Søndag 2004-11-07 Sommer i november
Frida: 3 år, 1 mdr. Sigurd: 7 mdr.
Det var lækkert vejr i dag. Rigtig lækkert. Vindstille og for det meste sol. Sådan rigtig klar vinterdag agtigt, bortset fra at det var varmere. Frida meldte at hun legede at det var sommer og markerede legen ved at rende rundt i shorts og T-shirt. Og nej, det var ikke far, der overtalte hende til det.
Når man leger en fugtig sandkasse i shorts, bliver bagen våd. Moderen var pædagogisk og meddelte Frida at shorts var okay, men at hun ikke måtte rende rundt udenfor med våde bukser. Frida var Frida og smed resolut sine shorts.
Aktion "Få Sigurd til at sove ordentligt om natten" kører ikke godt. Det ændrede ikke rigtig det store at prøve at give ham mælk midt om natten. I nat prøver vi at forvise ham til solstuen. Det betyder så at forældrene kommer til at sove i soveværelset begge to, hvilket er en kærkommen afveksling ovenpå de sidste par ugers lad-moderen-sove-i-solstuen-så-hun-får-sin-nattesøvn.
Sigurd har forøvrigt lært at sætte sig op fra liggende stilling. Han har dog stadig ikke lært at kravle og en fra Hannes mødregruppe sagde at hendes barn havde brugt 1½ måned på at gå fra næsten-kravle til kravle-stadiet. Men nu er Sigurd selvfølgelig specielt talentfuld og intelligent, så det kan kun tage kortere tid.
Frida: 3 år, 1 mdr. Sigurd: 7 mdr.
Gamle venner fra universitetstiden kom på besøg i dag. Anne Vibeke, Jeppe, Lasse og Naja samt Tenna, Torben og Sander. De blev fodret på behørig vis, der blev gået tur og A, J, L & N blev til aftensmad.
Frida var desværre ikke særlig social i dag. Hun gik lidt rundt med Lasse da de kom, men det meste af tiden var hun henne ved de voksne. Måske følte hun at hjemmet var lidt rigeligt invaderet?
Hanne har fundet en gammel dagbog fra Fridas første år. Slår man op på den 6. maj 2002, hvor Frida var præcis så gammel som Sigurd er nu, står der følgende:
Frida sover ret dårligt for tiden - er svær at få til at sove om aftenen og vågner flere gange i løbet af natten. Og så står hun op kl. 5 og 6 om morgenen! Gaab!
Hun sover stadig 3-4 gange i løbet af dagen. 3/4-1½ time som regel. Det er muligvis én gang for meget... Men hun bliver næsten altid træt efter at have været vågen 2 timer.
Bortset fra det med at være svær at lægge i seng om aftenen, svarer beskrivelsen ret godt på Sigurd. Spøjst.
Du vil gerne dele dit slik, ikke Lasse?
For du vil da ikke have at den store røde mand bag mig bliver sur, vel?
Frida: 3 år, 1 mdr. Sigurd: 7 mdr.
Ups... Selvom Sigurd lige har gylpet ud over sin seng og man gerne vil begrænse idder-adder-udbredelsen, skal man huske at lægge ham tilpas langt væk fra kanten og man skal huske at holde øje med ham.
Sigurd sparkede med benene, fik vippet sig ud over kanten og klaskede hovedet ned i gulvet. Av.
Nå, han ser ikke ud til at have taget skade og måske blev noget raslet på plads? Han sov i hvert fald en hidtil uhørt lang middagssøvn på 3½ time.
Torsdag 2004-11-04 Hvad sker der inde i hovedet?
Frida: 3 år, 1 mdr. Sigurd: 7 mdr.
Da Toke kom op i børnehaven for at hente Frida, stod hun og snakkede med en pædagog. "Jeg var meeeget syg og så kom jeg på hospitalet
, sagde Frida. Err... Ja, jo, javel. Hvornår var det lige det skete, Frida?
Da Hanne lagde Frida i seng, fik Frida øje på sin kæmpebamse og berettede hvordan den havde slået hende, hvorefter hun havde slået og trampet på den til den døde. At være død betyder at man ikke kan noget mere.
Udover mystiske samtaler gik dagen ud på at være sammen med Olivia, som vi mødte på vej hjem fra vuggestuen. Det er et stykke tid siden sidst, men Frida og Olivia legede rigtig godt sammen hele eftermiddagen og aftenen. Olivia spiste med inde hos os.
Onsdag 2004-11-03 Der prøves lidt af hvert
Frida: 3 år, 1 mdr. Sigurd: 7 mdr.
Operation "Prøv at give Sigurd mælk midt om natten og håb på det får ham til at sove længere" blev iværksat i nat. Sigurd fik mælk da Toke gik i seng. Det resulterede i at Sigurd tissede igennem bleen og vågnede klokken 5 med våde bukser.
I morgen iværksættes operation "Prøv at give Sigurd mælk midt om natten og håb på det får ham til at sove længere. Husk at skifte hans ble ved samme lejlighed".
Tirsdag 2004-11-02 2* Udvilking
Frida: 3 år, 1 mdr. Sigurd: 7 mdr.
Sigurd kravlede i dag! Altså sådan lidt. Teknisk set kan det vel betegnes som et kravl, når man flytter først den ene hånd frem, derefter den anden og afslutter med klaske ned på maven, når man griber ud efter en legoklods?
Frida vågnede op i morges med tør ble. Det betyder ikke at vi straks afskaffer nattebleen, men det er vældig positivt at det snart er slut med den slags for hende. Det er efterhånden (pånær en enkelt svipser) også meget længe siden hun har lavet lort i nattebleen.
Toke skulle til et møde i dag, så Faster Laila dukkede op og passede Sigurd. De fik tiden til at gå med råbeleg og gutchigoo
-lyde. Da Frida kom hjem kaprede hun Laila fra Sigurd og slæbte hende udenfor. De Dovne Forældre nød ungepasningen.
Det går meget bedre med Sigurds snottethed. Desværre gav det ham energi til at vågne klokken 4 i morges og nægte at falde til ro før 6.30. Argh. I morgen iværksætter vi den operation "Prøv at give Sigurd mælk midt om natten og håb på det får ham til at sove længere".
Frida: 3 år, 1 mdr. Sigurd: 7 mdr.
Sigurd kan ikke kravle endnu, men han kan gå op på knæ og hænder. Der står han så og vugger frem og tilbage, indtil han bliver træt eller mister balancen. Han mistede balancen et par gange i dag og bankede hovedet ned i et møbel, så han har fået nogen flotte røde mærker i hovedet.
Sigurd fortsætter med snottetheden, men sov dog noget bedre i nat. Han vågnede også først kl. 5.45. Lidt vildt, specielt da vi lige er skiftet til vintertid (havemøblerne tilbage i skuret).
Børneværnet eksistere vist ikke i vore dage, men måske Jysk børneforsorg er stedet at henvende sig?