Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2005 => Uge 44
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2005-11-06 Farmor og farfar på besøg

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Det var dagen derpå for far. Far drikker vodka, så der er ikke tømmermænd som sådan. Men der er træthed efter at hoppe rundt en hel aften og derefter nøjes med 5 timers søvn. Far var lidt flad.

Farmor og farfar kiggede forbi til frokost, leg og gåtur. Sigurd syntes vist det var ok med gæster og Frida var rigtig glad for besøget.

Det har været temmelig overskyet den seneste tid og det er blevet koldt. De store vinduer i Solstuen giver ikke rigtig noget, når der ikke kommer sol på dem, så i dag tændte forældrene for varmen i radiatorerne. Udenfor er der mørkt, koldt og vådt. Og der er 45 dage til det begynder at blive bedre. Øv.

Sigurd sover

I trygge luffer

Frida banankage

Kage!

Sigurd Frida farmor

Kvalitetstid

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2005-11-05 Far arbejder og fester

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Far skulle igen igen lave noget weekendarbejde, så mor tog på besøg hos naboen. Det er lidt tid siden sidst og de bød venligt de husløse velkomne med varme boller.

Om aftenen tog far til fest med studiekammerater fra IMV-tiden. Han drak sig fuld, hvilket sker ca. en gang om året, dansede og morede sig. Mor sagde han lugtede som en spritfabrik, da han kom hjem, men han fik alligevel lov at sove i dobbeltsengen. Søde mor.

Frida Olivia Hanne Sigurd ludo

Hvis I to er ludobrikker, så er I slået hjem nu

Sigurd Alberte sover

Hej, Alberte, skal du mosles?

Sigurd scooter mørke

Lyn-Sigurd

Skriv en kommentar
 

Fredag 2005-11-04 Hanne dummere

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Hvis der er for stor intelligensmæssig forskel på partnere, kan dette give vanskeligheder i parforholdet. Hanne tog i dag konsekvensen af dette og besøgte tandlægen, for at gøre noget ved sagen.

En tand og 1500 kroner fattigere tog hun hjem og udøvede tappert sin moderlige hente-unger-i-institution pligt. Hun var i stand til at spise almindelig mad, men meldte om milde traumer fra hændelsen. Øjensynligt skal der tages godt fat, når den slags skal fjernes.

Sigurd blev badet af far om aftenen. Ja, dvs. Sigurd sørgede for det meste selv. Han hældte gentagne gange vand i hovedet på sig selv med en lille spand og lagde sig på rygges, så vandet nåede op over ørerne. Han spruttede godt nok en del, de gange han gled under overfladen, men det afholdt ham ikke fra at prøve igen bagefter.

Sigurd bad

Plaske, sprøjte, sjaske, sprutte, hoste

Toke læser for Sigurd t a Hanne

Intellektuelle sysler

Frida lego t a hanne

Hej mor

Sigurd lego

Det kører på skinner for Sigurd
(av, av, undskyld)

Sigurd havregryn

Kage!

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2005-11-03 Mor ser på bil

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Så kom mor ud og køre. Det var i en Toyota Avensis hos en brugtvognsforhandler. Mor var glad for den og fik endnu mere lyst til at få en bil. De mindre brødre står på spring for at banke forhandleren ned i pris og banken har givet grønt lys.

Frida er også spændt. Hun siger dog at hun ikke vil have der bliver købt en Toyota Carina. Hun vil hellere have en almindelig bil.

Frida listede ind i forældrenes seng om morgenen. Ganske usædvanligt.

Sigurd stearinlys

Aftenhygge

Tau spiser plante

Hvad er det lige med den kat og planter?

Orm

Enormus

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2005-11-02 Halvslut med sut

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Pyha, den gradvise nedtrapning af Sigurds suttebrug er ikke lige fars stil. Det ender lidt for tit i plageri og ulykkelighed fra Sigurds side, efterfulgt af en sut.

Så er det nemmere med nogen faste regler: Sut indtil morgenmaden, sut i cykelvognen hjem fra vuggestuen og sut, når der soves. Basta bom!

Mon ikke også det er nemmere for Sigurd? Han lærer hurtigt at der ikke kommer sut, selvom man plager, så det behøver han ikke bruge en masse energi på. Han trænger i hvert fald til mindre sutteri: Hans sprog er primært lyde, der kan siges med sut i munden.

Sigurd vinker

Hej, se mig, ingen sut og ingen tårer

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2005-11-01 Møgaften

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Far har en ide om at Frida selv skal have lov at bestemme hvornår hun skal i seng. Eller rettere: Far havde en ide. I aftes blev den udført ved at far meldte at han ikke ville lege mere ved 19.30-tiden og at Frida herefter selv måtte finde på noget at lave.

Teorien var at hun ville lege lidt, stille og roligt, for derefter at bede om godnathistorie og sengelægning.

Sådan gik det bare ikke. Frida holdt sig vågen til 21.30 og blev alt for træt. Hun prøvede gentagne gange at involvere far i leg, men han meldte hver gang at det var for sent og han syntes hun skulle gå i seng.

Det kan fremstilles som klare linjer og konsekvens, men set fra Fridas side blev hun skubbet væk hele aftenen. Hun, tolker far med det overblik man får efter det er gået skævt, holdt sig vågen, fordi hun kæmpede mod afvisningen.

Det hele endte med at Frida råbte til far at hun ikke ville have godnatsang eller puttes. Far skulle bare gå. Skubber man ungerne fra sig, skubber de den anden vej.

Så hvad er moralen? Forældrene snakkede om det, som moderne forældre nu gør. Konklusionen blev noget med at lade være med at kræve overblik af en 4-årig og helt konkret at droppe forsøget med absolut selvbestemmelse over sovetiderne de næste par år.

Sigurd lego

Sigurd har haft en lang periode, hvor han krævede selskab hele tiden, men i den sidste tid er han begyndt at lege meget selv. Med biler og lego

Skriv en kommentar
 

Mandag 2005-10-31 Dumme computer

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

To kameraer, Hannes bærbare og nu den primære harddisk i Tokes computer. Elektronik har det ikke godt på Skejbytoften. Far tager (naturligvis) dobbelt backup, så der er ingen fare for datatab, men forældrene og bankkontoen er ved at være lidt trætte af elektroniske ting, der går i stykker.

Hannes to brødre sender en masse emails frem og tilbage, hvor de snakker om biler med Hanne. Toke ser til fra sidelinjen.. Navnet Toyota nævnes en del gange. Toke håber på den bliver midnatsblå med guldstjerner.

Sigurd kravler

Et af favoritlegestederne for tiden

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->