Frida, Sigurd og Astas dagbog

Søndag 2022-02-20 Dagen derpå

Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.

Bilen blev afleveret om morgenen (efter en vask - damn, den var beskidt!) og ud på formiddagen syslede familien med at få pakket ud og genindtaget huset. Kattene var faldet til ro og havde tilgivet det lange fravær af skaffedyrene.

Der blev også kigget ud i haven: Et lille frimærke med vintervissen hæk. Hvorfor er der ikke snedækkede fjelde med birke- og grantræer?

Lørdag 2022-02-19 Hjemtur

Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.

Udsigten sagde "bliv her og stå mere på ski", men således var realiteterne ikke. Nedpakning, rengøring, afgang. Optankning af brændstof til bil & mennesker i den lille by Ål og så gik det ellers sydpå i 5 timers tid med smukt landskab det meste af vejen. Ingen elge :-(

Der blev ankommet til Langesund 2 timer inden færgeafgang, men det var fint nok: Langesund fjord er nydelig. Desuden betød den tidlige ankomst at familien var blandt de første på båden og så snart håndbremsen var trukket strøg det udvalgte løbere (Toke & Frida) opad for at erobre de gode pladser. Succes! Agterude på øverste dæk blev der fundet et familiebord med rolige naboer.

Overfarten var lige så spændende som sidste gang, hvormed menes at den var meget kedelig. Hirtshals til Aarhus var aftenkørsel i regvejr, lidt af et skifte fra Norge. Frida blev sat af nede i byen til en fest og resten af familien kom hjem ved midnatstide til et par forvirrede katte, nydeligt opryddet køkken og rugbrød! Tak til hus & katte-passeren Onkel Søren.

Fredag 2022-02-18 Sort løjpe

Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.

Hannes knæ kunne bøjes, men selv små vrid gjorde ondt, så hun skulle ikke på på nogen løjper. I stedet tog hun langrendskiene på og gik en (meget) lille tur frem og tilbage hvor det var fladt.

Astas største ønske i hele verden, i hvert fald lige i dag, var sort løjpe. Der blev aftalt at hvis hun kunne bremse ordentligt på det stejle stykke af rød løjpe kunne hun prøve den sorte. Men hun kunne ikke bremse. Og klassisk sort løjpe uden bremser var alligevel over forældrenes coolness-level. Hvad så? Jo, der var flere sorte løjper i området og én af dem var freestyle med snowboardede baner og en masse sne man kunne falde i. Logikken var at Asta ville falde ofte nok til ikke at opnå kritisk høj hastighed.

Som udtænkt, så udført. Asta & far tog freestyle sort løjpe. Man kom til den ved at springe af skiliften halvvejs oppe og okse ind til siden inden de næste liftbrugere kom forbi. Nu kan det være svært at se om 10-årige og deres fædre hopper af med vilje eller om de har klokket i det, så skiliftoperatøren nåede at stoppe liften og gasse snescooteren op før det blev tydeligt hvor de to var på vej hen. Resten af planen gik som ... planlagt: Asta startede med at baldre ind i en busk med høj fart, men det var okay for hun havde lige undgået at baldre ind i en klippe. Derefter faldt hun bogstavelig talt på hovedet i en dyb snedrive og måtte grave sig ud. Efter tredje fald fik hun styr på det, tog sidste del af løjpen i fuld fart over voldsomt kuperet terræn og nåede ud på slutstykket ved skilifthuset hvor hun endte med et fredeligt ministyrt til sidst.

Vel nede blev Asta veninder med en jævnaldrende der havde hevet Asta op efter styrtet og var klar på en ny tur. Anden tur gik mindre godt (ro på, ingen skader, bare en masse okseri i dyb sne) og Asta & far blev enige om at sort løjpe nok alligevel var en anelse over niveau.

Mor dukkede op med kaffe til de voksne og vafler til alle. Yeees! Den gode frokost! Asta fik givet sit telefonnummer til sin nye veninde, som hun på det tidspunkt var på knus med.

Der blev afsluttet med nogen nu klassiske ture på rød-løjpe-højre-bane, dvs. den rute der blev startet ud med for en evighed siden (læs: I mandags). Det er en rigtig god rute, specielt i dag hvor den var opgraderet med slalomstænger i slutningen. Det var så også der Toke tabte sin mobiltelefon, så han måtte lige tage en tur mere og samle den op ved pæl #3.

Der blev sluttet ved 15-tiden; ski & støvler blev afleveret og familien gik i afslapningsnørdemode et par timer. Asta meldte om ømt håndled fra styrt på sort løjpe, men ikke noget alvorligt. Hanne meldte at knæet havde det bedre og fik den opmuntrende kommentar Det betyder du kan lave mad!.

Torsdag 2022-02-17 Opsplitning

Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.

Hannes højre knæ havde det skidt, så hun tog en hjemmedag. Sigurd tog på løjpe og Frida, Asta & Toke tog en langrendstur. Søen blev ikke krydset denne gang, men det var egentlig lidt ærgerligt for der var en spændende flok mennesker med halvstore drager der havde gang i et eller andet dernede.

Hjemme igen og en frokost senere tog Asta & far på løjpe. Asta lavede en "hvirvelvind", som hun selv kaldte det: Et styrt hvor hun rullede rundt og begge ski fløj af. Det skete der ikke andet ved end at hun var lidt længere tid om at komme ned. Asta er bygget af gummi og gåpåmod.

Efter skiløjerne lavede Hanne & Toke en test med langrendskiene og bilen. De kunne godt være der. Hurra! Hjemturen bliver med hele familien samlet.

Asta: Please mor, please åh please! Må jeg ikke nok køre sort løjpe?
Hanne: Jeg siger mest nej fordi far vil blive nødt til at prøve først. Og jeg har jo forvredet knæet, så hvis han kommer til skade er der ingen til at køre os hjem!
Toke: Din omsorg for mit velbefindende er rørende.

Onsdag 2022-02-16 Nedture på gode og dårlige måder

Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.

Dagen startede med kælk, men der var faldet sne og den gode kælkebane (der er to baner) var ikke blevet præpareret af snetraktoren. Det betød nogen gevaldige bump og værre endnu at der var 3 steder undervejs hvor man måtte stå af og skubbe. Slet ikke så sjovt som første gang og Hanne stoppede efter et par ture :-(. Asta & far holdt tiden ud og nåede at få kørt banen til så man næsten kunne komme hele vejen uden at skubbe.

Rød løjpe (alpint) på ski var noget bedre: Sigurd nåede niveau hvor nedkørslen blev mestret og Asta nåede niveau hvor hun havde overlegent styr på det
Toke: Asta, hvordan bremser du egentlig på det stejle stykke af løjpen?
Asta: Jeg bremser ikke!

Det gik mindre godt for Hanne. Hun startede blødt ud med genoptræning på begynderbørneøvestartbakken, men da hun kom på rød løjpe forvred hun højre knæ! Med en kraftigere forvridning end da hun forvred det venstre.

Toke havde også et mindre eventur da han lige akkurat nåede på liften kl. 16:15 (den er sat til at lukke kl. 16). Toke glædede sig over lige at have nået sidste tur. Altså indtil liften stoppede og efterlod ham ventende 4/5 oppe. Ja, ja, det blev også klaret ved at vade ud til siden og okse gennem den dybe sne, hen over sort løjpe (smuk fælde ellers) og endende ved gode gamle velkendte trygge røde løjpe.

Tirsdag 2022-02-15 Langrend

Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.

Hanne havde dikteret langrend fra morgenstunden. Okay, "morgenstund" er måske lidt meget sagt, men i hvert fald formiddag. Det var den nydelige dag til formålet, startende med stille sne fra blå himmel (ja!). Langrendskiene blev pakket ud og der blev taget et par prøveture på begynderbørneøvestartbakken: Når man har vænnet sig til alpinski er langrendski ikke til at styre! Der blev spist noget sne og så måtte det være godt nok.

På gansk bekvem vis var de første 150 højdemeter med skiliften. Tak skilift! Derpå fulgte et særdeles pittoresk & kuperet område, der ledte hen til Den Frosne Sø Of Doom! Ja, det var egentlig let nok at krydse den frosne sø, for den var tilfældigvis vandret og snedækket. Men der var også rigelig plads til at frostblæsten rigtig fik fart: Det blev en kølig omgang med røde kinder. Men ingen faldne (okay, Hanne faldt, men hun rejste sig igen) under overfarten og pause i læ for vinden: Boller, Freia-chokolade med nødder, Kvikk Lunsj. Vigtigt at få fyldt energidepoterne inden næste etape!

Søen skulle passeres igen for at komme hjem og der var sørme også Frostvind Of Doom. Det gik såmænd også og derefter var der læ og nedad hele vejen til hytten. Rgtig fint nedad bakke, lige tilpas med fart nok til et par småstyrt uden at det blev træls.

Hjemme igen var klokken blevet frokost. Ingen havde lært noget af i går, så der blev halvplanlagt enten at kælke eller tage en omgang alpin inden skiliften lukkede kl. 16. Men ja, der skete det oplagte efter pausen. Det bliver i morgen.

Mandag 2022-02-14 Rød løjpe go!

Frida: 20 år, 5 mdr. Sigurd: 17 år, 11 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.

Dagen startede med sne. Ja, der var der jo i forejen, men mere sne! Og let frost! Begynderbørneøvestartbakken blev indtaget igen, til at starte med af Asta & far. Efter en times tid var de verdensmestre på begynderbørneøvestartbakken og begyndte at prøve grænser af. Toke fik ros af en ældre dame for at lave et virkelig flot styrt med en masse sne der blev kastet op i luften. Asta kørte bare. Kørte meget, meget overbevisende. Frida & Sigurd sluttede sig til og efter en halv time mere lød der krav om rød løjpe (mellemniveau).

Liftkort blev indkøbt til hele ugen og opdad det gik med skiliften. Ja, okay, det krævede lige et ekstra forsøg for Asta & Toke, man skal jo lige lære det, ikke? Til nedtur kunne der vælges forskellige ruter, hvoraf et par af den var sorte. De bliver lige gemt til fredag. Eller en anden skiferie. Den "røde rute til højre" bød på tre plateauer hvor man lige kunne sunde sig inden næste del og var rigtig passende til flokken.

Der blev kørt 5 ture før det var frokosttid. Det viste sig ret hurtigt at Asta & Sigurd var klart de bedste, målt på hvor tit de faldt og på at de havde højt tempo. Frida & Toke var ... ikke de bedste, omend Toke fik ros fra den norske skiliftoperatør for at komme kørende med høj fart og lave spektakulære styrt. Altid godt når man kan underholde de indfødte.

Imens det stod på slappede Hanne af i hytten med et knæ hun havde vredet lidt i går. Meget passende var der god udsigt fra vinduet, så hun kunne følge med i løjpeløjerne men der blev drukket kaffe.

Frokost blev indtaget og det med langrend blev liiige efter kaffen. En halv time senere var 3/5 af hyttens beboere i fuld gang med en middagslur: Det der med at pumpe adrenalin ned ad løjperne tærer på kræfterne.

Asta var ikke en af de 3. Asta havde ikke mangel på energi. Asta ville gerne ud og løbe langrend. Og således blev det. En mindre tur. Slet ikke nok, mente Asta, der dog fik brændt lidt ekstra energi af med at arbejde med sin snemand.