Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2007 => Uge 3
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2007-01-21 Glade giver(e)

Frida: 5 år, 4 mdr. Sigurd: 2 år, 10 mdr.

Onkel Søren flytter til England til februar og har turneret rundt med sit jordiske gods, for at finde værdige modtagere. Økohusbeboerne modtog med glæde en rød trepersoners sofa. Det fik så lidt tanker i gang, så det opmagasinerede spædbarnetøj blev ekspederet videre til de værdigt trængende undernaboer. Karmabalancen opretholdt.

Frida brugte det meste af dagen på at lege med Olivia. Det sker ikke helt så tit som før i tiden, men når de kommer rigtig i gang, kører det stadig. Det startede nu også meget godt med rundstykker og kage om morgenen. Senere gik det over i en meget lang PlusPlus-brik-konstruktion, som selv Sigurd fik lov at være med til at bygge.

Olivia Alberte Frida plus plus

Begyndelsen

Sigurd stol

Flot, Sigurd. 10 point for stil

Frida Olivia sæbebobler

Nogen gange er der bare behov for sæbebobler

Hanne Frida hvile

Hyggesøvnig

Frida springe sofa

Farvelhop

Springe i den nye sofa

Goddaghop

Kasser med tøj

De bad selv om det!

Nabokonen
2007-01-22 22:11

Og jeg som troede, at vi havde meget tøj opmagasineret ;-)

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2007-01-20 Lørdagsvisit i Højbjerg

Frida: 5 år, 4 mdr. Sigurd: 2 år, 10 mdr.

Afsted til bedsteforældrene i Højbjerg. Ungerne var glade, men krævede også en vis aktivitet fra forældrene, så der var lettelsessuk da Onkel Jacob & Tante Anne ankom og kunne tumle med de små.

Sigurd: Nej
Anne: Ja
Sigurd: Nej
Anne: Ja
Sigurd: Nej!
Anne: Ja!
Sigurd: Nej!
Anne: Ja!
Sigurd: Nej!
Anne: Ja!
Sigurd: Nej ja nej ja nej ja nej ja nej ja nej ja nej ja nej ja...

Sigurd Frida smykker

Jeps, nu er du smuk, Sigurd!

Sigurd billedlotteri

Lægge-ting-på-plads legen

Sigurd avis med biler

Nej, Sigurd, vi skal ikke have ny bil

Jacob løfter Frida og sigurd

Onkel Jacob træner ryg og arme

Skriv en kommentar
 

Fredag 2007-01-19 Mudder! Øv!

Frida: 5 år, 4 mdr. Sigurd: 2 år, 10 mdr.

Nå ja, så fik vejrprofeterne alligevel ret. De dejlige krystaller skiftede energitilstand til den alt for velkendte væskeform. Det havde Sigurd nu ikke noget problem med, så hans flyverdragt skal lige vaskes i morgen.

Smeltet sne

Alt for velkendt

Frida Sigurd rutsjebane

Snarlig kollision

Sigurd maler med mudder

Muddertegning

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2007-01-18 Sne! Hurra!

Frida: 5 år, 4 mdr. Sigurd: 2 år, 10 mdr.

Yes! Sne! Og meget af det!

Ved 17.30-tiden kiggede far ud af vinduet og opdagede at der var sne. Sådan rigtig tung sne, kæmpestore snefnug, stille dalende sne. I løbet af kort tid havde skyerne dækket græs, huse, træer og biler med en anseelig mængde af det hvide glimmer.

Der var naturligvis dømt snetur, før såvel som efter aftensmaden. Frida var helt overstadig og Sigurd vældig med på legen, både når der skulle modtages og afgives snebolde.

Vejrudsigten siger det smelter, men i de sovende børns hoveder er der hvidt for evigt.

Økohuset sne

Sådan her. Fra november til marts, tak!

Frida Hanne sne

Skal du ikke have vanter på? Og lukket din jakke? Jeg gør det lige med det samme, for jeg er en mor

Frida kaster sne

Der er bare et eller andet ved det sted

Træ med sne

Så giv dog slip!

Sigurd sneklump

Yeah! Stooor sneblok! Tung!

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2007-01-17 Drama i hverdagen

Frida: 5 år, 4 mdr. Sigurd: 2 år, 10 mdr.

Okay, en parkeret brændende bil er måske ikke ligefrem drama. Faktisk var det temmelig fredeligt og uden personfare. Det afslørede dog at Toke ikke rigtig har ambulancejægergenet i sig: Han steg ud af Toyotaen, så om der var noget at gøre (det var der ikke), steg ind i bilen igen og kørte på arbejde. Alt for sent kom han i tanker om at Sigurden nok gerne ville have set en lille film med en Brandbil, der slukker en bilbrand. Ak...

Brand i bil

Klokken 8.27

Brand i bil

Klokken 8.30

Sigurd sover i stol

Sigurd sov ikke middagssøvn i dag

tenna
2007-01-18 18:54

skummelt....du kunne jo risikere at blive anklaget for at have pyroman-tendenser.....

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2007-01-16 Harmonisk tirsdag

Frida: 5 år, 4 mdr. Sigurd: 2 år, 10 mdr.

Far tog en anelse tidligere fri, så familien kunne tage samlet ned i Veri Centret. Én voksen passede ungerne ved et legestativ, den anden handlede ind. Spøjst som en halv time tidligere fri fra arbejde kan betyde forskellen på en stresset hverdagsdag og en stille og fredelig tur.

Både Frida og Sigurd var forøvrigt rigtige superunger ved legestativer. De opsøgte begge andre børn, for at lege eller snakke med dem. Den slags opførsel skruer forældrenes indre bekymringsbarometer en del points ned.

Ved hjemkomsten gik Sigurd direkte ind på børneværelset, lukkede døren og bad alle andre Gåå!. Det er ikke første gang, men det er ok. Det er tydeligvis hans måde at geare ned efter en aktiv dag. Forældrene tror nok han leger med biler derinde. Der kommer i hvert fald ofte Bruuum!-lyde.

Dræning

Dræning af legepladsen - et stort tilløbsstykke blandt ungerne

Sigurd scooter

Skyerne havde gjort scooteren våd, så de fik skæld ud

Sigurd tog

Futtog sagde Sigurd. Ganske som Faster Laila havde lært ham. Grr!

Sigurds biler

Seneste bilopstilling: Blokering af døren

Skriv en kommentar
 

Mandag 2007-01-15 Konstrafensk unitarfilm

Frida: 5 år, 4 mdr. Sigurd: 2 år, 10 mdr.

DR har flyttet børnetime til kl. 17.30. Det er En Fin TingTM, da det giver mere valgfrihed for børnetimetidspunktet (med snedig automatoptagning af computeren). Det betyder også at gyserserien TV-Avisen ikke kommer lige bagefter, så forældrene kan hvile trygt i forvished om at de letpåvirkelige poder ikke behøver psykologhjælp, hvis de ser TV et par minutter længere end børnetimen varer.

Nå ja, lidt slipper der da ind alligevel. Bl.a. et reklamespot for en kontroversiel dokumentarfilm. Fridas ellers så sikre greb om sproget svigtede hente og hun blev nødt til at spørge hvad en Konstrafensk unitarfilm var for noget.

Rosinleg

Rosinhandel

Giv katten halsbånd på

Kom her kat, du skal have halskæde på

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->