Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2005 => Uge 9
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2005-03-06 Søvnig søndag

Frida: 3 år, 5 mdr. Sigurd: 11 mdr.

Både mor og far var lidt splattede i dag. Mor fordi det var hende der stod tidligt op med Sigurd, far havde ingen undskyldning. Frida legede inde hos Olivia og hjalp senere underboen med at skovle sne.

Sigurd er nem at tolke for tiden: Hvis han piver, er der noget i vejen. Sådan er det sikkert med alle børn, men ved Sigurd plejer det at være meget konkret. Søvn eller sult er generelt gode bud. Der var dog et tidspunkt i dag, hvor hans vanlige velfornøjethed blev afløst af lidt piveri med fingrene i munden. Hanne sagde tænder igen. Hun havde jo ret sidst, så måske skal der lige et par ekstra frem?

Sigurd frisure

Skal man opsummere Sigurd med et enkelt ord, må det blive glad. Det er smart nok, for man er ikke så tilbøjelig til at sætte en storgrinende unge ud til ulvene, selvom den insisterer på at være vågen midt om natten

Olivia Frida knus

Farvel, Olivia og Olivias rutchebane

Sigurd skab

Kom så, lige et kravl mere, så klapper fælden

Hanne Sigurd sidder

Børn roder!

Frida skovler sne

Ordet "sneskovling" siger intet om hvor sneen skovles fra og til

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2005-03-05 Far på arbejde

Frida: 3 år, 5 mdr. Sigurd: 11 mdr.

Ja, altså ikke arbejde-arbejde, men blot fysisk arbejde. Tenna og Torben, to venner fra uni-tiden, flytter til Odder og far hjalp dem med at rive køkken ned. Det tog det meste af dagen, men han nåede dog hjem til aftensmadstid.

Sigurds soverytme har som bekendt ikke været forbilledligt i denne uge. Ved midnatstid besluttede han der skulle være fest. Det fik han så far med på (læs: Det var Toke, der skulle lytte efter unger i nat) og han drønede rundt til klokken 2. Endelig, tænkte far og gik i seng.

Klokken 6 mente Frida det var morgen og trak far ud af sengen. Hvad skulle man dog gøre uden de små pus til at underholde sig?

Det er forøvrigt anden gang i denne uge Frida er vågnet klokken 6. Hun plejer ellers altid at sove til 7-7.30 og ofte gange længere. Det kan være hun også bliver påvirket af Sigurds indkørselsuge?

Frida legede med Mai hos Mai i dag. Mais lillebror kom på besøg og legede med Sigurd. Det fungerede glimrende.

Niels camouflage værktøjskasse

Torbens far havde en camouflageværktøjskasse

Gammelt køkken

Før

Toke nedriver

Under

Nedrevet køkken

Efter

Frida ser fjernsyn for dig

Passificeret unge, snart rede til søvn

Skriv en kommentar
 

Fredag 2005-03-04 Alenefar

Frida: 3 år, 5 mdr. Sigurd: 11 mdr.

Mor havde sidste dag på Byplanfaglig Overbygning i dag. Fra på tirsdag skal hun tre måneder i praktik i Randers og så er håbes der ellers på at hun kan finde et job. Lige nu er vi temmelig optimistiske, dels fordi det generelt ser godt ud for hendes område, dels fordi Hanne har fundet ud af at hun er rigtig god til netop det der laves ude på kommunekontorerne.

Ingen afslutning uden fest, så mor føjtede med de andre studerende, mens far passede unger. Dog kun fra eftermiddagen af: Frida og Sigurd var i henholdsvis børnehave og vuggestue i dag. De havde begge en glimrende dag, selvom Sigurd sov skævt af vuggestuens sovetider.

Sigurds indkøringsuge er vitterligt foregået uden nogen problemer oppe i vuggestuen. At hans søvnrytme så er ganske ødelagt er en pris der er til at betale.

Sigurd klodser

Nogen gange bliver forældrene helt bekymrede over hvor godt Sigurd underholder sig selv

Frida bord

Find én fejl

Sigurd spiser rejer

Rejepiller. Og moser, deler, tværer & spiser

Frida dukke sutteflaske

Den må være tørstig - det er godt nok lang tid siden den sidst fik noget

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2005-03-03 Er det her hverdag?

Frida: 3 år, 5 mdr. Sigurd: 11 mdr.

Frida og Sigurd afleveret, Frida og Sigurd hentet. Far undrer sig over hvorfor babyalarmen ikke giver lyd, mens han sidder og arbejder ved computeren.

Sigurd klynkede noget i vuggestuen i dag. Jamen dog!? Kan det være rigtigt? Næh, ikke sådan helt. Pædagogerne havde prøvet at lægge ham mens han var sulten og dét duer ikke. Efter noget mad sov han trygt.

Apropos, så fik vi taget os sammen til at lave fællesmad i dag. Naboerne kiggede ind og det var som vanligt en anelse hektisk. Der faldt nu ro på til børnetime - ungerne var tæt på at falde i søvn foran fjernsynet.

Det var svært at få Sigurd til at sove, selvom han var træt. Det er åbenbart en del af hans aflæsning at han ikke kan finde ro i sengen.

Sigurd støvsuger

Sigurd peb lidt og så ulykkelig ud da støvsugeren slukkede, så han fik lov at lege et par minutter med den til den blev uinteressant igen

Frida sne

Frida i hendes foretrukne tøj

Sigurd spise lyseholder

Lysesluger

Unger

Fire forskellige ting

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2005-03-02 Syg Frida, vågen Sigurd

Frida: 3 år, 5 mdr. Sigurd: 11 mdr.

Der går kludder i det hver morgen med Sigurd i denne uge. At møde i vuggestuen ved 9-tiden passer ikke rigtig til hans normale sovemønster. Det betød at han kun fik sovet sammenlagt tre timer i løbet af i dag. Så skulle man tro at han faldt tidligt i søvn om aftenen og sov fast til næste morgen, ikke?

Sigurd blev lagt ved sædvanlig tid, men ville slet ikke sove. Det endte med at Hanne tog ham op igen, hvorefter han var glad og legende til klokken 21.30.

Frida vågnede op og havde det skidt. Hun blev hjemme hos far og kastede op et par gange. Det meste af tiden gik med at sove. Hun vågnede op om eftermiddagen og legede med Olivia, som hun også spiste aftensmad hos. Derefter gik hun død igen og krævede at sove hos far inde i forældrenes seng.

Syge børn får deres vilje, så far gik tidligt i seng. Mor sov hos Sigurd, der vækkede hende nogen gange i løbet af natten.

Frida sofa

Fuld af ro

Økohuset snevinduer

Verden efter i går

Økohuset snevinduer

Flotte nye gardiner

Sne

Driveri

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2005-03-01 Sigurd Sigurd Frida Sigurd

Frida: 3 år, 5 mdr. Sigurd: 11 mdr.

Første rigtige dag i vuggestue, hvor "rigtig" er defineret til at involvere middagssøvn. Toke tog igen op med Sigurd og var med til morgensamling. Sigurd var igen temmelig urolig, men efter frugten var han i vældigt humør. Toke gik en times tid, for at snakke med institutionslederen, og der var ingen problemer i mellemtiden.

Sigurd grinte da far kom tilbage og blev lagt til at sove i en krybbe. Ingen problemer. Far tog hjem.

Senere på dagen ringede de fra vuggestuen og meldte at Sigurd var vågnet og i godt humør. Da far nåede derop havde han fortæret en bolle med smør. Han var glad for at se far, men der var ingen pyller eller brok over at der også skulle ventes på storesøster. Pædagogerne meldte at han havde øffet lidt, da et andet barn slog ham i hovedet, men ellers havde han været glad.

Frida havde tilbragt noget af dagen siddende i en vandpyt, sammen med en af de andre piger. Hendes tøj var blevet vådt. Det er også for dårligt at flyverdragter ikke er vandtætte nede ved fødderne. Måske man kunne sy støvlerne fast og forsegle med bivoks? Far huskede selvfølgelig at rose Frida og nærmeste pædagog for godt initiativ. Han fik dog ikke at vide hvorfor der skulle siddes i vandpyt, men det er også mindre vigtigt.

Sigurd var ikke tilfreds med bare at lege superunge i vuggestuen. Om morgenen kravlede han til kanten af forældrenes seng, hvorefter han drejede rundt og kravlede ned ad sengen med benene først. Naturvidenskabsmanden hev sønnike op igen, for at se få en mere omfattende statistik. Sigurd gentog tricket.

De der mystiske hjerneboost-piller, som Sigurd må have fundet, slog også igennem med nogen LEGO-musik-ting der er i huset. Indtil nu har han kun kunnet hive dimser ud af dem, men i dag satte han dimserne i de rigtige steder. Han legede med det flere gange i løbet af eftermiddagen.

Dagen blev afsluttet med nogen brok fra Sigurds side og en noget besværlig sengelægning. Men det er helt i orden: Frida plejer at læsse af på forældrene en gang om dagen, så det var forventeligt at Sigurd også ville gøre det.

Sigurd lego larmedims

Larm til. Larm fra. Larm til. Larm fra

Frida sne vinger

Vildfaren engel

Frida tegning Toke Hanne Frida Sigurd

Familien, ifølge Frida. Det ses let hvem der er hvem

Frida nyt udstyr

Her, Frida. Nyt udstyr. Se nu glad ud!

Sne på vindue

Snebellis, ifølge Frida

Skriv en kommentar
 

Mandag 2005-02-28 To timer i vuggestuen

Frida: 3 år, 5 mdr. Sigurd: 11 mdr.

Sigurd og far tog et par timer i vuggestue i dag. De kom til morgensamlingen, hvor børnene samles og synger sange og får frugt. Sigurd var ikke helt med på det der med at sidde stille, mens de andre børn valgte sange. Men pærestykkerne blev vel modtaget.

Efter gufningen kravlede Sigurd rundt mellem de andre børn. Der blev også tilbragt nogen tid passivt siddende i midten af lokalet, med vidtåbne øjne, der fulge de mange interessante små mennesker der omgav ham. Far sad og var ved at falde i søvn i sofaen. Sigurd kravlede hen til ham et par gange, men han var generelt vældig tryg ved at være på stuen.

Helt upåvirket var han nu ikke. Han var temmelig pivet ved aftenstid og ved aftensmaden blev han helt ved siden af sig selv. Han drak noget mælk, men ville ikke rigtig spise, ville ikke sidde hos forældrene og ville ikke kravle rundt selv. Han faldt hurtigt i søvn, da han blev lagt til at sove.

Frida sne

Først blev spidsen af tryllestaven væk. Senere på dagen knækkede Alberte prinsessekronen. Frida er lovet nyt udstyr i morgen

Sigurd viggestue

Sigurd var ret aktiv i vuggestuen

Sigurd lappe cykel

Han fik også hjulpet far med lapning

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->