Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2004 => Uge 28
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2004-07-11 Lege lege

Frida: 2 år, 9 mdr. Sigurd: 3 mdr.

Frida var rigtig social i dag. Hun var på besøg hos Mai et par timer og om aftenen legede hun i lang tid med Olivia. Det vides ikke hvad hun lavede hos Mai, men legene med Olivia var meget fælleslege: På et tidspunkt byggede de legotårn sammen og senere læste de i samme bog.

Sigurd havde en kan-ikke-rigtig-sove dag, så det blev til en del ture med barnevognen.

Mai Frida vandpistol

Frida har det sadistiske grin helt på plads

Alberte Ær sigurd

Jeps, Alberte, han er god nok

Frida læser for olivia

Og jo, selvom de læser selv, skal de stadig have godnathistorie

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2004-07-10 Fars fødselsdag

Frida: 2 år, 9 mdr. Sigurd: 3 mdr.

Toke kan ikke have opført sig særlig godt i år, for det var elendigt vejr hele dagen. Lidt øv, for det kunne have været sjovt med en tur i tivoli eller lignende.

Det blev i stedet til en hjemmedag, der blev startet med en hjemmedyrket tomat. Det forunderlige ved den gave var at Frida ikke sagde hvad der var i, da hun overrakte den.

Sigurd var lidt urolig hen over dagen, men faldt i søvn til fornuftig tid om aftenen. Det betød at de voksne rent faktisk var i stand til at se en hel film sammen. Uden afbrydelser! ...Man lærer at sætte pris på de små ting som børneejere.

Frida trappe pose med vand

En gave til far

Larve

Det kan godt være den bliver til en smuk sommerfugl, men... Adv!

Olivia Frida læse

Det er tit nemmere at passe to af slagsen end en enkelt

Frida ispose

Gråvejr. Så skal man forkæle sig selv med is. Ikke at forveksle med solskinsvejr, hvor man spiser is for at forkæle sig selv

Skriv en kommentar
 

Fredag 2004-07-09 Den danske sommer

Frida: 2 år, 9 mdr. Sigurd: 3 mdr.

Vejrudsigten sagde gråvejr og regn. Meeen vi ved jo at de kan tage en anelse fejl en gang imellem. Dagen bød på blå himmel med enkelte små hvide skyer og rigeligt varme. Naboerne bød på kanelsnegle.

Sigurd løfte hovedet

Det interessante og forbløffende objekt Sigurd observerer er... en parasol

Bredbåndet svirreflue episyrphus balteatus

Svir, flue, svir!

Frida Sigurd seng

En træt og en ikke helt træt nok unge

Humlebi

Hør, grådigfrans, kan du gemme lidt til de andre?

Alberte Frida bad

Alberte Boblebringer

Frida Toke skifte sigurd

Vi skiftes

Tomat

Foreløbig kun en mat, der ser halvspiselig ud

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2004-07-08 Hjemmedag

Frida: 2 år, 9 mdr. Sigurd: 3 mdr.

Bum bum. Hjemme i Økohuset. Det var regnvejr og vi havde ikke så meget energi. Sigurd sov maksimalt tre kvarter i træk i løbet af dagen og Frida prøvede at kommandere rundt med Hanne det meste af tiden.

Ud på eftermiddagen kiggede Bente, Morten og Alexander forbi til en kop kaffe og en bid brød. Alexander var vældig med på at hive Duploklodser ud på gulvet. Sigurd kiggede lidt, men så var det heller ikke mere spændende. Frida vågnede op fra middagssøvnen mens gæsterne var her. Hun var nu ikke i specielt godt humør, så hun ville ikke snakke med dem.

[Foto]

Glub glub glub

Bente Alexander Sigurd hanne

Sigurd og Alexander, se på hverandre

Frida hule

Huletrold på springtur

Sigurd bamsesut

Sigurd viser stadig stigende interesse for at gribe ting og putte dem i munden

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2004-07-07 Sol over Århus

Frida: 2 år, 9 mdr. Sigurd: 3 mdr.

I dag var hjem-til-Århus dag. Der blev tid til en rigtig god gåtur inden hjemturen. Hanne blev hjemme med Sigurd og ryddede lidt op, mens farfar, farmor, far og Frida gik ud for at finde et hult træ med spætter. Det var godt nok fyldt med spættehuller og De Voksne mente de kunne høre spætteunger hakke let på træet.

Udover usynlige spætter bød turen på to hindbær til Frida, en vandnymfe, en blishøneælling, adskillige haletudser og utallige myrer. Selvom Frida vill bæres på fars skuldre det meste af vejen, syntes hun vist turen var vældig spændende.

Hjemad i bilen var Frida vældig frisk og sprang middagssøvnen over. Forældrene regnede naturligvis med at det betød tidlig sengelægning, men Frida vågnede vældig op efter et aftenbad og legede med Olivia. Det var nu også i orden, for det var en stille og halvlun aften.

Farfar Frida tage sko på

Hvad farfar gør skal efterlignes

Spættetræ

Spættet træ

Almindelig vandnymfe enallagma cyathigerum

Nix, det er ikke en guldsmed

Punkerinsekt

Vi regner med den har spist radioaktivt giftaffald

Tomatplanter

Hjem til de verdens-overtagende tomatplanter

Larve

Koloenorm larve. Og ja, den bliver til det radioaktive møl

Mai Frida sandkasse

Frida og tidligere kålorm?

Miniedderkop t a hanne

1 mm

Jens Hofman Hansen
2004-07-08 23:51

Den radioaktive flyver er jo naturligvis en Zygaena trifolii: http://images.google.com/images?q=Zygaena%20trifolii&hl=en&lr=&ie=UTF-8&safe=off&sa=N&tab=wi .

Jens Hofman Hansen
2004-07-26 23:14

...og så fik jeg den også på min egen trofæliste:
http://imv.au.dk/~hofman/fotos/20040720finninn/index-Pages/Image10.html

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2004-07-06 Der bruges damme

Frida: 2 år, 9 mdr. Sigurd: 3 mdr.

Så blev det nok med lumren i sommerhuset. Der skulle en udflugt til. Den gik til et nærliggende dambrug, der - ikke overraskende - havde en masse fisk. De havde også nogen særdeles håndtamme får. Alt for håndtamme ifølge Frida: Hun fik en gulerod i hånden og straks gungrede et får og to lam hen til hende. Hun blev taget op af farmor, mens 3-4 andre får indkredsede os. Toke fik posen med gulerødder og fandt pludselig at vejen med udgangen blev blokeret af snedige pelsdyr.

Nogen resolutte Flyt dig, får! senere blev der kigget på landliggende kanoer. Det var ikke så voldsomt spændende for Frida. Det var meget sjovere at få en tyggegummiis og kigge på en rendegraver.

Hjemturen gik forbi en jordbærsælgende gård. Belært af gårsdagens jordbærmængde, blev der købt 6 bakker denne gang.

Frida var temmelig belastende og kommanderende om eftermiddagen og ved aftensmaden. Sådan rigtig test-selv-farmor-og-farfars-tålmodighed. Efter aftensmaden slæbte Toke hende med på en lang gåtur og pludselig var hun helt perfekt, glad og nysgerrig. Hendes humør skifter lige så hurtigt som vejret.

Sigurd faldt nemt i søvn. Han vågnede også nemt, da Frida skulle i seng. Så gik der lige 1½ times tid, før han sov igen. Sammenlagt har ungerne altså lagt beslag på 4 ud af de 5 aftener vi har haft i sommerhuset. De aftener vi troede Sigurd havde givet os tilbage gælder åbenbart ikke udeaftener.

Dambrug

Jeps, trods dårlig PR eksisterer sådanne steder stadig

Sko

Værsgo

Kvægrist frida

Intelligente pattedyr

Får ikke videre

Mindre intelligente pattedyr

Frida shrek is

Shrekis spises helst med ørehue

Jordbær t a hanne

Sådan nogen her og mange af dem

Almindelig markgræshoppe glyptobothrus brunneus

Den her sad stille. Dens 5600 brødre og søstre gjorde ikke

Kornet aadselsbille silpha tristis

Ådselsbille. Hvilket charmerende navn

Måske plantageflue hydrotæa irritans

Irriterende flue

Skriv en kommentar
 

Mandag 2004-07-05 Fridafeber

Frida: 2 år, 9 mdr. Sigurd: 3 mdr.

Frida Fasanhøne: En socialrealistisk naturbeskrivelse fra 70erne, hvor Frida Fasanhøne mister sine søstre, får sine æg stjålet og sine unger spist af musvåger eller skudt af jægre.
Snublefod: En islandsk sags, hvor en venlig men svagtopfattende trold vågner fra en lang søvn, vandrer forvildet rundt og finder hjem til sin troldefamilie.
Hvilken en foretrækker Frida? Jeps. Farmor har foreløbig læst den deprimerende beretning om livet i naturen tre gange. Og den er lang.

Frida fik ikke sovet så meget i nat. Hun havde feber og sov oppe hos Hanne i den store seng og senere hos Toke (da Sigurd vågnede var der vagtskifte). Ifølge Hanne stoppede feberen brat ved 4-tiden. Frida var heller ikke helt kvik om morgenen. men fik det lidt bedre hen mod middag. Det meste af dagen var nu lidt on/off med flere hvil på sofaen.

Ellers gik livet sin stille gang i sommerhuset med stille og rolig nussen rundt. Der var et stakit der skulle repareres, men ellers ikke det store. Vejret var omskifteligt som de forgående dage.

Om aftenen dejsede Frida i søvn kl. 20. Sigurd holdt en times tid længere, men samlet score må angives som en rimelig friaften for forældrene.

Haletudse med forben

Næsten haletudse

Harpiks

Næsten rav

Snyltehveps

Næsten flot

Sommerhusarbejde

Næsten ferie

Edderkop måske jagtedderkopart t a hanne

Næsten farlig

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->