Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2007 => Uge 23
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2007-06-10 Absolut rytmeged

Frida: 5 år, 8 mdr. Sigurd: 3 år, 2 mdr.

Mor sov inde hos Sigurd i nat, for første gang i ... det vides ikke hvornår det sidst skete. Meget lang tid siden. Nåmenaltså, Sigurd virkede utryg (klokken var som bekendt midnat) og bad om selskab.

Bedstemor fejrede sig 60års fødselsdag for venner og familie i dag, så afsted det gik ved middagstid. Frida var ikke for frisk og fik det værre, så far kørte hjem med hende efter 20 minutters selskabelighed. Derhjemme skvattede hun øjeblikkeligt i søvn og sov fire timer.

I mellemtiden var Sigurd voldsomt utidig og mor noget belastet af at være ene forældre på skansen. Det blev for meget ud på den sene eftermiddag, så mor kiggede forbi Økohuset med endnu en unge til far og tog så afsted igen. Sigurd holdt ud 10 minutter længere end Frida og kunne derefter hældes i seng. En lidt kedelig udgang for fødselsdagen, men behageligt for genopretning af døgnrytmen for ungerne.

Ha!

Frida vågnede op og kedede sig. Mor kom hjem og der kunne hygges med familiefilm på computeren. Vældig hyggeligt. Men så vågnede Sigurd. Klokken var da 22 og så vidste far godt hvad klokken var slået.

Sulten. Tisseble. Tape på ble. LEGOklodser. Bil. Drikkedunk. Bilbog. Godnatsang. Tisseble (igen). Efter midnat var Sigurd stadig ikke færdig.

Oldemor sigurd

Fredelig start

Frida sover

Helf flad Frida

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2007-06-09 Varm lørdag på den gode måde

Frida: 5 år, 8 mdr. Sigurd: 3 år, 2 mdr.

Solstrålerne væltede fortsat ned som et vognlæs bowlingkugler på et sandslot. For en gangs skyld slog de voksne tænkeren til og holdt ungerne inden døre fra middag og tre timer frem, hvilket nok var medvirkende til overraskende lidt varmepyller hen over dagen. Fra eftermiddagen og frem drønede ungerne rundt med deres venner og veninder, når de ikke lige smed om sig med vand i badebaljer.

Naboerne kaldte til fælles grillmad og Sigurds veninde T og hendes mor kom også med. Sådan rigtig sommergrillguf, med en let brise, behagelig temperatur, godt selskab og selvkørende glade unger. Balsam for sjælen.

Frida gik omkuld lidt før kl. 23. Sigurd var frisk indtil midnat, hvor mor smed ham i seng, fordi hun selv ville sove. Godt nok er det okay at de er længe oppe i weekenden, meeen...

Frida olivia

Skyggedugens flugt over småpigerne

Frida sofa

Frida byttede ting med Alberte og fik en snakkedukke

Børneparaply

Transportabel skygge

Tilde Sigurd mælk cykelvogn

Sigurd tilde trehjuler

Stol på mig

Fællesbad

Fremragende sommer

Skriv en kommentar
 

Fredag 2007-06-08 Bedstemors første 60 års fødselsdag

Frida: 5 år, 8 mdr. Sigurd: 3 år, 2 mdr.

Bedstemor holdt reception i Ældre Sagens lokaler i Århus. Der kom en masse mennesker og det var ganske varmt, så ungerne var for det meste ude i en kølig gang. Der var nu regelmæssige ture ind til tag-selv bordet. Sigurd gik efter nogen mikrobrød og Frida var til chokoladekage.

Onkel Søren, Onkel Jacob og Tante Anne var der, så Frida var glimrende underholdt. Det var lidt værre for Sigurd, der krævede et par ture, for ikke at gå helt amok som tre-årig til en voksenbegivenhed. Menaltså... Det gik uden rigtige problemer - det er vældig rart at kunne tage ungerne med til den slags.

Hen på eftermiddagen tog mor til Smokey-koncert i Randers, sammen med alle andre kommunalt ansatte fra Randers Kommune. Det er ca. 5000 mennesker. Far bar en grædende Sigurd (Jeg vil med moar!) over til de helende springvand foran Musikhuset, der på aldeles effektiv vis lavede trætte og brokkende børn om til friske og glade børn.

Specielt springvandet i den sydlige ende af parkanlægget kan anbefales. Det når normalt kun 30-40 cm op, men hvis man lukker for hullet med sin fod, venter lidt og flytter foden hurtigt, banker den kortvarigt op i ca. 3 meters højde. Der er oven i købet en lampe i den højde, så man kan se om man nåede helt derop. Smart!

Frida mariehøne

Pæn mariehøne med meget kort levetid

Toves fødselsdag pindemadder

Der spises med øjnene

Hannes tale

Datter Hanne på slap line

Sigurd låge

Tremmepause

Toke Sigurd t a hanne

Det bliver ikke bedre

Frida sodavand

Improviseret hårpynt

Frida Sigurd springvand

Vandleg

Trine
2007-06-09 11:29

Det er også hyggeligt at lege med vand. Specielt i denne varme. Men man skal passe på. I Oslo giver det en bøde på 6000 kroner, at gå/lege i et springvand. Og nej, der er ikke kommet et nul for meget på.

Jens Hofman Hansen
2007-06-09 17:47

Det lyder lidt vildt. Hvorfor er bøden så stor?

Trine
2007-06-09 23:18

Det er i Norge. En ganske almindelig øl koster rask væk 25 kroner i et supermarked. Og så er det endda uden pant!

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2007-06-07 6 millioner °C

Frida: 5 år, 8 mdr. Sigurd: 3 år, 2 mdr.

Varmt, varmt, varmt. Is på arbejdet og storsvedende mennesker på cykelstien. På mirakuløs vis var ungerne ikke i voldsomt væskeunderskud, da far hentede dem i børnehaven og far var ikke dummere end at han godt kunne gennemskue, at det handlede om at fortsætte med at tanke dem op hen over eftermiddagen.

Sigurd fandt naturligvis sammen med veninden T hjemme i Økohuset. Det er ret kært, som de hilser på hinanden...

Sigurd: Jeg vil ikke lege med T!
T: Jeg vil ikke lege med Sigurd!

I anledning af bedstemord 60års fødselsdag i morgen, fik ungerne aftenbad. Det er ellers kun et par måneder siden sidst. Efter renskuring fejrede de det ved at løbe nøgne rundt i terrænet. Sigurds veninde T havde fået samme ide ganske uafhængigt. Det er egentlig ret rart at bo et sted, hvor der ikke er emsige (gamle?) mennesker, der øffer over den slags.

Sigurd skvattede naturligvis på jorden, legede i sand og fandt en halvt afbrændt sodet kæp at lege med, så det der med rene unger i morgen bliver lidt af en tilsnigelse. Nå, det er tanken, der tæller.

Sigurd fiskedam

Kooom så, små fisk. Fiske fiske fiske

Sigurd fiskedam

Carpe dam

Død mus

Dagens sensation

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2007-06-06 Far er populær

Frida: 5 år, 8 mdr. Sigurd: 3 år, 2 mdr.

Mor har alle dage været hende, der blev kaldt på og spurgt efter, men i den seneste tid er far blevet mere og mere populær hos Frida og Sigurd. Det vides ikke helt hvad der bevirker det: Far driller stadig børnene og udsætter dem for traumatiserende svingture.

Far: Mor er den bedste i verden!
Sigurd: Nej hun er ikke!
Mor: Hvem er så?
Sigurd: Far er den bedste i verden!

Ved pinsetræffet klagede Faster Laila over at Frida snakker i søvne. Det havde forældrene ikke lige tænkt over, men den er altså god nok: Det sker temmelig ofte at hun snakker højlydt i søvne. Hun falder til ro af sig selv efter lidt tid, eller hvis man går forbi og stryger hende på håret.

Sigurd scooter

Cirkelglæde

Sigurds sko

Gobi II

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2007-06-05 Rodet værelse, rodet alder

Frida: 5 år, 8 mdr. Sigurd: 3 år, 2 mdr.

Der var lige lidt frustrationer i huset over manglende afgørelse i Randers-sagen (altså bolig), så der blev kompenseret med oprydning og rengøring. Hanne sendte ungerne afsted med far og gik amok på deres værelse. Far gruede lidt for hvad der egentlig røg i de to sorte affaldssække, der blev smidt i containeren, men valgte klogeligt at lade være med at blande sig.

Ungerne havde en lidt spøjs dag med en formiddag, hvor alt gik galt og pylrniveauet nåede nye højder. Om eftermiddagen slog de over i glæde og omgængelighed. Det var vel at mærke inden naboernes pandekager kom på bordet.

Giv Frida et stykke træ af mobiltelefonstørrelse og hun bliver fluks 10 år ældre...
Frida: Hallooo?
Far: Hallo
Frida: Hvem er det?
Far: Det er far. Hvad laver du, Frida?
Frida: Jeg er til fest!
Far: Hvad laver I?
Frida: Vi ... laver ikke noget
Far: Drikker I mange øller?
Frida: Narj
Far: Hvad så med Breezers og Coolers?
Frida: Årh, nogen stykker
Far: Hvornår kommer du hjem?
Frida: Jeg kommer hjem klokken 2
Far: Først klokken 2!?
Frida: Må jeg godt tage Anne med?
Far: Jaeh, det må du gerne

Frida: Nå, så siger vi jeg er kommet hjem, Hej far!
Far: Hej Frida! Hvad har I lavet?
Frida: Ehmn... Ikke noget
Far: Var der drenge med til festen?
Frida: Ja, det var ikke kun en pigefest
Far: Hvad lavede drengene?
Frida: Det samme som pigerne
Far: Og hvad lavede pigerne?
Frida: Det kan jeg ikke huske

Frida Sigurd mobiltelefoner

Både Sigurd og Frida var bekymrende meget med på bevægelser og talemåder i mobiltelefonsammenhæng

Sigurd gynge sidelæns

Sidelæns er sjovere

Havehygge

Næsten forbryderisk hyggelig pandekagestund

Tidselsommerfugl cynthia cardui

Verdens mest almindelige sommerfugl

Frida Olivia drage

Pigetøser med dragedrage

Skriv en kommentar
 

Mandag 2007-06-04 Tokes syn

Frida: 5 år, 8 mdr. Sigurd: 3 år, 2 mdr.

Så kom der en foreløbig konklusion på Tokes laserøjne: ¼ nærsynethed, ¼ bygningsfejl på højre øje, ½-¾ bygningsfejl på venstre øje.

Det med højre øje er rigtig godt, dels fordi Toke læser meget, dels fordi det lige udskyder gammelmandslangsynetheden et par år. Det venstre øje er ikke helt så godt, som det kunne være. Der er givet en ekstra måned til at overveje om det generer nok til en genoperation, eller om det er lige meget.

Nattesynet er rigtig godt på højre øje og acceptabelt på venstre. Tilsammen er det udmærket - der er f.eks. ingen problemer med at køre bil om natten.

Alt i alt er Toke vældig tilfreds og der går længere og længere tid mellem de ubevidste ræk-hånden-op-for-at-rette-på-brillerne bevægelser.

Frida: Sigurd, hvad bliver 10 + 10?
Sigurd: Begynder det med F?

Frida: Mor, tror du på gud?
Mor: Ja, det gør jeg nok
Frida: Tror du på Adam og Eva?
Mor: Nej, det gør jeg ikke
Frida: Godt, for det gør jeg heller ikke. Først var dinosaurerne, så kom der nogen bitte bitte bitte små dyr og de voksede sig større og så døde dinosaurerne
Mor: Hvad døde dinosaurerne af?
Frida: De blev for gamle!
Mor: Hvad så med de bitte små dyr?
Frida: Nogen af dem blev ved med at være bitte små og blev til biller. Nogen blev store og blev til hunde og katte og nogen blev til aber, som blev til mennesker

Sigurd kattemad

Sigurd har fundet ud af at åbne for kattemaden, så nu får han snart blankt hår og klare øjne

Pair programming

Pair programming på arbejdet

Tilde Sigurd sandkasse

Måske en lidt stor skovl til den sandform?

Frida springer collage

Springsk

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->