Frida: 1 år, 11 mdr.
Søndag og afstresning oven på i går. Ja, helt afspressende var det åbenbart ikke for Frida kunne ikke falde i søvn om aftenen. Hun har ellers været vældig flink til det den seneste tid, men lige i dag skulle der gives en times sang og liggen ved siden af hende.
Frida: 1 år, 11 mdr.
Så blev det tid til at tage et kig på Århus Festuge. Det var nok en fejl at slæbe Frida gennem gågadens larm og støj, men hun tog det nu meget pænt og kunne godt lide at høre på afrikansk trommespil og se på den store drage.
Nede i Mølleparken havde Viby Mini Tog sat en lille jernbane op med to tog. Frida skulle lige se togene an, før hun lod sig overtale til en tur, men efter første tur bad hun selv om en til. Efter det var hun ret bombet, så vi tog hjem.
Frida: 1 år, 11 mdr.
Toke arbejdede hjemme i dag, men ellers skete der intet specielt i dag. Det var herligt vejr om eftermiddagen, men det er vi jo vant til efter denne sommer.
Torsdag 2003-09-04 Sig nærmer tiden
Frida: 1 år, 11 mdr.
Efter en uges ustadigt vejr erkendte vi at Frida nok skulle have sko & støvler. Hun er hoppet et par numre op til 25, så forårets sko kan slet ikke bruges. Ak. Nå, Hanne tog hende med til en skohandler og de fik købt fodtøjet. Frida var vældig begejstret for sine nye sko og ville have dem på indenfor.
I Fridas vuggestue er der er par tvillinger: Ahmed og Muhammed. Mens Hanne var i vuggestuen for at hente Frida, kiggede Frida på dem og sagde To Ahmed
.
Onsdag 2003-09-03 Midten af ugen
Frida: 1 år, 11 mdr.
Det er onsdag. Der sker ikke det store. Frida har været i vuggestue. Hun var lidt pylret om formiddagen, men i bedre humør efter middagssøvnen. Før spisetid legede hun med Olivia.
Tirsdag 2003-09-02 Vuggestue igen
Frida: 1 år, 11 mdr.
Så prøvede vi igen med vuggestuen. Frida var der fra morgenstunden og blev først hentet efter middagssøvnen. Hun lavede ballade sammen med en dreng der hedder daniel, så det må betyde at hun godt kan lide at være der. Vi er stadig ikke helt tilfredse med håndteringen af børnene, men der lader til at være en god stemning på stedet.
Mandag 2003-09-01 Rudolf Steiner
Frida: 1 år, 11 mdr.
I dag tog Toke 1½ time fri fra arbejdet og tog med Friad & Hanne ned i en nærliggende Rudolf Steiner børnehave. Den virkede rigtig god: Legepladsen var grus & skovle samt træer & rebstiger. Glatte legehustage afslørede at børnene fik lov at klatre. Det rustikke look var bevaret indenfor med trælegetøj og snedkerbord. I modsætning til en anden Rudolf Steiner børnehave vi tidligere har kigge på, virkede denne rimelig afslappet hvad angår tro.
Vi ved ikke rigtig om Frida skal blive i den integrerede institution hun er i nu, om hun skal i Rudolf Steiner børnehaven eller skifte til en nærliggende integreret institution, men vi prøver at holde mulighederne åbne.