Søndag 2003-08-31 Doven søndag
Frida: 1 år, 11 mdr.
Vi er ved at blive gode til at holde søndag. Vi formåede at gå en tur op i centret og kigge over til Mai sammen med Olivia, men ellers skete der ikke noget.
Okay, sådan ville en ideel søndag være, men om aftenen vaskede vi op. Vi har dog besluttet os for at anskaffe en opvaskemaskine, så den slags kan undgås for fremtiden.
Med brynkede bryn stirrer moderen fremad og overvejer om den indsamlede føde er næringsrig nok til at give familien energi til hjemturen
Lørdag 2003-08-30 Farmor & farfar
Frida: 1 år, 11 mdr.
Farmor & farfar var til Århus Festuge i går og noget af i dag. De kiggede en tur ud om eftermiddagen. Frida tilbragte en del tid nedenunder sammen med farmor, mens vi andre snakkede ovenpå.
Da de tog hjem gik Frida & Toke en regnvejrstur for at teste vandpytter. Senere blev det tid til opbyggelig tegnefilm sammen med naboungerne. Faldende armbolte og eksploderende kødben er en del af en sund opvækst.
Frida: 1 år, 11 mdr.
Frida blev hjemme igen i dag, da vi ville være helt sikre på at hun er frisk når hun skal i vuggestuen igen. Hun var et helt andet barn end i går: Glad og legende hele dagen. Det hjalp nok også på det at Hanne var frisk igen.
Nu skal vi bare have vænnet hende fra den konstante brug af sutten hun har været vant til de sidste dage.
Torsdag 2003-08-28 Pylredag og fællesspisning
Frida: 1 år, 11 mdr.
Det var en temmelig hård dag for de hjemmegående. Toke tog på arbejde, mens Frida pylrede og Hanne var træt. Frida er vist ikke helt ovre sin sygdom.
Om aftenen var der fællesspisning med vores naboer. Olivia og Frida lavede lige en klassisk selvforstærker så de begge to skulle have sut og opmærksomhed. Det hjalp dog lidt at få is og komme udenfor.
Frida: 1 år, 11 mdr.
Frida startede med at kaste op kl. 3 i nat og fortsatte til klokken 6. Hanne havde det på samme måde i går og var rimelig kvadret i dag, så Toke tog fri fra arbejdet.
Frida holdt den gående ved at skifte mellem at være sådan rimelig tilfreds og tage nogen gevaldige pylreture. Hun livede dog lidt op efter middagssøvnen og var frisk til et Faster Laila besøg om aftenen.
Tirsdag 2003-08-26 Bombet unge
Frida: 1 år, 11 mdr.
Frida var i vuggestuen til klokken 12 i dag. Det var gået udmærket indtil 11.30, hvor hun blev ked af det af en eller anden grund.
Hjemme i Økohuset kunne hun ikke finde ud af at sove middagssøvn. Det lykkedes først kl. 16. Hun sover endnu (klokken er 22.15), så mon ikke hun bliver ved med det til i morgen?
Frida: 1 år, 11 mdr.
Det ser ud til at Frida fik en sommerforkølelse med hjem fra vuggestuen i fredags. Hun var i hvert fald snottet og utilpas i dag, så hun blev hjemme fra vuggestuen. Olivia havde noget lignende, så de kunne godt lege med hinanden.
Trods advarsel om smittefare kiggede Faster Laila ud om aftenen og hyggede.