hængere

Servietholdere

Nisseservietter

Skriv en kommentar
 

Mandag 2008-12-22 Legedag og kattekrads

Frida: 7 år, 3 mdr. Sigurd: 4 år, 9 mdr.

Frida legede med veninden A. og Olivia (og Alberte) hen over dagen. Sigurd lod sig overtale til at gå med far for at finde en legekammerat til ham - første stop var undernaboen, hvor der ikke var nogen hjemme. Andet stop var veninden L., hvis mor lå og sov og efter vækning kunne oplyse at L. ikke va hjemme. Tredje stop var veninden A., hvis far lå og sov og efter vækning kunne oplyse at ... A. sikkert gerne ville lege senere.

A. kom over lidt senere og de to små havde gange i en mængde ting. En af legene var LEGO i forældrenes seng. Det ryddede pænt op efter sig!? Uden formaninger!?? Senere legede de legen "Sigurd gynger i gyngen og slår ud efter A., der ligger på ryggen på gulvet og sparker ud efter Sigurd". Det er den slags der kalder på gråd, men nej, efter kort tid byttede de roller og legede videre.

Om aftenen gav naboerne aftensmad hvor ungerne hyggede sig alt for meget til at komme hjem i ordentlig tid, så det blev lidt sent til forældrenes aftenprojekter. Det ene projekt var indpakning af er par gaver og fabrikation af kort til mange gaver. Det andet projekt var lidt mere spændende: Ormepiller til kattene.

Mons er som bekendt supertolerant, så selvom det tog et par forsøg, blev der proppet 1½ pille i den uden den vilde kamp. Tau derimod ... Tau vidste udmærket hvad der skulle ske og ville slet ikke være med. Første forsøg var med dyrlægens anbefalede metode hvor katten placeres på gulvet, hvor den holdes fast af én person og pillefodres af en anden. Teorien er at katten vil foretrække at holde poterne på gulvet. Right... Forpoterne kom meget hurtigt fri og forklarede Toke pillerne ikke skulle ind i dén kattemund.

Andet forsøg gik ud på at rulle katten ind i et tæppe. Det gik for så vidt okay, indtil den fik en bagpote ud. Det var nok til at den kunne sætte en klo i Toke og skubbe sig bagud i tæppet og ned på gulvet. Pillen trillede ind under opvaskemaskinen.

Tredje "nu skal den ¤%&# pille ned i det gab" forsøg var en gentagelse af andet forsøg, med den forskel at tæppet blev svøbt rigtigt og katten holdt helt fast. Dét virkede. Tau blev meget rolig efter en kort indledende kamp og pillen blev stoppet ned i gabet.

Plusplus

De tre plusplusmænd

Frida laver hoppebold

Hoppeboldefabrikation

Sigurd gummistøvler

Zebreboy

Sigurd smadrer papkasse

Sigurd, kan du ikke lige smadre den her papkasse?

Mix max

Gulvhygge

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->