Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2006 => Uge 46
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2006-11-19 Halvharmonisk søndag

Frida: 5 år, 2 mdr. Sigurd: 2 år, 8 mdr.

Far biksede boller sammen om formiddagen, mens Frida legede med naboerne og Sigurd var selvkørende med et par biler og noget lego. Naboerne hjalp med at fortære en gang boller & cacao, og ungerne legede videre (og sov, for Sigurds vedkommende).

Alt åndede fred og idyl på den der stille søndagsmåde. Idyllen blev så brudt af naboens boren i betonvæggen. Sigurd blev rigtig bange for det, ganske mod sædvane. Måske var det fordi han ikke kunne se hvad det var, der lavede larmen? Det skubbede i hvert fald kraftigt til hans ligevægt og han klagede sig ved sengelægningen.

Far diskuterede fødselsdagskager ved Fridas sengelægning:
Hvad skal der så være på din kage?
En kage.
...
Og hvad skal der så være på den kage?
Det samme som der er på den kage, kagen er på. En kagekagekagekagekage...

Olivia Frida danse

Hvad så, Sigurd? Blev du bænkevarmer?

Frida nattøj

Err... Okay, Frida, fint fint. Vi har ikke brug for at vide hvad I har gang i

Gær olie

Oliegær

Cacao

Cacaobobler

Naboen (den ikke-borende)
2006-11-20 19:13

Lad mig lige skyde ind her, at det altså var to forskellige naboer der hhv. legede/spiste og borede.

Ja, og trods det fine farvespil så _har_ gæren altså ikke godt af at blive blandet direkte med olien. Olien vil indkapsle gærcellerne og så... ja, det dør de faktisk af...

Toke Eskildsen
2006-11-20 21:35

Der var så et par af gærcellerne, der havde udviklet olie-resistens, for bollerne hævede trods alt lidt. Men jeg skal gerne give at de blev ret tunge - til gengæld gjorde olien at de var glimrende dagen efter.

Nabo
2006-11-21 20:29

Ja, det kan udmærket hænde, at det kun var titusinder af gærceller, der led fedtdøden, og at endnu flere overlevede, men en massakre, det var det nu alligevel.

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2006-11-18 Hvem bestemmer her?

Frida: 5 år, 2 mdr. Sigurd: 2 år, 8 mdr.

Far: Okay, Sigurd, du ser Mickey Mouse og så kommer du i seng
Sigurd: Mickey Mouse!
Far: Først Mickey Mouse, så i seng
Sigurd: Mickey Mouse!
Far: Mickey Mouse først, Sigurd
Sigurd: Mickey Mouse, far
Far: i seng!
Sigurd: Mickey Mouse
Far: Mickey Mouse

Økohuset solnedgang panorama

Efterårseftermiddag

Skriv en kommentar
 

Fredag 2006-11-17 2/3 søskendemiddag

Frida: 5 år, 2 mdr. Sigurd: 2 år, 8 mdr.

Faster Laila og Onkel Søren kom forbi, for at guffe kinamad og hygge. Faster Laila overnattede, da hun skulle til julefrokost dagen efter. Frida og Sigurd invaderede hver sin gæst.

Det går glimrende med sutteafvænningen. Sigurd spørger ikke efter den mere og har ingen problemer med at aflevere den efter søvn. Der er så lige den detalje at hans aktivitetsniveau og hans hittepåsomhed er steget markant efter suttestoppet, så han fylder en del mere end han plejer og har travlt med at prøve nye grænser af hos forældrene. Så alt er helt, som det skal være.

Sigurd spiser pinde

Spisepinde

Aftenhygge

Kønsfordeling

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2006-11-16 Biblioteksbesøg

Frida: 5 år, 2 mdr. Sigurd: 2 år, 8 mdr.

Mor og far har tænkt lidt over hverdagen og vil gerne prøve at indføre nogen hverdagstraditioner. Eftersom mor arbejder længe om torsdagen, passer det fint at en torsdagstradition bliver en eller anden tur. I dag blev det så Risskov Bibliotek, som ungerne synes godt om. Frida fandt en højtlæsende far (nej, ikke Toke) og Sigurd fandt en kranbil, så alt var godt.

Det der med torsdagsture har været en de facto tradition et stykke tid. Pointen med at forfremme det til rigtig tradition er at give ungerne noget at glæde sig til hen over den onde torsdag.

Mor: Har du leget med M. i da, Sigurd?
Sigurd (med sorg i stemmen): M. ikke lege med Sigurd
Mor: Det var synd, men sådan er det nogen gange. Han vil nok lege med dig i morgen
Frida: M. var ikke i vuggestuen i dag

Sigurd Frida bibliotek computere

Alsidighed og målrettethed

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2006-11-15 Suttestatus

Frida: 5 år, 2 mdr. Sigurd: 2 år, 8 mdr.

Sigurd var ikke spor tilfreds i forgårs, da dagssutten blev fjernet. Han skældte ud næsten hele dagen, afbrudt af piv. I går gik det noget bedre og i dag smed han på eget initiativ sutten, da han blev taget op af sengen. Det er jo ca. som forventet.

Der er kommet nye svømmehold i børnehaven. Før var de større børn delt op i to grupper, der skiftedes til at komme i svømmehallen. Nu er det ændret til at nogen børn kommer med hver gang. "Nogen børn" er i dette tilfælde defineret som "Frida".

Sigurds seng sut

Her. Kun her.
Nå ja, og så i barnevognen... Og krybben i børnehaven

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2006-11-14 Lus - igen

Frida: 5 år, 2 mdr. Sigurd: 2 år, 8 mdr.

Det er kun en måned siden sidste gang, hvor Frida var hårdt angrebet af lus. Dengang tog det ret lang tid at få has på dem.

Denne gang var det Sigurd, der blev observeret med husdyr. Nærmere eftersyn hos resten af familien afslørede lignende parasitter hos mor og Frida. Der blev ikke fundet nogen hos far, men han puttede også en omgang gift i håret, ud fra mantraet I say we take off and nuke the entire site from orbit. It's the only way to be sure.

Sigurd køleskab

Magnetisøren

Skriv en kommentar
 

Mandag 2006-11-13 Alle gode gange 5

Frida: 5 år, 2 mdr. Sigurd: 2 år, 8 mdr.

Når den store score skal gøres op og det skal bedømmes om forældrene har været gode forældre eller ej, håber forældrene meget stærkt på at det er kærligheden og ikke konsekvensen, der vægtes højest. Arkivet afslører at Sigurd har været sutte-afvænt fire gange før. Hver gang har han fået sut igen pga. tandværk og forældrenes bløde hjerter.

Nuvel, sidste tand inden seksårsalderen er så godt som kommet frem. Sutten er på brutal vis blevet fravristet de grædende barnefingre og klassificeret som værende Kun når du skal sove, hvortil Sigurds svar var Sut, sut, suuut. Sut, far! Sut! Far, sut! Suuuuuhuhuuuut! Sut! Sut, far! Sut!.

Sigurd mod vuggestuen

Sigurd på vej tilbage til vuggestuen efter den sut, der ligger i hans skab

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->