Frida, Sigurd og Astas dagbog

Søndag 2005-10-30 Familien samlet

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Mor og far kom hjem om formiddagen. Alle var glade for at se hinanden, men ikke mere end at Frida legede inde hos Olivia hele aftenen.

Bedstemor meldte, som forventet, alt vel. Der var, som forventet, ganske ryddeligt og opvasket i det lille hjem.

Lørdag 2005-10-29 Ingen børn

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

De midlertidigt børneløse forældre kunne naturligvis ikke finde ud af at sove længe. Ikke at det gjorde så meget, for programmet for dagen var at der ikke var noget program.

Det blev så alligevel til en tur til den nærliggende by Brande, hvor der først og fremmest var en udlejer af tunge maskiner. Toke stoppede resolut bilen og stod ud for at se på vidundere. Hanne syntes vist mest det var sjovt at Toke syntes det var sjovt, meeen hun ville nu alligevel gerne prøve bulldozeren.

Resten af dagen gik med at læse bøger. Grov luksus for børneejere.

Fredag 2005-10-28 Forældretid

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Forældrene har set frem til en weekend i tosomhed. Bedstemor flyttede ind på Skejbytoften, for at tage sig af ungerne. Ungerne var fint tilfredse med arrangementet - der gik i hvert fald ikke mange minutter, før de alle tre sat på børneværelset og hyggede.

Forældrene sagde farvel og kørte til farmor og farfars sommerhus.

Derhjemme gik samværet glimrende. Frida blev dog lidt utryg om natten og lagde sig ind til bedstemor. Spøjst. Det gør hun praktisk taget aldrig ved forældrene.

Torsdag 2005-10-27 Far afsted igen

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Ups... Far blev lige kaldt til møde i Ålborg. Tidligt op og sent hjem, så mor afleverede og hentede unger. Igen. Mor trænger rigtig meget til lidt ro. Derfor er det vældig passende at weekenden er helliget forældrene: Bedstemor passer unger, mens mor & far tager i sommerhus et par dage. Alle glæder sig, undtagen Sigurd, der ikke ved hvad der skal foregå.

For tiden snakkes der bil. Hannes brødre er mere end villige til at hjælpe, hvilket er rart, da både Hanne og Toke har det fint med at være bilanalfabeter.

Onsdag 2005-10-26 Familien samlet

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Far var noget bombet ovenpå rejsen, men når nu ungerne kommer glade ind i soveværelset om morgenen, er det svært at modstå.

Dagen gik med uddeling af gaver til ungerne, købt for overskydende pund, og ikke så meget andet. Far var glad for at være hjemme igen.

Mens far var væk, havde mor startet projekt sænk-Sigurds-suttebrug. Far tilsluttede sig ideen. Det bliver ikke en kold turker, men blot en gradvis nedtrapning.

Tirsdag 2005-10-25 Lang vej hjem

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Med let våde sko fra gårsdagens eventyr gik turen igen op til Wales Nationalbibliotek. 3 timers konferencetid, så skulle Toke & arbejdskammerat med toget. Dvs. ikke toget, for skinnerne var stadig under reparation, så det blev til endnu en bustur. Chaufføren var denne gang lidt mindre aggressiv med speederen, men til gengæld var der godt gys, da en dødsforagtende mand i en gammel varevogn overhalede bussen, uden chance for at se om det ville gå godt eller ej.

Næste spænding i hverdagen var i lufthavnen, hvor Toke udløste metaldetektoren. Det fik en venligt smilende midaldrende mand til at befamle ham over hele kroppen. Han var tydeligvis alt for glad for sit job, men det var desværre ikke muligt at vælge den mere fikst udseende kvindelige personbefamler i stedet for.

Flyet var forsinket 15 minutter, hvilket fik lufthavnspersonalet til at bede folk gå til afgangen før tid. De benytter tydeligvis en anden logik i Birmingham end i resten af verden. Ingen vinduessæde fra Birmingham til København. Øv! Til gengæld var det underholdende at høre en kaptajnen byde velkommen over højttaleranlægget, med en alarm i baggrunden, der sagde Wooep wooep wooep under hele talen.

Mandag 2005-10-24 Dag 2 i byen med det mærkelige navn

Frida: 4 år, 1 mdr. Sigurd: 1 år, 7 mdr.

Det er de små ting, der tæller. Toke kiggede på folk og observerede at de ikke venter på grønt lys ved fodgængerovergange, og at de er vældig høflige: De holder døre lige dén tand mere end danskere og vejforklaringer efterfølges af hjertelige ønsker om at man må finde vej. En fulderik hjalp Toke med at gennemskue busplanen, komplimenterede hans sprog og gav hånd, da han skulle videre. Jolly good chap.

Turistmæssigt skete der ikke det store. Dagen var fyldt med konference, hvor en vigtig morale var at de fleste andre bevæger sig i den retning, som Toke & arbejdskammerat har tænkt sig at gå.

Ved aftentide var der konferencemiddag hos Harry's. Trods rygter om det modsatte er biblioteksorienterede tek-nørder vældig sociale og hygsomme at snakke med. Det gik over i pubtur, der sluttede kl. 23, dvs. der hvor samtlige pubber i byen lukker. Øv, tænkte Toke & arbejdskammerat. Lad os bestige en høj i stedet for.

Det var dejligt forfriskende at stå i mørket, på toppen af en klippe, med regnen piskende i ansigtet, en vind der sled i tøjet og et nydeligt fald til den sikre død et par meter væk. Hvem siger konferencer skal være kedelige?

Far nåede uskadt ned, bortset fra mudrede sko og en hånd med torne i.