Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2019 => Uge 2
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2019-01-13 Læsetræning

Frida: 17 år, 4 mdr. Sigurd: 14 år, 10 mdr. Asta: 7 år, 9 mdr.

Der trænes bogstaver og ord. Asta har spøjst nok lettere ved at læse bøger end ved at huske bogstaverne. For tiden arbejdes der med "120 ord" i klassen, hvor lektierne er en mindre samling enkeltord hver uge. Når de ikke står i kontekst skal der fokuseres mere på de enkelte bogstaver og det er hårdt. Specielt 'r' er svært. Hun skal typisk bruge et papir med alfabetet og synge alfabetsangen for at huske hvad det er.

-1316_VaeltetKattemadEigilStoffer

Alt for kompetente katte

-1441_VendespilOrd

Nul stik i ordvendeleg

-1527_TokesFodLortTegnetAfAsta

Astas kunst under fars fod

-1652_2_EigilStoffer

Slynglerne sover

-1656_AstaLEOGTaarnBibliotek

Tårnbygger

-1703_2_AstaFlyverdragtRulleskoejter

Skøjteløber

-2138_MimboJumboOgMumboJumboAfAsta

Stridtegner

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2019-01-12 Ung- og midaldrende-arbejdere

Frida: 17 år, 3 mdr. Sigurd: 14 år, 9 mdr. Asta: 7 år, 9 mdr.

Sigurd klasse skal på udlandstur i 9ende og der skal samles penge ind. En initiativrig forældre havde arrangeret arbejde i forbindelse med et løb ved den nærliggende skov, så dagens projekt var at rydde op og samle afmærkninger & afspærringer ind.

-1542_3_OprydningEfterLoeb_Hegn_Asta

1

-1541_5_OprydningEfterLoeb_Hegn_Sigurd

2

Skriv en kommentar
 

Fredag 2019-01-11 Hvad gemmer gemmerne?

Frida: 17 år, 3 mdr. Sigurd: 14 år, 9 mdr. Asta: 7 år, 9 mdr.

Almindelig fladhed efter ugen. Frida fik lokket en plade chokolade ud af far, der har gemt depoter rundt om i huset.
Frida: Mor, vil du have noget chokolade?
Hanne: Jeg er en lille smule på slankekur
Frida: Vil du så have en lille smule chokolade?
Hanne: Frida, faktisk har jeg tabt et kilo på en uge
Frida: Har du brugt en speciel slankekur?
Hanne: Ja!
Frida: Ikke-chokolade-kuren?
Hanne: Ja!

-1438_TokeJoernHacking_TAMax

Fredagshacking

-2000_1_AstaPirat

Hjemmepiraten

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2019-01-10 Socialisering

Frida: 17 år, 3 mdr. Sigurd: 14 år, 9 mdr. Asta: 7 år, 9 mdr.

Asta & far tog til fællesspisning på skolen, hvor en velmenende lærer havde arrangeret rytmik for voksne & børn. Hanne havde haft en hård dag på arbejdet, så hun blev hjemme. Frida tog til foredrag nede på universitetet og kiggede også forbi TÅGEKAMMERET, men kun i kort tid. Det involverede pizza og en flaske Gammel Dansk, som folkene fra TAAGEKAMMERET forærede til Frida og dem hun fulgtes med, så Fridas forældre tillader sig at bemærke at "kun i kort tid" er et meget relativt begreb. Men hvad, i TÅGEKAMMERET er man i trygge hænder.

Frida har forøvrigt sagt sit job i Søstrene Grene op, fordi der ikke er timer nok i døgnet til alle de ting hun gerne vil foretage sig. Hun har stadig job hos Fika.

-0939_3_AarhusHavnMorgenroede

Morgenstund har guld i mund
[panorama 1]
[panorama 2]

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2019-01-09 Faciliteten

Frida: 17 år, 3 mdr. Sigurd: 14 år, 9 mdr. Asta: 7 år, 9 mdr.

Sigurd skrev en science fiction novelle i dansk. Den bringes her uredigeret.

Strømmen gik ud endnu engang, Heldigvis virker radiatorene stadig. Jeg ved godt at varmesystemet ikke køre på strøm, men damp. Vinduerne er kolde, tykke og støvet. udenfor kan jeg se en sunket både, biler og nogle få mudder dækket skyskrabere. for at kunne kigge ud er jeg nødt til at slukke min lommelygte, det er nok en dårlig ide men jeg har brug for at kigge ud,det er dumt fordi når jeg kigger ud kan jeg ikke kigge rundt om mig. Jeg er nødt til at komme tilbage til den sydlige del af faciliteten, Jeg har ikke udforsket denne del af mit personlige helvede, men jeg tar ingen chancer og lunter stille tilbage. Jeg har fundet et skab, der koldere her inde men sikkert. Jeg ved jeg skal tilbage men er bange for at åbne skabet, jeg har allerede spist halvdelen af mine forsyninger.

Jeg åbner døren langsomt og kravler ud, jeg tænder ikke min lygte, for at spare strøm til min blodpumpe, men følger vinduerne tilbage til den sydlige del. Pludselig tænder lyset igen, jeg får et lille shock og snubler, jeg taber min lommelygte og samler den op med lukkede øjne. Jeg begynder at sprinte så hurtigt mine gamle ben ville bære mig, min blodpumpe spiser strøm uhyggeligt hurtigt. Jeg river døren åben uden at se bag mig, og lukker den med det samme da jeg er inde. Jeg skifter min batterier ud til pumpen og sætter mig ned, kun for at rejse mig op får at tjekke at jeg havde låst døren ordentligt(det havde jeg).

jeg kigger ud af det store vindue, det bringer mig fred at kigge ud i det store hav. selvom der er koldt og mørkt er det bedre end dette varme lyse sted. Jeg mangler stadig gas til ubåden, jeg kan ikke huske noget meget om mit liv før dette her sted, ud over gnister og den skrigende lyd af metal. Jeg tager min medicin og kigger hurtigt på mine dagbøger, de er alt hvad jeg ved om min fortid, jeg læser kun en af dem hver dag, den fortæller mig hvad jeg skal gøre hvordan jeg skal opføre mig her i faciliteten. hvor der er mad. jeg læste den da jeg vågnede op og til sidst sagde den at jeg skulle sætte en streg på væggen, jeg kigger over og ser flere hundrede streger, jeg sætter en til og tænker til mig selv at jeg umuligt kunne have sat alle disse streger, men bogen har mit navn på den, så det må være sandt. Jeg er bange for at gå ud af rummet, jeg har aldrig set noget eller nogen derude, men menneskets fantasi er meget mere skræmmende end hvad der kan være her i faciliteten.

Jeg prøvede at sove men vågnede op af en fjærn knirken, jeg tror jeg har ligget her i flere timer før jeg samlede mod nok til at stå op. Jeg barrikadere dørene, så hvis der er noget derude kan den ikke komme ind nær så hurtigt.

Forskellen mellem lydene i mine øre og lyden i mit hoved bliver mere og mere sammenblandet.

Jeg har helt glemt om der er noget på vandoverfladen, min fantasi må jo komme et sted fra, men hvis de billeder er fra overfladen så tvivler jeg på om jeg burde svømme der op. Selv hvis jeg prøvede ville jeg ikke kunne holde vejret i lang nok tid, jeg tror ikke engang jeg ville komme halvvejs.

Jeg så mit eget spejlbillede og det føltes ikke fremmet, men bekendt. Jeg har tænkt om der er andre som mig, eller om den eller det allerede har fjernet den. Måske er det svømmet op til overfladen, ja måske venter de på mig.

Jeg er ved at løbe tør for mad, jeg ved ikke hvor lang tid jeg har været lukkede inde, mine drømme handler alle om faciliteten, og knirken ,jeg høre den samme knirken når jeg sover. ofte vågner jeg op og høre den samme knirken, og vågner op og høre den samme knirken.

Det gentager sig mange gange før jeg vågner op, men jeg hører ingen knirken, kun stilhed og mit eget åndedræt. Stilheden er så meget mere uhyggelig end alle lyde jeg kender.

mine blyanter er alle flade undtagen en, den eneste måde jeg kan huske noget er de bøger, og uden blyant kan jeg ikke skrive flere. Når jeg løber tør for bly løber jeg samtidigt tør for hukommelse, og uden hukommelse er der ingen tid. Både mad, blyant og mit sind er ved at slippe op.

Mine valg er, at finde ud af om der er noget i den nordlige del af faciliteten, eller sulte ihjel, blive vanvittig, eller svømme op.

Hvis der er noget her sammen med mig, er jeg død, hvis der ikke er må jeg svømme op til overfladen. Selv hvis jeg dør af iltmangel ville det være det værd, bare jeg får et glimt af hvad der er over vandet.

Dette er mit sidste stump bly, min sidste bid mad, og min sidste del af min forstand. Jeg laver min sidste streg på væggen, sammen med resten af stregerne virker denne streg ubetydelig, men jeg ved at idag er den vigtigste dag af alle, for i dag svømmer jeg op.

Jeg tager en kasse og kaster den så hårdt jeg kan mod ruden, ingenting, jeg kaster igen, min hjerte pumpe står på lav strøm. Jeg Kaster igen og der slå en sprække, det giver genlyd i hele faciliteten. Jeg høre en knirken, men jeg er ligeglad, Jeg kaster igen og vand siver ind lige så stille af det lille hul. Jeg kan ikke stoppe nu, nu når jeg har lavet hullet, og nu når jeg har lavet alt den larm. hvis der virkelig er noget derude, ved den at jeg er her.

Jeg kaster kassen en sidste gang, og vand strømmer ind, jeg tager en dyb vejrtrækning og masser mig ud gennem hullet. Jeg svømmer og svømmer langsom løber jeg tør for luft og forstand jeg kigger ned på faciliteten, den er kæmpe meget større end mine dagbøger kunne fortælle. Jeg svømmer op men kan næsten ikke se noget på grund af saltvandet i mine øjne, der er koldt og ensomt, min hjerte pumpe er snart løbet tør, det ville være forgæves.

Men i mit sidste åndedræt ser jeg en lysstråle, hvilket betyder at der er andet over vandet, og jeg ved at selv om jeg ikke nåede op, så er jeg ikke alene i denne verden.

-0908_BlaaMorgenBilerIKoe

Ud

-1731_1_AstenroedeKranerBoligblokke

Hjem

-1742_5_AstaEigilSofa

Dobbeltbetragtning

-1906_AstaHogwartsLEGO

Hogwartsdrømme

Onkel Jacob
2019-01-22 20:21

Fed historie, Sigurd! :)

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2019-01-08 Hverdagsgenoprettelse

Frida: 17 år, 3 mdr. Sigurd: 14 år, 9 mdr. Asta: 7 år, 9 mdr.

Ak. Ingen i familien har fået styr på døgnrytmen efter juleferien. Friske om aftenen, trætte om morgenen.

-2026_5_StofferStoevle

Bøvle med støvle

Skriv en kommentar
 

Mandag 2019-01-07 Hverdagslegeaftale

Frida: 17 år, 3 mdr. Sigurd: 14 år, 9 mdr. Asta: 7 år, 9 mdr.

Asta havde legeaftale hos veninden D. Hermed opsummeret alt der skete undenfor standardhverdagskategorien.

-1934_3_AstaHaandterePizza

Pizzaplacering

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->