Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2006 => Uge 44
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2006-11-05 Racerbiler

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Aros har for tiden en udstilling med racerbiler. Givet at Sigurd ikke er helt uinteresseret i metalting med hjul, var det oplagt at tage en tur derned.

Sigurd var vældig opsat og drønede da også rundt, da familien kom derned. Han var nu slemt skuffet over at han ikke måtte prøve at sidde i nogen af dem. Far, der ellers er ganske biluinteresseret, blev lidt fascineret af de blanke overflader og lækre former.

På etagen over bilerne var der junior-afdeling, hvor der var en Scalextric-bane, som Frida fik lov at prøve. Det var klart bonus for ungerne at der var noget, der var tæt på og som lavede noget.

Ingen souveniers denne gang. Når det er Ferrari der leverer modelbilerne, ryger priserne noget op over forældrenes spendergrænse.

Stor dreng

Sigurd: Stor dreng, stooor!

Ferrari f2002

Lidt kedelig, ikke?

Alfa romeo bimotore 1939

Straks mere interessant

Alfa romeo bimotore 1939

Der vises baghjul

Porsche804 1962 panorama

Yum yum

Hanne Frida scalextric

Frida i førersædet

Scalextric

Gang i gaden

Aros panorama

Man kan ikke besøge Aros uden

Frida Hanne Sigurd kigge ned

Nej, Sigurd, kedelige mor vil ikke holde dig ud over kanten i femte sals højde!

Nøgen mand fly panorama

Err... kunst. På den der... kunstige måde

Frida plastickugle

Skyggedims

Hanne Sigurd skygger

Mere skyggeleg

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2006-11-04 Store sovedag

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Der var ellers planer i luften, men så skulle Sigurd sove middagssøvn. Mor hvilede sig imens, hvilket også blev til søvn. Far lagde sig på gulvet ovenpå, sådan for lige at slappe lidt af, og Frida lagde sig ved siden af, bare sådan for hyggens skyld... Hvis ellers nogen i familien snorkede, ville Økohuset have genlydt af kvadrofoniske sovelyde.

Frida sover

Et barn, som det er kærest

Skriv en kommentar
 

Fredag 2006-11-03 Fredagsflip

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Det gik meget godt for Sigurd indtil spisetid. Specielt da han kom ud og kigge på månen og løbe rundt om vandpytter. Men...

Ingen aftensmad, ingen havregryn, gråd, protester, modvilje. Det var bare ikke noget, der duede. Okay, lidt tegneri duede lidt. Måske også noget med lidt tegnefilm. Og et par kiks. Og godnatistorie. Og kattedukken Findus.

Hmm... Der var vist alligevel en hel del, der duede og måske var det hele ikke så slemt. Det negative har det bare med at stå mere klart i erindringen.

Frida lader forøvrigt til at være blevet forkølet med hoste. Overraskende. Far regnede egentlig ikke med at det var muligt.

Hanne Sigurd paprør

En rørende scene

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2006-11-02 En seng er en seng er et gulv

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Toke hostede en del, så han sov i stuen. Frida øjnede en ledig plads i dobbeltsengen, så hun sov hos mor. Sigurd øjnede en ledig plads på betongulvet, så han kravlede ud af sengen og sov der.

Om aftenen tog mor og far til introduktionsmøde på Randers Lille Skole, for at høre om det var noget for ungerne. Det lød umiddelbart ret godt, men det skal s'føli snakkes igennem. Bedstemor håndterede ungerne. Igen igen.

Trampet sne på skur

Der blev leget en del på tagene, indtil en kedelig voksen råbte til ungerne at de skulle skrubbe ned. Og nej, far var hverken den der råbte eller den der legede på tagene

Sigurd spiser bolle

Sund og næringsrig snack

Økohuset aften panorama

Frostaften ved Økohuset

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2006-11-01 Sne er smukt

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Første november og sneen dalede smukt over land. Måske ikke ligefrem stille, eftersom det blæste ¾ pelikan, men smukt på den der vilde natur måde.

Vejrguderne var så venlige kun at tø noget af sneen hen over dagen, så Frida og far gik en frostklar aftentur i lokalområdet, hvor de knasede isstykker under støvlerne og snakkede om kælketure og snemænd.

Sigurd Frida sne

Klar til kamp

Træ med sne

Varsel om kommende goder

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2006-10-31 Bare en tirsdag

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Nothing to see here, please move along.

Sigurd regnvejr

Sigurd i dynejakke. Nu mangler han bare et par guldkæder og en kamphund

Skriv en kommentar
 

Mandag 2006-10-30 Gymnastik?

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Frida tog med nabopigen (og et par forældre) til gymnastik på en skole i nærheden. Far synes de to instruktører var noget grønne, men både Frida og Olivia så ud til at more sig og meldte at det var sjovt bagefter. Oh well, børnene har talt, så mon ikke det hedder gymnastik hver mandag, frem til marts?

Skrotcykler

Ingen vidste hvor de kom fra eller hvor de skulle hen

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->