Frida: 6 år, 3 mdr. Sigurd: 3 år, 9 mdr.
Økohuset blev invaderet af 3 voksne og 4 børn ved middagstid. 6 unger er rigeligt til at lave en mængde rod og larm, så det gjorde de. Traditionen med knaldperler fra de forgående nytårsaftener blev opretholdt og der blev opgraderet med en masse af de der dimser med en snor, der skyder konfetti ud. Ungerne pyntede (læs: spredte konfetti) også Fridas værelse og inviterede de voksne på besøg i den hemmelige klub Nytårsbum Julebrag.
Et brud med traditionerne var menuen. Fonduen blev vraget til fordel for sushi. Ungerne gad det ikke, men de voksne guffede en voldsom mængde ruller i sig.
De Store unger holdt til 1-tiden om natten, men gad nu ikke med ud og fyre fyrværkeri af, så det var kun Torben & Toke der fik frosset ballerne. Der var heldigvis anderledes opbakning om dansespillet - at danse mere i 2008 er ikke noget dårligt nytårsforsæt.